Language of document : ECLI:EU:C:2019:288

Sag C-501/17

Germanwings GmbH

mod

Wolfgang Pauels

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Landgericht Köln)

 Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 4. april 2019

»Præjudiciel forelæggelse – luftbefordring – forordning (EF) nr. 261/2004 – artikel 5, stk. 3 – kompensation til luftfartspassagerer ved boardingafvisning og ved aflysning eller lange forsinkelser – rækkevidde – fritagelse for forpligtelsen til at betale kompensation – begrebet »usædvanlige omstændigheder« – beskadigelse af et dæk på et luftfartøj forårsaget af en fremmed genstand på en lufthavns start- og landingsbane«

Transport – lufttransport – forordning nr. 261/2004 – artikel 5, stk. 3 – kompensation og bistand til luftfartspassagerer – aflysninger og lange forsinkelser – fritagelse for forpligtelsen til at betale kompensation – betingelse – usædvanlige omstændigheder – begreb – beskadigelse af et dæk på et luftfartøj forårsaget af en fremmed genstand på en lufthavns start- og landingsbane – omfattet – luftfartsselskabet traf alle forholdsregler, der med rimelighed kunne træffes for at undgå aflysningen eller forsinkelsen – rækkevidde – den nationale rets efterprøvelse

(Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 261/2004, 14. og 15. betragtning, art. 5, stk. 3, og art. 7)

(jf. præmis 19, 20, 22, 26, 27 og 32-34 samt domskonkl.)

Resumé

Et luftfartsselskab har udelukkende pligt til at udbetale kompensation til flypassagerer, som rammes af forsinkelser på tre timer eller mere, når et dæk på et luftfartøj beskadiges som følge af en skrue, der ligger på start- eller landingsbanen, hvis luftfartsselskabet ikke har anvendt alle de midler, som det råder over, for at begrænse flyafgangens forsinkelse

I Germanwings-dommen (sag C-501/17), afsagt den 4. april 2019, har Domstolen fortolket begrebet »usædvanlig omstændighed« som omhandlet i forordning nr. 261/2004 (1) således, at beskadigelsen af et dæk på et luftfartøj som følge af en skrue, der ligger på start- eller landingsbanen, udgør en sådan omstændighed. I tilfælde af flyforsinkelser på tre timer eller mere i forhold til ankomsttidspunktet som følge af denne omstændighed har et luftfartsselskab imidlertid pligt til at udbetale kompensation til flypassagerer, hvis luftfartsselskabet ikke har anvendt alle de midler, som det råder over, for at begrænse flyafgangens væsentlige forsinkelse.

Tvisten i hovedsagen var mellem en passager og luftfartsselskabet Germanwings vedrørende sidstnævntes afslag på at udbetale kompensation til denne passager, hvis flyafgang blev væsentligt forsinket. Luftfartsselskabet afviste at imødekomme kravet om kompensation med den begrundelse, at forsinkelsen af den pågældende flyafgang skyldtes beskadigelsen af et dæk på et luftfartøj som følge af en skrue, der lå på start- eller landingsbanen, hvilket er en »usædvanlig omstændighed« (2) som omhandlet i forordning nr. 261/2004, der fritog luftfartsselskabet fra dets pligt til at udbetale kompensation som fastsat i samme forordning (3).

Den regionale retsinstans, hvorved sagen er anlagt, ønskede oplyst, om den omhandlede beskadigelse udgør en »usædvanlig omstændighed« som omhandlet i forordning nr. 261/2004.

Domstolen fastslog indledningsvis, at luftfartsselskabet ikke har pligt til at udbetale passagerer kompensation, hvis det kan godtgøre, at en aflysning eller forsinkelse på tre timer eller mere i forhold til ankomsttidspunktet skyldes »usædvanlige omstændigheder«, som ikke kunne have været undgået, selv om alle forholdsregler, der med rimelighed kunne træffes, faktisk var blevet truffet, og at det, i sådanne tilfælde, hvor sådanne omstændigheder opstår, har truffet de i forhold til situationen passende foranstaltninger, idet det har anvendt alt det personale og materiel og alle de økonomiske midler, som selskabet råder over, med henblik på at undgå, at dette fører til aflysning eller lang forsinkelse af den pågældende flyafgang, uden at det kan kræves af luftfartsselskabet, at det anvender foranstaltninger, der ville være urimeligt belastende for virksomheden på det pågældende tidspunkt.

Domstolen bemærkede, at i henhold til forordning nr. 261/2004 kan begivenheder, der på grund af deres karakter eller oprindelse ikke er et led i det pågældende luftfartsselskabs sædvanlige aktivitetsudøvelse, og som ligger uden for dette luftfartsselskabs faktiske kontrol, kvalificeres som »usædvanlige omstændigheder«.

Domstolen fandt, at selv om luftfartsselskaber jævnligt støder på beskadigelser af deres luftfartøjers dæk, kan et dæks funktionssvigt, som udelukkende skyldes dækkets kollision med en fremmed genstand, der ligger på lufthavnens start- og landingsbane, hverken efter sin karakter eller oprindelse anses for at være uløseligt forbundet med det pågældende transporterende luftfartsselskabs sædvanlige aktivitetsudøvelse. Denne omstændighed ligger i øvrigt uden for selskabets faktiske kontrol og skal følgelig kvalificeres som en »usædvanlig omstændighed« som omhandlet i forordning nr. 261/2004.

For at blive fritaget fra sin pligt til at udbetale kompensation til passagererne i henhold til forordning nr. 261/2004 påhviler det imidlertid det transporterende luftfartsselskab at godtgøre, at det har anvendt alle de midler, som selskabet rådede over, med henblik på at undgå, at udskiftningen af det dæk, der var blevet beskadiget af en fremmed genstand, der lå på lufthavnens start- og landingsbane, ikke fører til lang forsinkelse af den pågældende flyafgang, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at efterprøve. I denne henseende bemærkede Retten, at for så vidt angår beskadigelsen af dæk har de transporterende luftfartsselskaber mulighed for i de lufthavne, de anvender, at gøre brug af aftaler om dækudskiftning, som sikrer dem fortrinsbehandling.


1 –      Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 261/2004 af 11.2.2004 om fælles bestemmelser om kompensation og bistand til luftfartspassagerer ved boardingafvisning og ved aflysning eller lange forsinkelser og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 295/91 (EUT 2004, L 46, s. 1).


2 –      Artikel 5, stk. 3, i forordning nr. 261/2004.


3 –      Artikel 5, stk. 1, og artikel 7 i forordning nr. 261/2004.