Language of document : ECLI:EU:T:2012:443





Rettens dom (Tredje Afdeling) af 19. september 2012 – Reddig mod KHIM – Morleys (Knivskaft)

(Sag T-164/11)

»EF-varemærker – ugyldighedssag – tredimensionalt EF-varemærke – knivskaft – absolut registreringshindring – tegn, der udelukkende udgøres af en vares udformning, som er nødvendig for at opnå et teknisk resultat – artikel 7, stk. 1, litra e), nr. ii), i Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 – appelkammerets ugyldighedserklæring«

1.                     EF-varemærker – definition på og erhvervelse af et EF-varemærke – absolutte registreringshindringer – tegn, som udelukkende består af en udformning af varen, som er nødvendig for at opnå et teknisk resultat – begreb – andre udformninger, der giver mulighed for at opnå det samme tekniske resultat – uden betydning for registreringshindringen [Rådets forordning nr. 207/2009, art. 7, stk. 1, litra e), nr. ii)] (jf. præmis 17 og 22)

2.                     EF-varemærker – definition på og erhvervelse af et EF-varemærke – absolutte registreringshindringer – tegn, som udelukkende består af en udformning af varen, som er nødvendig for at opnå et teknisk resultat – identifikation af et tredimensionelt mærkes væsentlige kendetegn [Rådets forordning nr. 207/2009, art. 7, stk. 1, litra e), nr. ii)] (jf. præmis 25, 26, 37 og 38)

3.                     EF-varemærker – afkald, fortabelse og ugyldighed – absolutte ugyldighedsgrunde – registrering i strid med artikel 7, stk. 1, litra e), nr. ii), i forordning nr. 207/2009 – tredimensionelt varemærke, der består af et knivskafts form [Rådets forordning nr. 207/2009, art. 7, stk. 1, litra e), nr. ii), og artikel 52, stk. 1, litra a)] (jf. præmis 28-33)

Angående

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 15. december 2010 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (sag R 1072/2009-2) vedrørende en ugyldighedssag mellem Morleys Ltd og Reddig GmbH.

Konklusion

1)

Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes.

2)

Reddig GmbH betaler sagens omkostninger.