Sag anlagt den 16. januar 2017 – Ungarn mod Kommissionen

(Sag T-20/17)

Processprog: ungarsk

Parter

Sagsøger: Ungarn (M.Z. Fehér og E.Zs. Tóth, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

Kommissionens afgørelse C(2016) 6929 final af 4. november 2016 vedrørende foranstaltning SA.39235 (2015/C) (ex 2015/NN) iværksat af Ungarn vedrørende afgifter på reklameindtægter annulleres.

Subsidiært annulleres den anfægtede afgørelse delvist, for så vidt som udgaven af lovgivningen efter ændringen i 2015 ligeledes kvalificeres som ulovlig statsstøtte.

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat tre anbringender.

Første anbringende om, at reklameafgiften urigtigt er kvalificeret som statsstøtte

Den anfægtede afgørelse er ulovlig, eftersom Kommissionen urigtigt kvalificerede den pågældende ungarske lovgivning som statsstøtte, og idet hverken systemet med progressive satser inddelt i rater, som har rater og satser, der er fastsat i henhold til objektive kriterier, nedsættelsen af afgiftsgrundlaget for underskudsgivende virksomheder eller anvendelsen af det nye satssystem på tidligere afgiftsår udgør statsstøtte.

Andet anbringende om tilsidesættelse af begrundelsespligten

Kommissionen har tilsidesat sin begrundelsespligt ved at kvalificere reglerne om reklameafgifter i både den ændrede udgave i 2014 og i den ændrede udgave i 2015 som ulovlig statsstøtte uden at foretage en materiel undersøgelse hvad angår forskellen mellem disse regler. Det angives ikke i den anfægtede afgørelse i medfør af hvilken lovbestemt undtagelse en virksomhed har en økonomisk fordel i forhold til en anden virksomhed, der befinder sig i samme situation. Det forklares ikke i afgørelsen, hvorfor systemet med progressive satser ikke er en del af referenceordningen. Kategorien af virksomheder, som udelukkende begunstiges af systemet med progressive satser inddelt i rater, angives ikke i afgørelsen, og afgørelsen indeholder ikke nogen begrundelse for, hvorfor de beregninger, som de ungarske myndigheder har foretaget af omkostningerne for de afgiftspligtige personer og for afgiftsmyndighederne, ikke anses for tilstrækkelige.

Tredje anbringende om magtfordrejning

Kommissionen har med vedtagelsen af den anfægtede afgørelse gjort sig skyldig i magtfordrejning som led i undersøgelsen af statsstøtte, idet den ved at kvalificere den som ulovlig statsstøtte nærmere bestemt forbød opkrævningen af afgifter i medfør af en afgiftslovgivning, hvilket henhører under medlemsstaternes enekompetence, uden at den tog hensyn til, at der stadig ikke findes praksis fra hverken Domstolen eller Retten vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt den pågældende afgiftstype kan kvalificeres som statsstøtte.

____________