Language of document : ECLI:EU:T:2014:900





Rettens dom (Fjerde Afdeling) af 21. oktober 2014 – Italien mod Kommissionen

(Sag T-268/13)

»Undladelse af at opfylde en dom fra Domstolen, der fastslår et traktatbrud – tvangsbøde – afgørelse om betaling af tvangsbøden – pligt til tilbagebetaling – virksomheder under konkursbehandling – genstand for de omhandlede konkursbehandlinger – rettidig omhu – bevisbyrde«

1.                     Retslig procedure – stævning – formkrav – manglende fremlæggelse af bilagene til den anfægtede retsakt – antagelse til realitetsbehandling, hvis ingen gene for de øvrige parter (statutten for Domstolen art. 21, stk. 2; Rettens procesreglement, art. 44, stk. 4) (jf. præmis 27-34)

2.                     Statsstøtte – tilbagesøgning af en ulovlig støtte – forpligtelse – støttemodtager under konkursbehandling – opførelse af støtten på fortegnelsen over tilgodehavender – kollektiv bobehandling, der ikke har til formål at medføre en likvidation af støttemodtageren – manglende opfyldelse af tilbagesøgningsforpligtelsen (art. 88, stk. 2, EF) (jf. præmis 55-67)

3.                     Statsstøtte – tilbagesøgning af en ulovlig støtte – forpligtelse – gennemførelsesvanskeligheder – pligt for medlemsstaten til at træffe alle fornødne foranstaltninger med henblik på tilbagesøgningen – bevisbyrden påhviler medlemsstaten (art. 88, stk. 2, EF) (jf. præmis 76-84)

4.                     Institutionernes retsakter – begrundelse – forpligtelse – rækkevidde – opfyldelse af en dom fra Domstolen, som pålægger en medlemsstat en tvangsbøde – afgørelse om betaling af tvangsbøden (art. 296, stk. 2, TEUF) (jf. præmis 90 og 91)

Angående

Påstand om annullation af Kommissionens afgørelse K(2013) 1264 endelig af 7. marts 2013, som pålægger Den Italienske Republik at indbetale et beløb på 16 533 000 EUR i tvangsbøder på kontoen »Den Europæiske Unions egne indtægter«.

Konklusion

1)

Europa-Kommissionen frifindes.

2)

Den Italienske Republik betaler sagens omkostninger.