Language of document :

Sag anlagt den 29. december 2011 - Sigla mod KHIM (VIPS CLUB)

(Sag T-673/11)

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Sigla (Madrid, Spanien) (ved advokat E. Armijo Chávarri)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

Sagsøgerens påstande

Stævningen og de dertil knyttede dokumenter antages til realitetsbehandling, det fastslås, at søgsmålet til prøvelse af afgørelse truffet den 6. oktober 2011 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 641/2011-1) er blevet anlagt inden for fristerne og i henhold til formforskrifterne, efter procedurens afslutning annulleres denne afgørelse, og Harmoniseringskontoret tilpligtes udtrykkeligt at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Det omhandlede EF-varemærke: Ordmærket "VIPS CLUB" for varer og tjenesteydelser i klasse 29, 30 og 43

Undersøgerens afgørelse: Afslag på registrering af det ansøgte varemærke

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 7, stk.1, litra b) og c), i forordning (EF) nr. 207/2009 da det omhandlede tegn ikke er beskrivende og har det fornødne særpræg.

____________