Sag anlagt den 6. november 2013 – FK mod Kommissionen

(Sag T-248/13)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: FK (Damaskus, Syrien) (ved barrister E. Grieves og solicitor J. Carey)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

Annullation af Kommissionens forordning (EF) nr. 14/2007 af 10. januar 2007 om 74. ændring af Rådets forordning (EF) nr. 881/2002 om indførelse af visse specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder, der har tilknytning til Usama bin Laden, Al-Qaida-organisationen og Taliban, og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 467/2001 (EUT L 6, s. 6), for så vidt som forordningen vedrører sagsøgeren, og af Kommissionens afgørelse af 6. marts 2013 om at opretholde opførelsen på listerne.

Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført fem anbringender.

Med det første anbringende har sagsøgeren gjort gældende, at den anfægtede afgørelse ikke blev vedtaget straks eller inden for en rimelig tidsfrist.

Med det andet anbringende har sagsøgeren gjort gældende, at Kommissionen undlod på meningsfuld vis selv at vurdere, om sagsøgeren opfyldte det relevante kriterium. Sagsøgeren har navnlig anført, at Kommissionen (a) undlod at søge og/eller opnå de beviser, der ligger til grund for påstandene, (b) undlod at sikre sig, at begrundelsen var sammenfaldende med den grund, som De Forenede Nationers sanktionskomité støttede sig på, og undlod at søge og/eller opnå detaljer om påstandene, der var tilstrækkelige til at gøre det muligt for sagsøgeren at besvare dem effektivt, (c) undlod at tage stilling til, om nogen af påstandene byggede på oplysninger, der var opnået under tortur, og (d) undlod at søge og/eller opnå relevante diskulperende beviser.

Med det tredje anbringende har sagsøgeren gjort gældende, at Kommissionen undlod at anvende de korrekte regler vedrørende bevisbyrde og beviskrav.

Med det fjerde anbringende har sagsøgeren gjort gældende, at den begrundelse, som Kommissionen støttede sig på, er behæftet med en retlig mangel, for så vidt som (a) ingen af påstandene er understøttet af beviser, hvorfor det ikke er blevet godtgjort, at påstandene er velbegrundede, (b) visse af påstandene ikke er tilstrækkeligt præcise til, at sagsøgeren effektivt kan anfægte dem, (c) visse af påstandene er så historiske og/eller vage, at de ikke rationelt kan knyttes til det relevante kriterium, og (d) visse af påstandene ikke er i overensstemmelse med diskulperende beviser.

Med det femte anbringende har sagsøgeren gjort gældende, at Kommissionen undlod at foretage en proportionalitetstest, hvor sagsøgerens grundlæggende rettigheder afvejes i forhold til den faktiske nuværende risiko, som han påstås at udgøre.