Sag T-304/11

Alumina d.o.o.

mod

Rådet for Den Europæiske Union

»Dumping – import af zeolit A i pulverform med oprindelse i Bosnien-Hercegovina – den normale værdi – repræsentative hjemmemarkedssalg – fortjenstmargen – normal handel«

Sammendrag – Rettens dom (Anden Afdeling) af 30. april 2013

1.      Fælles handelspolitik – beskyttelse mod dumping – dumpingmargen – fastsættelse af normalværdien – fastlæggelse i form af en beregnet værdi – relevante faktorer – prisen i normal handel – tærskel for, at salg på hjemmemarkedet kan betragtes som repræsentative – interaktion mellem disse to faktorer

(Rådets forordning nr. 1225/2009, art. 2, stk. 2, 3 og 6)

2.      Fælles handelspolitik – beskyttelse mod dumping – dumpingmargen – fastsættelse af normalværdien – fastlæggelse i form af en beregnet værdi – relevante faktorer – prisen i normal handel – salg i normal handel – begreb

(Aftale om anvendelsen af artikel VI i den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel, »antidumpingaftalen af 1994«, art. 2.1; Rådets forordning nr. 1225/2009, art. 2, stk. 1, 3, 4 og 6)

3.      Fælles handelspolitik – beskyttelse mod dumping – dumpingmargen – fastsættelse af normalværdien – fastlæggelse i form af en beregnet værdi – hensyntagen til en risikopræmie, der forhøjer salgsprisen for en bestemt kunde – kunstig ændring af salgsprisen – ingen justering – beregning af den normale værdi og konstatering af, at der foreligger dumping, ugyldig

[Rådets forordning nr. 1225/2009, art. 2, stk. 2, 3, 6 og stk. 10, litra k)]

1.      Spørgsmålet, om hjemmemarkedssalg ved beregningen af et produkts normale værdi er repræsentative i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i artikel 2, stk. 2, i antidumpinggrundforordning nr. 1225/2009, der fastsætter et kvantitativt kriterium, adskiller sig i princippet fra spørgsmålet, om disse salg har fundet sted i normal handel i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i denne forordnings artikel 2, stk. 3 og 6, som fastsætter et kvalitativt kriterium vedrørende selve arten af de pågældende salg. I det omfang hjemmemarkedssalgets mængde udgør en faktor, som kan påvirke prisdannelsen, kan der ikke desto mindre være en interaktion mellem disse to kriterier, f.eks. når hjemmemarkedet er så begrænset, at priserne ikke er et resultat af forholdet mellem udbud og efterspørgsel. Denne mulige interaktion betyder imidlertid ikke, at hjemmemarkedssalg i tilfælde, hvor den minimumsmængde på 5%, der kræves for, at de kan betragtes som repræsentative, ikke er opnået, ikke kan anses for at have fundet sted i normal handel. Det kan nemlig ikke i almindelighed udelukkes, at hjemmemarkedssalg, uanset en ringe salgsmængde, har fundet sted i normal handel, hvis de alligevel afspejler en normal adfærd fra de involverede aktørers side.

(jf. præmis 24 og 25)

2.      Ved beregningen af et produkts normale værdi har begrebet normal handel til formål at udelukke de situationer, hvor hjemmemarkedssalg fandt sted, navnlig på vilkår, hvor en vare er solgt til en pris, der ligger under produktionsomkostningerne, eller når der finder transaktioner sted mellem parter, der er forretningsmæssigt forbundet, eller mellem hvem der består en kompensationsaftale. Som det fremgår af antidumpinggrundforordningens artikel 2, stk. 1, tredje afsnit, og artikel 2, stk. 4, udgør disse omstændigheder eksempler på salg, der kan anses for ikke at have fundet sted i normal handel.

I denne sammenhæng har begrebet salg i normal handel et objektivt anvendelsesområde og kan påberåbes ikke blot af institutionerne med henblik på at neutralisere virkningen af en praksis, der kan dække over dumping eller omfanget heraf, men også af berørte aktører i tilfælde, hvor der foreligger omstændigheder, som har indflydelse på, om de omhandlede transaktioner har karakter af at være normale.

Følgelig skal institutionerne i forbindelse med beregningen af den normale værdi udelukke salg, som ikke fandt sted i normal handel, uanset om salgsprisen var højere eller lavere end den pris, som er konstateret i normal handel, uanset grunden til, at transaktionen ikke fandt sted i normal handel, og uanset hvilken betydning denne udelukkelse måtte have for konklusionen om, hvorvidt eller i hvilket omfang der foreligger dumping, således som det er fastslået af Verdenshandelsorganisationens appelinstans i relation til artikel 2, stk. 1, i aftalen fra 1994 om anvendelsen af artikel VI i den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel.

(jf. præmis 27-30)

3.      Ved beregningen af en vares normale værdi udgør en risikopræmie, der forhøjer salgsprisen for en bestemt kunde på hjemmemarkedet, en modydelse for den risiko, som leverandøren løber ved at sælge varer til denne kunde og indrømme vedkommende en betalingsfrist. Denne præmie repræsenterer dermed ikke en del af den solgte vares værdi og har heller ikke nogen sammenhæng med varens egenskaber, idet præmiens eksistens og størrelse skyldes kundens identitet og leverandørens vurdering af kundens økonomiske kapacitet. Følgelig bevirker hensyntagen til en sådan præmie i forbindelse med fastsættelsen af den normale værdi, at der indgår en faktor i beregningen, som ikke kan bidrage til fastsættelsen af den pris, som varen sælges til i oprindelseslandet, men som udelukkende vedrører den finansielle kapacitet hos en bestemt køber på hjemmemarkedet.

Medregning af en sådan risikopræmie ved beregningen af en fortjenstmargen med henblik på fastsættelsen af den normale værdi bevirker således, at der tages hensyn til en faktor, som ikke afspejler en del af den solgte vares værdi, og som således kunstigt forhøjer resultatet af beregningen af den normale værdi på en sådan måde, at dette resultat ikke længere er et så pålideligt udtryk som muligt – med forbehold for en senere anvendelse af en egnet justering i henhold til artikel 2, stk. 10, litra k), i antidumpinggrundforordning nr. 1225/2009 – for varens salgspris, som denne ville være ved salg af den pågældende vare i dens oprindelsesland i normal handel. Den mangel, som består i medregning af risikopræmien, påvirker gyldigheden af den foretagne beregning af den normale værdi med henblik på vurderingen af, om der forelå dumping, og vedrører således tidspunktet, før det konkluderes, at der forelå dumping, hvorfor manglen påvirker gyldigheden af konklusionen om, at der foreligger dumping.

(jf. præmis 36, 38 og 39)