Sag anlagt den 15. marts 2013 - Sea Handling mod Kommissionen

(Sag T-152/13)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Sea Handling SpA (Somma Lombardo, Italien) (ved advokaterne B. Nascimbene, F. Rossi dal Pozzo, M. Merla og L. Cappelletti)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

Den anfægtede afgørelse, hvorved Kommissionen fastslog, at de af SEA vedtagne foranstaltninger bestående i forhøjelse af kapitalen til fordel for SEA Handling udgør statsstøtte, som er uforenelig med fællesmarkedet, og krævede tilbagebetaling heraf, annulleres.

Subsidiært annulleres den anfægtede afgørelses artikel 3, hvorved Kommissionen krævede tilbagebetaling af den hævdede statsstøtte.

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Den ved denne sag anfægtede afgørelse er den samme, som er genstand for sag T-125/13, Italien mod Kommissionen.

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført seks anbringender.

Første anbringende vedrørende tilsidesættelse af visse proceduremæssige forskrifter

I denne forbindelse har sagsøgeren påberåbt sig tilsidesættelse af Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 af 22. marts 1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af EF-traktatens artikel 93 (EFT L 83, s. 1) og SEA Handlings processuelle rettigheder samt mangelfuld sagsbehandling vedrørende den undersøgte periode på grund af manglende undersøgelse og forudgående vurdering for perioden 2006-2010.

Sagsøgeren har ligeledes påberåbt sig tilsidesættelse af retssikkerhedsprincippet og princippet om god forvaltningsskik for så vidt angår varigheden af proceduren og særligt den uberettiget lange varighed af den indledende undersøgelse.

Andet anbringende vedrørende tilsidesættelse af artikel 107, stk. 1, TEUF for så vidt angår inddragelsen af statsmidler.

På dette punkt har sagsøgeren påberåbt sig en manglende begrundelse og mangelfuld sagsbehandling for så vidt angår den manglende byrde for statens finanser og manglende godtgørelse af statens rådighed over midlerne.

Tredje anbringende vedrørende tilsidesættelse af artikel 107, stk. 1, TEUF for så vidt angår tilregnelsen.

Ifølge sagsøgeren er den anfægtede afgørelse ikke baseret på en individuel undersøgelse af de enkelte beslutninger om at forhøje kapitalen, og Kommissionen har ikke redegjort for grundene til, at der var tale om et samlet statsstøttet projekt til fordel for SEA Handling i perioden 2002-2010.

Hertil kommer i denne forbindelse, at de af Kommissionen anførte indicier er uegnede til at godtgøre, at staten kan tilregnes de pågældende foranstaltninger, og Kommissionen har undladt af tage hensyn til de forhold, som parterne har påberåbt sig for at godtgøre, at staten ikke kunne tilregnes foranstaltningerne.

Fjerde anbringende vedrørende tilsidesættelse af artikel 107, stk. 1, TEUF for så vidt angår doktrinen om den private investor.

Ifølge sagsøgeren har Kommissionen ikke konkret godtgjort, at en privat investor sammenlignelig med SEA ikke ville have valgt en rekapitalisering af sit datterselskab, og har alene generelt anfægtet, at de af SEA anvendte parametre for at foretage de forretningsmæssige valg, var korrekte.

Sagsøgeren har ligeledes anfægtet den manglende hensyntagen til den sammenhæng, som foranstaltningerne indgår i inden for SEA-koncernen, og den manglende vurdering af de faktiske omstændigheder for så vidt angår sammenligningen mellem SEA Handling og de øvrige operatører på markedet samt den fejlagtige anvendelse af princippet om den private investor på grund af en manglende undersøgelse af de enkelte kapitalforhøjelser.

Femte anbringende vedrørende tilsidesættelse af artikel 107, stk. 3, TEUF.

Sagsøgeren har i denne forbindelse påberåbt sig en retlig fejl for så vidt angår anvendelsesområdet for rammebestemmelserne for lufthavnssektoren, idet disse ikke fandt anvendelse i den foreliggende sag.

Sagsøgeren har ligeledes påberåbt sig en åbenbar skønsfejl og manglende begrundelse ved anvendelsen af rammebestemmelserne for redning og omstrukturering, for så vidt som Kommissionen har fordrejet betydningen af betingelsen om genetablering af selskabets rentabilitet på lang sigt, med urette har forkastet de kompenserende foranstaltninger, som SEA har tilbudt i forbindelse med omstrukturering af sit datterselskab, og ikke har taget tilstrækkelig hensyn til den omstændighed, at de anfægtede kapitalforhøjelser altid er blevet gennemført inden for grænserne af, hvad der var nødvendigt for at redde selskabet.

Sjette anbringende vedrørende den omstændighed, at kravet om tilbagebetaling er uberettiget

Sagsøgeren har gjort gældende, at kravet om tilbagebetaling er uberettiget på grund af tilsidesættelse af princippet om beskyttelse af den berettigede forventning og begrundelsespligten.

____________