Sag T-29/05
Deltafina SpA
mod
Europa-Kommissionen
»Konkurrence – karteller – det spanske marked for køb og første forarbejdning af råtobak – beslutning, der fastslår en overtrædelse af artikel 81 EF – fastsættelse af priser og opdeling af markedet – overensstemmelse mellem klagepunktsmeddelelsen og den anfægtede beslutning – ret til forsvar – afgrænsning af det relevante marked – bøder – overtrædelsens grovhed – skærpende omstændigheder – ledende rolle – samarbejde«
Sammendrag af dom
1. Konkurrence – aftaler – en virksomheds ansvar – Kommissionens beslutning, der fastslår et ansvar for en virksomhed, som er aktiv på et marked, der er placeret i et led lige efter det pågældende marked, og som aktivt og forsætligt har medvirket til overtrædelsen
[Art. 3, stk. 1, litra g), EF og art. 81, stk. 1, EF]
2. Konkurrence – administrativ procedure – klagepunktsmeddelelse – nødvendigt indhold – overholdelse af retten til forsvar – rækkevidde
(Rådets forordning nr. 17 og nr. 1/2003)
3. Konkurrence – aftaler – aftaler mellem virksomheder – påvirkning af samhandelen mellem medlemsstaterne – bedømmelseskriterier
(Art 81, stk. 1, EF)
4. Institutionernes retsakter – retningslinjer for beregning af bøder ved overtrædelse af konkurrencereglerne
(Rådets forordning nr. 17, art. 15; Kommissionens meddelelse 98/C 9/03)
5. Konkurrence – bøder – størrelse – fastsættelse – kriterier – overtrædelsens grovhed – vurdering – vurdering fra sag til sag
(Rådets forordning nr. 17, art. 15, stk. 2, og forordning nr. 1/2003, art. 23, stk. 3; Kommissionens meddelelse 98/C 9/03)
6. Konkurrence – bøder – størrelse – fastsættelse – kriterier – overtrædelsens grovhed – vurdering – indbyrdes sammenhæng mellem de tre kriterier, der udtrykkeligt er nævnt i de af Kommissionen vedtagne retningslinjer – en overtrædelses betegnelse som alvorlig – den væsentlige rolle for kriteriet vedrørende overtrædelsens art
(Rådets forordning nr. 17, art. 15, stk. 2, og forordning nr. 1/2003, art. 23, stk. 3; Kommissionens meddelelse 98/C 9/03)
7. Konkurrence – bøder – størrelse – fastsættelse – kriterier – konkret indvirkning på markedet
(Rådets forordning nr. 17, art. 15, stk. 2, og forordning nr. 1/2003, art. 23, stk. 3; Kommissionens meddelelse 98/C 9/03, punkt 1 A, stk. 1)
8. Konkurrence – bøder – relevante retsregler – fastsættelse – betydningen af Kommissionens tidligere beslutningspraksis – ingen betydning
(Rådets forordning nr. 17 og nr. 1/2003)
9. Institutionernes retsakter – begrundelse – forpligtelse – rækkevidde
(Art. 253 EF)
10. Konkurrence – administrativ procedure – klagepunktsmeddelelse – nødvendigt indhold – overholdelse af retten til forsvar
(Rådets forordning nr. 17 og forordning nr. 1/2003; Kommissionens meddelelse 98/C 9/03, punkt 2)
11. Konkurrence – bøder – størrelse – fastsættelse – kriterier – overtrædelsens grovhed – skærpende omstændigheder – overtrædelsens ledende rolle – begreb
(Rådets forordning nr. 17, art. 15, stk. 2, og forordning nr. 1/2003, art. 23, stk. 3; Kommissionens meddelelse 98/C 9/03, punkt 2)
12. Konkurrence – bøder – størrelse – fastsættelse – kriterier – formildende omstændigheder – vurdering – nødvendigheden af at tage hver enkelt omstændighed i betragtning særskilt – foreligger ikke – samlet vurdering
(Rådets forordning nr. 17, art. 15, stk. 2, og forordning nr. 1/2003, art. 23, stk. 3; Kommissionens meddelelse 98/C 9/03, punkt 3)
13. Konkurrence – bøder – størrelse – fastsættelse – kriterier – formildende omstændigheder – adfærd, der afviger fra den, der blev aftalt i kartellet – vurdering
(Rådets forordning nr. 17, art. 15, og forordning nr. 1/2003, art. 23; Kommissionens meddelelse 98/C 9/03, punkt 3, andet led)
14. Konkurrence – bøder – størrelse – fastsættelse – kriterier – formildende omstændigheder – overtrædelsens ophør inden Kommissionens indgriben – ikke omfattet
(Rådets forordning nr. 17, art. 15, stk. 2, og forordning nr. 1/2003, art. 23; stk. 3; Kommissionens meddelelse 98/C 9/03, punkt 3, tredje led)
15. Konkurrence – bøder – størrelse – fastsættelse – kriterier – nedsættelse af bøden som modydelse for den anklagede virksomheds samarbejde – betingelser
(Rådets forordning nr. 17 og nr. 1/2003; Kommissionens meddelelse 96/C 207/04)
16. Konkurrence – fællesskabsregler – overtrædelser – bøder – fastsættelse – kriterier – forhøjelse af det generelle bødeniveau – lovlig – betingelser
(Art. 81, stk. 1, EF og 82 EF; Rådets forordning nr. 17 og forordning nr. 1/2003)
1. Kommissionen overskrider ikke grænserne for forbuddet i artikel 81, stk. 1, EF, når den fastslår en virksomheds ansvar for en overtrædelse af denne bestemmelse, når denne virksomhed, selv om den var aktiv på et marked, der var placeret i et led lige efter det marked, hvor den konkurrencebegrænsende praksis blev iværksat, aktivt og forsætligt medvirker i et kartel mellem producenter, som er aktive på et marked, som adskiller sig fra det marked, som denne virksomhed selv opererer på.
En virksomhed kan overtræde forbuddet i artikel 81, stk. 1, EF, såfremt virksomhedens adfærd, som koordineret med andre virksomheders adfærd, har til formål at begrænse konkurrencen på et særligt relevant marked i det fælles marked, uden at dette nødvendigvis indebærer, at virksomheden selv er aktiv på dette relevante marked.
Det er således ikke udelukket, at en virksomhed kan deltage i gennemførelsen af en begrænsning af konkurrencen, selv om den ikke begrænser sin egen handlefrihed på det marked, hvorpå virksomheden primært er aktiv. Enhver anden fortolkning kan indskrænke rækkevidden af det forbud, der er fastsat i artikel 81, stk. 1, EF, og modvirke bestemmelsens effektive virkning samt dens primære formål, som fremgår af artikel 3, stk. 1, litra g), EF, om at sikre, at konkurrencen inden for det indre marked ikke fordrejes, idet en sådan fortolkning ikke vil gøre det muligt at forfølge en virksomhed, der yder et aktivt bidrag til en begrænsning af konkurrencen, alene fordi dette bidrag ikke hidrører fra en økonomisk aktivitet på det relevante marked, hvor begrænsningen gennemføres eller tilsigtes at blive gennemført.
En fortolkning af begrebet »aftaler mellem virksomheder« i lyset af formålene med artikel 81, stk. 1, EF og artikel 3, stk. 1, litra g), EF bekræfter opfattelsen af, at der vedrørende begrebet kartel og den virksomhed, som er ophavsmand til en overtrædelse, ikke sondres alt efter den sektor, hvori eller det marked hvorpå de berørte virksomheder er aktive.
Det forhold, at en virksomhed, der har deltaget i et kartel, pålægges et ansvar for den samlede overtrædelse, er i overensstemmelse med kravene i princippet om individuelt ansvar, såfremt to betingelser af henholdsvis objektiv og subjektiv karakter er opfyldt.
Vedrørende den første betingelse er denne opfyldt hvad angår forholdet mellem konkurrenter, der opererer på det samme relevante marked, samt mellem sådanne konkurrenter og deres kunder, hvis den deltagende virksomhed har bidraget til iværksættelsen af kartellet, selv underordnet, accessorisk eller passivt, f.eks. i form af en stiltiende godkendelse og ved ikke at angive kartellet til myndighederne.
Hvad angår den anden betingelse afhænger pålæggelsen af ansvaret for hele overtrædelsen desuden af, om den deltagende virksomheds egen vilje er kommet til udtryk på en måde, der godtgør, at virksomheden, eventuelt stiltiende, har tilsluttet sig kartellets formål.
(jf. præmis 48, 49, 51, 57, 58 og 62)
2. Retten til forsvar i enhver procedure, som kan føre til, at der pålægges sanktioner, navnlig bøder eller tvangsbøder, kræver navnlig, at den klagepunktsmeddelelse, som Kommissionen adresserer til en virksomhed, som den påtænker at pålægge en bøde for overtrædelse af konkurrencereglerne, skal indeholde de væsentlige faktiske forhold, der gøres gældende over for denne virksomhed, såsom de påtalte faktiske omstændigheder, hvorledes disse kvalificeres, og de beviser, Kommissionen støtter sig på, således at virksomheden er i stand til effektivt at gøre sine argumenter gældende under den administrative procedure, der er indledt mod den.
Vurderingen af, om kontradiktionsprincippet er tilsidesat under den administrative procedure, skal ske på grundlag af de klagepunkter, som Kommissionen har fremført i klagepunktsmeddelelsen og i den beslutning, der afslutter den nævnte procedure. Konstateringen af, at kontradiktionsprincippet er tilsidesat, forudsætter derfor under disse omstændigheder, at det klagepunkt, som virksomheden hævder ikke blev rejst i klagepunktsmeddelelsen, er gjort gældende af Kommissionen i den endelige beslutning. En mindre forskel i fremstillingen af de faktiske omstændigheder, hvorved der alene tages hensyn til de faktiske omstændigheder på en mere præcis måde i den anfægtede beslutning, udgør ikke en materiel ændring af klagepunkterne.
(jf. præmis 113-115 og 120)
3. En vedtagelse, aftale eller samordnet praksis kan kun påvirke handelen mellem medlemsstater, såfremt det på grundlag af en flerhed af objektive, retlige eller faktiske omstændigheder med tilstrækkelig sandsynlighed kan forudses, at den kan udøve en direkte eller indirekte, aktuel eller potentiel indflydelse på handelen mellem medlemsstater på en måde, der kan være til skade for virkeliggørelsen af målene for et mellemstatsligt enhedsmarked. Desuden må denne indflydelse ikke være ubetydelig Således skyldes en påvirkning af samhandelen mellem medlemsstater i almindelighed en kombination af flere faktorer, som hver for sig ikke nødvendigvis vil være afgørende.
Artikel 81, stk. 1, EF kræver ikke, at de i bestemmelsen omhandlede karteller mærkbart har påvirket samhandelen inden for Fællesskabet, men kræver bevis for, at kartellerne kan have en sådan virkning.
(jf. præmis 167-169)
4. Selv om retningslinjerne for beregningen af bøder i henhold til artikel 15, stk. 2, i forordning nr. 17 og artikel 65, stk. 5, i EKSF-traktaten ikke kan anses for retsregler, som vedkommende myndighed under alle omstændigheder er forpligtet til at overholde, fastsætter de dog vejledende regler for den praksis, der skal følges, og som vedkommende myndighed ikke kan fravige i konkrete tilfælde uden at angive grunde, som er i overensstemmelse med princippet om ligebehandling.
(jf. præmis 230)
5. Det forhold, at Kommissionen i retningslinjerne for beregningen af bøder i henhold til artikel 15, stk. 2, i forordning nr. 17 og artikel 65, stk. 5, i EKSF-traktaten har præciseret sin tilgang til vurderingen af en overtrædelses grovhed, er ikke til hinder for, at den vurderer overtrædelsen samlet på grundlag af alle de relevante omstændigheder, herunder de elementer, som ikke udtrykkeligt er nævnt i retningslinjerne.
(jf. præmis 230)
6. De tre kriterier, der skal tages i betragtning ved vurderingen af grovheden ved en overtrædelse af Fællesskabets konkurrenceregler i henhold til retningslinjerne for beregningen af bøder i henhold til artikel 15, stk. 2, i forordning nr. 17 og artikel 65, stk. 5, i EKSF-traktaten, er overtrædelsens art, overtrædelsens konkrete indvirkning på markedet – når den kan måles – og det berørte markeds udstrækning. Disse tre aspekter af vurderingen af overtrædelsens grovhed vejer ikke lige tungt i den samlede vurdering. Navnlig for kvalificeringen af en overtrædelse som »meget alvorlig« spiller dens art en væsentlig rolle.
I denne henseende fremgår det af beskrivelsen af meget alvorlige overtrædelser i retningslinjerne, at aftaler eller samordnet praksis, der især har til formål at fastsætte priser eller at opdele markedet, alene på grund af deres egen beskaffenhed kan føre til kvalifikationen »meget alvorlig«, uden at det er fornødent at beskrive den pågældende adfærd nærmere ved at angive dens særlige virkning eller geografiske udstrækning. At det forholder sig således, bekræftes af, at der i beskrivelsen af alvorlige overtrædelser udtrykkeligt henvises til indflydelse på markedet og til virkninger inden for store dele af fællesmarkedet, mens der derimod i beskrivelsen af meget alvorlige overtrædelser ikke opstilles noget krav om en konkret indflydelse eller om fremkaldelse af virkninger inden for et bestemt geografisk område.
Der er en indbyrdes sammenhæng mellem de tre aspekter af vurderingen af overtrædelsens grovhed, for så vidt som en høj grad af grovhed i forhold til et eller flere af aspekterne kan kompensere for overtrædelsens mindre grovhed i andre aspekter.
Hvad angår det geografiske markeds udstrækning udgør denne kun ét af de tre relevante kriterier, der skal tages hensyn til ved den samlede vurdering af overtrædelsens grovhed, og er ikke et selvstændigt kriterium i den forstand, at kun overtrædelser, der faktisk berører de fleste medlemsstater, kan kvalificeres som »meget alvorlige«. Det fremgår hverken af traktaten, forordning nr. 17 eller forordning nr. 1/2003, retningslinjerne eller retspraksis, at kun geografisk set meget omfattende begrænsninger kan kvalificeres således. Følgelig er den begrænsede udstrækning af det omhandlede geografiske marked ikke til hinder for, at overtrædelsen kvalificeres som »meget alvorlig«. Denne løsning gælder så meget desto mere hvad angår det relevante produktmarkeds begrænsede størrelse, henset til, at produktmarkedets størrelse i princippet ikke er et element, som obligatorisk skal tages i betragtning, men alene et relevant element blandt andre ved vurderingen af overtrædelsens grovhed og beregningen af bødens størrelse.
Det står imidlertid klart, at den overtrædelse, der er lagt forarbejdningsvirksomhederne og den pågældende virksomhed til last, hvis aktiviteter omfatter markedsføring af forarbejdet tobak, og som består i fastsættelse af priserne på de forskellige råtobaksorter i en medlemsstat og i fordelingen af mængderne af den råtobak, der kan købes hos producenterne, ifølge sin art udgør en meget grov overtrædelse. Overtrædelser af denne type er af retspraksis kvalificeret som særligt grove, eftersom de indebærer et direkte indgreb i de væsentlige konkurrenceparametre på det pågældende marked eller åbenbare overtrædelser af Fællesskabets konkurrenceregler.
(jf. præmis 231, 233, 234, 238, 240 og 242)
7. I sin bedømmelse af grovheden af overtrædelsen af konkurrencereglerne med henblik på at fastsætte bøden har den omstændighed, at Kommissionen ikke i tilstrækkelig grad har godtgjort, at kartellet har en konkret indvirkning på markedet, imidlertid ingen indflydelse på kvalificeringen af overtrædelsen som »meget alvorlig«.
Dette fravær af tilstrækkelig bevisførelse for konkret indvirkning på markedet kan ikke påvirke bødens grundbeløb, der er fastsat af Kommissionen på grundlag af overtrædelsens grovhed.
(jf. præmis 250 og 251)
8. Kommissionens hidtidige beslutningspraksis tjener ikke i sig selv som retlig ramme for bøder i konkurrencesager.
(jf. præmis 292 og 426)
9. Begrundelsen for en individuel beslutning skal klart og utvetydigt angive de betragtninger, som den institution, der har udstedt retsakten, har lagt til grund, således at de berørte parter kan få kendskab til grundlaget for den trufne foranstaltning, og således at den kompetente ret kan udøve sin prøvelse. Begrundelseskravet skal vurderes ud fra den konkrete sags omstændigheder. Det kræves ikke, at begrundelsen angiver alle de forskellige relevante faktiske og retlige momenter, da spørgsmålet, om begrundelsen opfylder kravene i artikel 253 EF, ikke blot skal vurderes i forhold til ordlyden af den pågældende retsakt, men ligeledes til den sammenhæng, hvori den indgår, samt under hensyn til alle de retsregler, der regulerer det berørte område.
(jf. præmis 319)
10. Kommissionen opfylder sine forpligtelser til at sikre virksomhedernes ret til at blive hørt, når den i klagepunktsmeddelelsen udtrykkeligt angiver at ville undersøge, om der bør pålægges de berørte virksomheder bøder, og angiver de væsentligste faktiske og retlige omstændigheder, som kan medføre pålæggelse af en bøde, herunder den hævdede overtrædelses grovhed og varighed, og den omstændighed, at denne er begået »forsætligt eller uagtsomt«. Herved giver Kommissionen de berørte virksomheder de fornødne oplysninger til, at de kan forsvare sig ikke blot over for konstateringen af overtrædelsen, men også over for den omstændighed, at de er blevet pålagt en bøde. En pligt for Kommissionen til, på tidspunktet for klagepunktsmeddelelsen, at afgive konkrete oplysninger til de berørte virksomheder om størrelsen af de påtænkte bøder, ville på utilladelig vis foregribe Kommissionens endelige beslutning.
I den forbindelse medfører kvalificeringen som leder vigtige konsekvenser for størrelsen på den bøde, der skal pålægges den berørte virksomhed. Det drejer sig i overensstemmelse med punkt 2 i retningslinjerne for beregningen af bøder i henhold til artikel 15, stk. 2, i forordning nr. 17 og artikel 65, stk. 5, i EKSF-traktaten om en skærpende omstændighed, der medfører en ikke uvæsentlig forhøjelse af bødens grundbeløb. Ifølge ordlyden af samarbejdsmeddelelsens afsnit B, litra e), udelukker en sådan kvalificering uden videre muligheden for en betydelig reduktion af bøden, selv om den virksomhed, der er kvalificeret som leder, opfylder alle de fastsatte betingelser for at kunne opnå en sådan reduktion. Det tilkommer derfor Kommissionen i klagepunktsmeddelelsen at fremhæve de elementer, den finder relevante, således at den virksomhed, der vil kunne tænkes at blive kvalificeret som leder af kartellet, har mulighed for at besvare et sådant klagepunkt. Henset til, at en sådan meddelelse imidlertid er et led i vedtagelsen af den endelige beslutning, og at den derfor ikke udgør Kommissionens endelige holdning, kan det dog ikke kræves, at denne allerede på dette stade foretager en juridisk kvalificering af de elementer, den vil lægge til grund i sin endelige beslutning med henblik på at fastslå, at en virksomhed er leder af et kartel.
(jf. præmis 324, 325 og 327)
11. Inden for rammerne af fastsættelsen af bøden for overtrædelse af Fællesskabets konkurrenceregler skal den omhandlede virksomhed have været en væsentlig drivende kraft bag kartellet og have haft et særligt og konkret ansvar for dettes funktion for at blive kvalificeret som leder.
Hvis de elementer, der er fremført af Kommissionen, godtgør, at denne virksomhed har spillet en aktiv og direkte rolle i kartellet, er de dog ikke tilstrækkelige til at fastslå, at denne virksomhed har udgjort en væsentlig drivende kraft bag kartellet, og navnlig, hvis der heller ikke er noget i sagens akter, der godtgør, at den omhandlede virksomhed har taget noget som helst initiativ med det formål at skabe nævnte kartel eller at bringe nogen af disse virksomheder til at tilslutte sig kartellet, og hvis der heller ikke er noget i sagens akter, der godtgør, at den omhandlede virksomhed har påtaget sig de aktiviteter, der normalt henhører under rollen som leder af et kartel, som f.eks. formandsposten under møder eller centralisering og formidling af visse oplysninger.
(jf. præmis 332-335)
12. Kommissionen skal i princippet overholde sine egne retningslinjer, når den fastsætter bøder for overtrædelser af Fællesskabets konkurrenceregler. Imidlertid er det ikke i retningslinjerne for beregningen af bøder i henhold til artikel 15, stk. 2, i forordning nr. 17 og artikel 65, stk. 5, i EKSF-traktaten angivet, at Kommissionen altid skal tage alle de i regningslinjernes punkt 3 opregnede formildende omstændigheder i betragtning hver for sig, og den er ikke forpligtet til automatisk at indrømme en yderligere nedsættelse på denne baggrund, da spørgsmålet, om det er passende eventuelt at nedsætte bøden på grundlag af formildende omstændigheder, skal bedømmes ud fra en samlet vurdering under hensyn til alle de relevante omstændigheder.
Vedtagelsen af retningslinjerne har nemlig ikke frataget den tidligere retspraksis sin relevans, ifølge hvilken Kommissionen har en skønsbeføjelse, som gør det muligt for den at tage hensyn til, eller ikke tage hensyn til, bestemte elementer, når den fastsætter størrelsen af den bøde, den ønsker at pålægge, bl.a. på baggrund af de faktiske omstændigheder.
Således må det, i mangel af bindende bestemmelser i retningslinjerne for så vidt angår de formildende omstændigheder, som kan tages i betragtning, fastslås, at Kommissionen har bibeholdt en vis skønsmargen med henblik på en samlet vurdering af omfanget af en eventuel nedsættelse af bøden, når der foreligger formildende omstændigheder.
(jf. præmis 347 og 348)
13. I forbindelse med fastsættelse af bøden for overtrædelser af Fællesskabets konkurrenceregler er Kommissionen ikke forpligtet til at anerkende, at der foreligger en formildende omstændighed, fordi et kartel ikke er blevet gennemført, medmindre den virksomhed, der påberåber sig denne omstændighed, kan bevise, at den klart og virkningsfuldt har modsat sig gennemførelsen af dette kartel, således at den har forstyrret selve dettes funktion, og at den ikke tilsyneladende har tilsluttet sig aftalen og dermed tilskyndet andre virksomheder til at gennemføre det pågældende kartel. Det ville være for let for virksomhederne at mindske risikoen for at skulle betale en stor bøde, hvis de kunne få gavn af et ulovligt kartel og derefter opnå en nedsættelse af bøden med den begrundelse, at de kun havde spillet en begrænset rolle i gennemførelsen af overtrædelsen, selv om de ved deres holdning tilskyndede andre virksomheder til at udvise en adfærd, der var til større skade for konkurrencen.
(jf. præmis 350)
14. Inden for rammerne af fastsættelsen af bøden for overtrædelse af Fællesskabets konkurrenceregler, »hvis en virksomhed har bragt overtrædelsen til ophør straks efter Kommissionens første indgreb (typisk en kontrolundersøgelse)«, som nævnt i punkt 3, tredje led, i retningslinjerne for beregningen af bøder i henhold til artikel 15, stk. 2, i forordning nr. 17 og artikel 65, stk. 5, i EKSF-traktaten, kan dette ophør kun logisk være en formildende omstændighed, hvis der er grund til at formode, at de pågældende virksomheder blev tilskyndet til at ophøre med deres konkurrencestridige adfærd som følge af de pågældende indgreb, idet det tilfælde, hvor overtrædelsen allerede er ophørt før tidspunktet for Kommissionens første indgreb, ikke er omfattet af retningslinjernes nævnte bestemmelse.
(jf. præmis 354 og 355)
15. Kommissionen har et vidt skøn med hensyn til beregningsmetoden for bøder for overtrædelser af Fællesskabets konkurrenceregler, og den kan herved tage hensyn til mange forhold, herunder de pågældende virksomheders samarbejde ved undersøgelserne gennemført af denne institutions tjenestegrene. Den har et vidt skøn, når den skal vurdere kvaliteten og brugbarheden af en virksomheds samarbejde, navnlig i forhold til andre virksomheders bidrag. For at en bøde kan nedsættes i medfør af samarbejdsmeddelelsen, skal en virksomheds adfærd lette Kommissionens opgave med hensyn til konstatering og bekæmpelse af nævnte overtrædelser. Inden for rammerne af sin bedømmelse af det af virksomhederne ydede samarbejde må Kommissionen ikke se bort fra ligebehandlingsprincippet, som er tilsidesat, såfremt sammenlignelige situationer behandles forskelligt, eller forskellige situationer behandles ens, medmindre en sådan behandling er objektivt begrundet.
(jf. præmis 389, 390 og 399)
16. Den omstændighed, at Kommissionen tidligere har pålagt bøder af en bestemt størrelsesorden i tilfælde af visse typer overtrædelser, kan ikke berøve den muligheden for at forhøje dette niveau inden for de i forordning nr. 1/2003 angivne rammer, hvis det er nødvendigt for at gennemføre Fællesskabets konkurrencepolitik.
De erhvervsdrivende kan ikke have nogen berettiget forventning om opretholdelse af en bestående situation, som Kommissionen kan ændre inden for rammerne af sit skøn.
De virksomheder, der deltager i en administrativ procedure, som kan give anledning til pålæggelse af en bøde, kan derfor ikke have en berettiget forventning om, at Kommissionen ikke vil overskride det hidtil anvendte bødeniveau.
Enhver virksomhed, der deltager i en administrativ procedure, som kan give anledning til pålæggelse af en bøde, bør endvidere tage i betragtning, at Kommissionen til enhver tid kan beslutte at forhøje størrelsen af bødebeløbene i forhold til det tidligere anvendte niveau.
(jf. præmis 426 og 435)