Language of document :

Sag anlagt den 3. december 2015 – Almashreq Investment Fund mod Rådet

(Sag T-709/15)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Almashreq Investment Fund (Damaskus, Syrien) (ved advokat E. Ruchat)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union

Sagsøgerens påstande

Sagsøgerens søgsmål antages til realitetsbehandling, og sagsøgeren gives medhold.

Den Europæiske Union tilpligtes som følge heraf at dække det samlede tab, som sagsøgeren har lidt, med et rimeligt beløb, som Retten fastlægger.

Det fastslås, at der skal udpeges en sagkyndig med henblik på at fastlægge det fulde omfang af det tab, som sagsøgeren har lidt.

Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført et enkelt anbringende om, at der består en direkte årsagsforbindelse mellem den ikke-økonomiske skade, som sagsøgeren har lidt, dvs. skade af omdømme, og de foranstaltninger, som Rådet for Den Europæiske Union har truffet, for hvilket ansvaret påhviler sidstnævnte.

____________