Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 20. juni 2013 – Her Majesty’s Commissioners of Revenue and Customs mod Paul Newey, der driver virksomhed under navnet Ocean Finance (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Upper Tribunal (Tax and Chancery Chamber) – Det Forenede Kongerige)

(Sag C-653/11) ¹

(Præjudiciel forelæggelse – sjette momsdirektiv – artikel 2, nr. 1), og artikel 6, stk. 1 – begrebet »levering af tjenesteydelser« – levering af reklameydelser og låneformidlingsydelser – fritagelser – transaktionernes økonomiske og forretningsmæssige virkelighed – misbrug – transaktioner, der alene har til formål at opnå en afgiftsmæssig fordel)

Processprog: engelsk

Den forelæggende ret

Upper Tribunal (Tax and Chancery Chamber)

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Her Majesty’s Commissioners of Revenue and Customs

Sagsøgt: Paul Newey, der driver virksomhed under navnet Ocean Finance

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse – Upper Tribunal (Tax and Chancery Chamber) – fortolkning af artikel 9, stk. 2, litra e), og 13, del B, litra d), i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter – det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag (EFT L 145, s. 1) – fritagelse i forbindelse med levering af låneformidlingsydelser – låneformidlingsydelser rettet mod Det Forenede Kongerige af et firma, der er etableret på Jersey, og som er afhængig af en person, der er etableret i Det Forenede Kongerige – henførelse af aktiviteter til firmaet, der er etableret på Jersey eller til personen, der etableret i Det Forenede Kongerige

Konklusion

Kontraktvilkår er – skønt de udgør et forhold, der skal tages i betragtning – ikke afgørende for identifikationen af leverandøren og modtageren i forbindelse med en »levering af tjenesteydelser« i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i 2, punkt 1, og artikel 6, stk. 1, i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter – Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag, som ændret ved Rådets direktiv 2000/65/EF af 17. oktober 2000. De kan særligt forkastes, når det viser sig, at de ikke afspejler den økonomiske og forretningsmæssige virkelighed, men udgør et rent kunstigt arrangement, som ikke hænger sammen med den økonomiske virkelighed og alene er gennemført med henblik på at opnå en afgiftsmæssig fordel, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at undersøge.

____________

¹     EUT C 65 af 3.3.2012.