Language of document :

Rettens dom af 7. oktober 2010 - Kommissionen mod Gal-Or

(Sag T-136/09) 1

("Voldgiftsbestemmelse - kontrakt om finansiel støtte indgået som led i et særprogram for forskning og teknologisk udvikling inden for ikke-nuklear energi - misligholdelse af kontrakten - tilbagebetaling af de forudbetalte beløb - morarenter - proceduren for afsigelse af udeblivelsesdom")

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved A. M. Rouchaud-Joët og F. Mirza, som befuldmægtigede, først bistået af advokaterne B. Katan og M. van der Woude, derefter af advokat B. Katan)

Sagsøgt: Benjamin Gal-Or (Jupiter, Florida, De Forenede Stater)

Sagens genstand

Søgsmål i henhold til en voldgiftsklausul med påstand om, at Benjamin Gal-Or tilpligtes at tilbagebetale det beløb på 205 611 EUR, som Kommissionen har udbetalt ham i forbindelse med kontrakt nr. IN/0042/97, med tillæg af morarenter, og ligeledes betaling af morarenter af et beløb på 9 231,25 EUR, som udgør omkostningerne i en sag, der er indledt af Benjamin Gal-Or mod Kommissionen for de nederlandske domstole.

Konklusion

1)    Benjamin Gal-Or betaler Europa-Kommissionen 205 611 EUR i henhold til hovedsagen med tillæg af renter efter nedennævnte satser:

    - 2,75 % fra 2. marts 2003

- 2,50 % fra 7. marts 2003

- 2,00 % fra 6. juni 2003

- 2,25 % fra 6. december 2005

- 2,50 % fra 8. marts 2006

- 2,75 % fra 15. juni 2006

- 3,00 % fra 9. august 2006

- 3,25 % fra 11. oktober 2006

- 3,50 % fra 13. december 2006

- 3,75 % fra 14. marts 2007

- 4,00 % fra 13. juni 2007

- 4,25 % fra 9. juli 2008

- 3,75 % fra 15. oktober 2008

- 3,25 % fra 12. november 2008

- 2,50 % fra 10. december 2008

- 2,00 % fra 21. januar 2009

- 1,50 % fra 11. marts 2009

- 1,25 % fra 8. april 2009

- 1,00 % fra 13. maj 2009.

2)    I øvrigt frifindes sagsøgte.

3)    Benjamin Gal-Or betaler sagens omkostninger.

____________

1 - EUT C 141 af 20.6.2009.