Sag anlagt den 7. april 2009 - Kommissionen mod Galor
(Sag T-136/09)
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved A.-M. Rouchaud-Joët og F. Mirza, som befuldmægtigede, bistået af lawyers B. Katan og M. van der Woude)
Sagsøgt: Benjamin Galor (Jupiter, Amerikas Forenede Stater)
Sagsøgerens påstande
Benjamin Galor tilpligtes at betale Fællesskabet 205 611 EUR, med tillæg af renter i henhold til artikel 6.119 DCC fra den 1. marts 2003 indtil Fællesskabet har modtaget fuld betaling.
Benjamin Galor tilpligtes at betale Fællesskabet 9 231, 25 EUR i renter i henhold til artikel 6.119 DCC fra den 2. september 2003 (eller alternativt fra den 10. marts 2007) indtil Fællesskabet har modtaget fuld betaling.
Benjamin Galor tilpligtes at betale sagsomkostningerne, foreløbigt anslået til 17 900 EUR, som forrentes i henhold til artikel 6.119 DCC fra datoen for afsigelse af dom indtil Fællesskabet har modtaget fuld betaling.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Den 23. december 1997 indgik Det Europæiske Fællesskab, repræsenteret ved Kommissionen, kontrakt IN/004/97 med Benjamin Galor samt tre virksomheder vedrørende udførelsen af projektet "Self-Upgrading of Old-Design Gas Turbines in Land & Marine Industries by Energy-Saving Clean Jet-Engine Technologies" henhørende under Fællesskabet aktiviteter på området for ikke-nuklear energi
1. I henhold til kontraktens bestemmelser forudbetalte Kommissionen sit bidrag til projektet til medkontrahenterne. Betalingen blev modtaget af lederen af projektet, Benjamin Galor.
Af årsager relateret til de vanskeligheder, som medkontrahenterne havde med at finde en associeret entreprenør til projektet, og fordi der ikke blev gjort fremskridt med udførelsen af projektet, besluttede Kommissionen at bringe kontrakten til ophør. I sit brev til medkontrahenterne udtrykker Kommissionen klart, at fællesskabsbidraget kun kunne blive betalt (eller beholdt af medkontrahenterne), så længe det var relateret til projektet og begrundet i den endelige tekniske og finansielle rapport.
Den endelige rapport indgivet af medkontrahenterne blev ikke godkendt af Kommissionen, og Kommissionen påbegyndte proceduren for tilbagesøgning af forudbetalingen.
I sin påstand gør Kommissionen gældende, at sagsøgte ikke tilbagebetalte det modtagne beløb, men i stedet forlangte, at Kommissionen betalte ham et i kontrakten fastsat tilskud fratrukket forudbetalingen. Sagsøgte tog endvidere retslige skridt ved de nederlandske domstole for at få udbetalt dette beløb. De nederlandske domstoles kompetence blev bestridt af Kommissionen på grundlag af værnetingsklausulen i kontrakten, der udpeger Retten i Første Instans som kompetent med hensyn til eventuelle tvister mellem de kontraherende parter.
I sin påstand søger Kommissionen tilbagebetaling af forudbetalingen. Kommissionen gør gældende, at den var berettiget til at bringe kontrakten til ophør i henhold til kontraktens bestemmelser, idet sagsøgte ikke overholdt sine kontraktmæssige forpligtelser. Bl.a. var der væsentlige forsinkelser med påbegyndelsen af projektet, og der skete ingen fremskridt i projektet, sagsøgte var ikke i stand til at anvende de tekniske ressourcer, der var nødvendige for den forskning, som finansieringen var blevet givet til, og de tekniske og finansielle rapporter opfyldte ikke kontraktens betingelser.
Derfor gør Kommissionen gældende om, at den er berettiget til at forlange tilbagebetaling af forudbetalingen.
____________1 - Rådets beslutning 94/806/EF af 23.11.1994 om et særprogram for forskning og teknologisk udvikling, herunder demonstration, inden for ikke-nuklear energi (1994-1998) (EFT L 334, s. 87).