Language of document :

Sag anlagt den 13. november 2015 – Infratel Italia m.fl. mod Kommissionen

(Sag T-636/15)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøgere: Infrastrutture e telecomunicazioni per l’Italia SpA (Infratel Italia SpA) (Rom, Italien), Ericsson telecomunicazioni SpA (Rom, Italien), Italdata SpA (Avellino, Italien) og Linea Com Srl (Cremona, Italien) (ved advokaterne G. M. Roberti, I. Perego, M. S. Serpone og M. Serpone)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgernes påstande

Den anfægtede afgørelse annulleres helt eller delvist.

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Dette søgsmål er rettet mod afgørelsen indeholdt i Kommissionens skrivelse af 28. august 2015 (Ref. Ares[2015]3551496), Termination of grant agreement 621078 project VIRGO.

Til støtte for søgsmålet har sagsøgerne fremsat fire anbringender.

Første anbringende om tilsidesættelse af retten til forsvar, princippet om god forvaltningsskik, chartrets artikel 41 og 48 samt af artikel 135 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 (EUT L 298, s. 1) og af artikel 208 i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1268/2012 af 29. oktober 2012 om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget (EUT L 362, s. 1), og en tilsidesættelse af begrundelsespligten.

Kommissionen hørte ikke sagsøgerne, inden den vedtog den afgørelse, hvormed den besluttede at ophæve grant agreement og pålagde tilbagebetaling af de beløb, der var udbetalt som forudfinansiering. Kommissionen har tilsidesat sagsøgernes ret til forsvar samt artikel 135 i forordning nr. 966/2012 og artikel 208 i forordning nr. 1268/2012 og chartrets artikel 41 og 48. Kommissionen har endvidere alene støttet afgørelsen på vurderinger fra eksterne eksperter, idet den har henvist til disse vurderinger uden i afgørelsen at tilføje en selvstændig begrundelse. Kommissionen har dermed tilsidesat princippet om god forvaltningsskik og forpligtelsen til at give en passende begrundelse.

Andet anbringende om urigtig vurdering, tilsidesættelse af begrundelsespligten og af princippet om forbud mod forskelsbehandling samt af artikel 135 i forordning nr. 966/2012 og artikel 208 i forordning nr. 1268/2012.

Kommissionens og de eksterne eksperters vurderinger, som blev lagt til grund for afgørelsen, udsprang af urigtige faktiske og retlige vurderinger og blev ikke støttet af en sammenhængende og tilstrækkelig begrundelse. Kommissionen har endvidere tilsidesat artikel 135, stk. 3 og 4, i forordning nr. 966/2012

Tredje anbringende om urigtig vurdering og tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet, princippet om god forvaltningsskik og af begrundelsespligten, af artikel 135 i forordning nr. 966/2012 og af artikel 208 i forordning nr. 1268/2012 samt af Guide to Financial Issues relating to ICT PSP Grant Agreement.

Kommissionen har ikke foretaget en korrekt vurdering af den forskellige betydning af de enkelte deliverables for hele projektet, hvorved den har tilsidesat forpligtelsen til omhyggelig forvaltning samt reglerne i den henseende, som er fastsat i Guide to Financial Issues relating to ICT PSP Grant Agreement. Kommissionen har i den forbindelse heller ikke givet en konkret og tilstrækkelig begrundelse.

Fjerde anbringende om tilsidesættelse af artikel 135 i forordning nr. 966/2012 og artikel 208 i forordning nr. 1268/2012, af proportionalitetsprincippet og af begrundelsespligten

Kommissionen har pålagt tilbagesøgningsforpligtelsen for hele det beløb, der var genstand for forudfinansiering, uden at den har taget fornødent hensyn til projektets betydning for Unionens politikker og genanvendeligheden af det arbejde, som konsortiet har udført. Kommissionen har herved tilsidesat artikel 135 i forordning nr. 966/2012 og artikel 208 i forordning nr. 1268/2012 og proportionalitetsprincippet

____________