Sag T-186/12

Copernicus-Trademarks Ltd

mod

Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

»EF-varemærker – indsigelsessag – ansøgning om EF-ordmærket LUCEA LED – det ældre EF-ordmærke LUCEO – ikke ældre – påberåbelse af prioritet – prioritetsdato indført i registret – prioritetsdokumenter – undersøgelse ex officio – ret til forsvar«

Sammendrag – Rettens dom (Niende Afdeling) af 25. juni 2015

1.      EF-varemærker – bestemmelser om sagsbehandlingen – prøvelse ex officio af de faktiske omstændigheder – indsigelsessag – prøvelsen begrænset til de påberåbte kendsgerninger – grænser – undersøgelse af prioritet – undersøgelse ex officio

(Rådets forordning nr. 207/2009, art. 76, stk. 1)

2.      EF-varemærker – indgivelse af en EF-varemærkeansøgning – prioritetsret – ansøgning om et varemærke ledsaget af en påberåbelse af prioritet – Harmoniseringskontorets undersøgelse af de formelle og indholdsmæssige betingelser – prioritetsdato indført i registret – betydning

(Rådets forordning nr. 207/2009, art. 29 og 30; Kommissionens forordning nr. 2868/95, regel 6, stk. 1)

3.      EF-varemærker – indgivelse af en EF-varemærkeansøgning – prioritetsret – ansøgning om et varemærke ledsaget af en påberåbelse af prioritet – Harmoniseringskontorets undersøgelse af de formelle og indholdsmæssige betingelser – krævede prioritetsdokumenter – kopi af formularen til ansøgning om registrering – ikke omfattet

(Rådets forordning nr. 207/2009, art. 29 og 30; Kommissionens forordning nr. 2868/95, regel 6, stk. 1)

4.      EF-varemærker – bestemmelser om sagsbehandlingen – Harmoniseringskontorets afgørelser – overholdelse af retten til forsvar – princippets rækkevidde

(Rådets forordning nr. 207/2009, art. 75, andet punktum)

1.      Artikel 76, stk. 1, i forordning nr. 207/2009 om EF-varemærker, hvorefter den prøvelse, som Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) foretager i sager vedrørende relative registreringshindringer, er begrænset til de af parterne fremførte kendsgerninger, beviser og argumenter, er ikke til hinder for, at Harmoniseringskontoret ex officio undersøger spørgsmålet, om det varemærke, som indsigelsen er støttet på, er ældre.

(jf. præmis 36, 39 og 40)

2.      Undersøgerens indførelse af en prioritetsdato i registret er ikke til hinder for, at Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) i forbindelse med en indsigelsessag undersøger, om betingelserne for påberåbelsen af prioritet er opfyldt.

Den retspraksis, hvorefter en ansøger om et varemærke, som ønsker at anfægte gyldigheden af det EF-varemærke, som en indsigelse er støttet på, skal gøre dette inden for rammerne af en ugyldighedssag, kan ikke overføres på påberåbelsen af prioritet for et sådant varemærke. For det første kan indførelsen i registret af en prioritetsdato for et EF-varemærke nemlig ikke, eller i det mindste ikke hensigtsmæssigt, anfægtes inden for rammerne af en ugyldighedssag. For det andet findes der ikke nogen anden særlig procedure, som gør det muligt for en tredjemand at anfægte den prioritetsdato, der er indført i registret for et EF-varemærke, som kan sammenlignes med ugyldighedssager, hvor et af kendetegnene er, at de ikke kan indledes af Harmoniseringskontoret ex officio.

(jf. præmis 47-51, 54 og 55)

3.      I det omfang de oplysninger, der kræves i henhold til artikel 1 og 2 i afgørelse EX-05-5 fra præsidenten for Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design), ikke er tilgængelige på webstedet for en medlemsstats nationale kontor for industriel ejendomsret, skal disse i princippet indgives i form af et dokument som omhandlet i regel 6, stk. 1, i forordning nr. 2868/95, dvs. i form af en kopi, der er bekræftet af den myndighed, som har modtaget den tidligere ansøgning, som nøje overensstemmende med denne, der er ledsaget af en attest fra denne myndighed, som angiver ansøgningsdatoen for den tidligere ansøgning. En kopi af formularen til ansøgningen om registrering opfylder ikke disse krav. Selv hvis kopien af prioritetsdokumentet ikke skal være bekræftet af den myndighed, hvortil den nævnte ansøgning er blevet indgivet, skal der nemlig være tale om et dokument, som undersøgeren skal kunne benytte til at kontrollere, om og hvornår varemærkeansøgningen er blevet modtaget af den omhandlede nationale myndighed.

Med undtagelse af den situation, hvor de krævede oplysninger er tilgængelige på webstedet for den nationale myndighed, hvor ansøgningen blev indgivet, påhviler det således den ansøger, som påberåber sig prioritet for et varemærke, at indgive de krævede prioritetsdokumenter.

(jf. præmis 77, 78 og 82)

4.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 91)