Language of document :

Domstolens dom (Femte Afdeling) af 25. januar 2017 – Stowarzyszenie »Oławska Telewizja Kablowa« mod Stowarzyszenie Filmowców Polskich (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Sąd Najwyższy – Polen)

(Sag C-367/15) 1

(Præjudiciel forelæggelse – direktiv 2004/48/EF – artikel 13 – intellektuel og industriel ejendomsret – tilsidesættelse – beregning af erstatning – lovgivningen i en medlemsstat – beløb svarende til det dobbelte af de gebyrer, som normalt skal betales)

Processprog: polsk

Den forelæggende ret

Sąd Najwyższy

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Stowarzyszenie »Oławska Telewizja Kablowa«

Sagsøgt: Stowarzyszenie Filmowców Polskich

Konklusion

Artikel 13 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/48/EF af 29. april 2004 om håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, hvorefter indehaveren af en ophavsret, der er genstand for krænkelse, kan kræve af den person, som har krænket denne ret, enten at erstatte det tab, som førstnævnte har lidt, under hensyn til alle relevante aspekter i det foreliggende tilfælde, eller at betale et beløb svarende til det dobbelte af det passende vederlag, som skulle have været betalt ved en tilladelse til at anvende det pågældende værk, uden at denne indehaver skal godtgøre det faktisk lidte tab.

____________

1 EUT C 7 af 11.1.2016.