Language of document : ECLI:EU:T:2011:719

RETTENS KENDELSE (Appelafdelingen)

7. december 2011

Sag T-274/11 P

VE

mod

Europa-Kommissionen

»Appel – personalesag – kontraktansatte – udlandstillæg – betingelserne i vedtægtens artikel 4 i bilag VII – begrebet bopæl på varig måde – urigtig gengivelse af de faktiske omstændigheder – åbenbart, at appellen delvis ikke kan antages til realitetsbehandling og delvis er ugrundet«

Angående:      Appel af dom afsagt af Retten for EU-personalesager (Anden Afdeling) den 15. marts 2011 i sag F-28/10, VE mod Kommissionen , med påstand om ophævelse af denne dom.

Udfald:      Appellen afvises. VE bærer sine egne omkostninger og betaler de omkostninger, som Europa-Kommissionen har afholdt i appelsagen.

Sammendrag

1.      Appel – anbringender – urigtig bedømmelse af de faktiske omstændigheder – afvisning – Rettens prøvelse af bevisbedømmelsen – udelukket, medmindre de er gengivet urigtigt

(Art. 256 TEUF; statutten for Domstolen, bilag I, art. 11, stk. 1)

2.      Appel – anbringender – utilstrækkelig begrundelse – Personalerettens brug af en indirekte begrundelse – lovlig – betingelser

(Art. 256 TEUF; statutten for Domstolen, art. 36 og bilag I, art. 7, stk. 1)

1        Det er alene førsteinstansen, der er kompetent til dels at fastlægge de faktiske omstændigheder i sagen, når bortses fra tilfælde, hvor den indholdsmæssige urigtighed af dens konstateringer følger af akterne i den sag, førsteinstansen har behandlet, dels at tage stilling til disse faktiske omstændigheder. Førsteinstansens vurdering af de faktiske omstændigheder er følgelig ikke et retsspørgsmål og er dermed ikke undergivet Rettens prøvelsesret, medmindre beviserne herfor er gengivet urigtigt. En sådan urigtig gengivelse skal fremgå på åbenbar vis af sagsakterne, uden at det skal være nødvendigt at foretage en fornyet vurdering af de faktiske omstændigheder og af beviserne.

(jf. præmis 18)

Henvisning til:

Retten: 8. september 2008, sag T-222/07 P, Kerstens mod Kommissionen, Sml. Pers. I-B-1, s. 37, og II-B-1, s. 267, præmis 60-62 og den deri nævnte retspraksis

2        Den pligt til at begrunde domme, der påhviler Personaleretten i medfør af artikel 36 i statutten for Domstolen og af artikel 7, stk. 1, i bilag I til nævnte statut, pålægger ikke denne ret at foretage en udtømmende gennemgang af hvert enkelt af de argumenter, der er fremført af parterne i sagen. Begrundelsen kan således fremgå indirekte, forudsat at de berørte får kendskab til begrundelsen for, at de pågældende foranstaltninger er truffet, og at Retten råder over de til udøvelsen af sin prøvelsesret nødvendige oplysninger.

(jf. præmis 34)

Henvisning til:

Retten: 2. juli 2010, sag T-485/08 P, Lafili mod Kommissionen, endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 72 og den deri nævnte retspraksis