Sag C-324/08

Makro Zelfbedieningsgroothandel CV m.fl.

mod

Diesel SpA

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Hoge Raad der Nederlanden)

»Direktiv 89/104/EØF – varemærkeret – konsumption af varemærkeindehaverens rettigheder – tredjemands markedsføring af varer inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde – stiltiende samtykke – betingelser«

Sammendrag af dom

Tilnærmelse af lovgivningerne – varemærker – direktiv 89/104 – konsumption af varemærkeretten – vare markedsført direkte inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde af en tredjemand, der ikke har nogen økonomisk forbindelse til varemærkeindehaveren – varemærkeindehaverens stiltiende samtykke – betingelser

(Rådets direktiv 89/104, art. 7, stk. 1)

Artikel 7, stk. 1, i første direktiv 89/104 om varemærker, som ændret ved aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), skal fortolkes således, at samtykket fra en indehaver af et varemærke til, at markedsføring af varer, der er forsynet med dette varemærke, direkte inden for EØS foretages af en tredjemand, der ikke har nogen økonomisk forbindelse til denne varemærkeindehaver, kan være stiltiende under forudsætning af, at et sådant samtykke følger af forhold og omstændigheder, der er tidligere end, sammenfaldende med eller senere end markedsføringen inden for dette område, og som efter den nationale rets bedømmelse med sikkerhed viser indehaverens afkald på sin eneret.

Med henblik på at sikre beskyttelsen af de rettigheder, der er knyttet til varemærket, og for at gøre det muligt senere at markedsføre varer, der er forsynet med et varemærke, uden at varemærkeindehaveren kan modsætte sig dette, er det afgørende, at varemærkeindehaveren kan kontrollere den første markedsføring af disse varer inden for EØS.

Det rent faktiske spørgsmål, om varerne, der er forsynet med det omhandlede varemærke, først er blevet markedsført inden for EØS eller uden for EØS, har følgelig ikke i sig selv nogen relevans i forhold til anvendelsen af det i artikel 7, stk. 1, i direktiv 89/104 fastsatte konsumptionsprincip.

Under disse omstændigheder ville det hverken være i overensstemmelse med ordlyden af eller formålet med ovennævnte artikel 7, stk. 1, at muligheden for at udlede varemærkeindehaverens stiltiende samtykke af visse omstændigheder og forhold som omhandlet i dom af 20. november 2001, Zino Davidoff og Levi Strauss (forenede sager C-414/99 – C-416/99), begrænses til alene at gælde i de tilfælde, hvor den første markedsføring af de omhandlede varer har fundet sted uden for EØS.

(jf. præmis 32-35 og domskonkl.)