Sagerne T-639/15 – T-666/15 og T-94/16

Maria Psara m.fl.

mod

Europa-Parlamentet

»Aktindsigt – forordning (EF) nr. 1049/2001 – Europa-Parlamentet – Parlamentets medlemmers brug af deres godtgørelser – afslag på aktindsigt – ikke-eksisterende dokumenter – personoplysninger – forordning (EF) nr. 45/2001 – nødvendigheden af videregivelse af oplysninger – konkret og individuel undersøgelse – delvis aktindsigt – uforholdsmæssig administrativ byrde – begrundelsespligt«

Sammendrag – Rettens dom (Femte Udvidede Afdeling) af 25. september 2018

1.      EU-institutionerne – offentlighedens ret til aktindsigt – forordning nr. 1049/2001 – afslag på aktindsigt i et dokument med henvisning til, at dokumentet ikke eksisterer, eller at den pågældende institution ikke er i besiddelse heraf – begæring om aktindsigt i dokumenter vedrørende Europa-Parlamentets medlemmers brug af deres godtgørelser – dokumenter, der ikke er i Parlamentets besiddelse

(Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1049/2001; Europa-Parlamentets præsidiums afgørelse af 19.5. og 9.6.2008, art. 25 og 26)

2.      EU-institutionerne – offentlighedens ret til aktindsigt – forordning nr. 1049/2001 – begrænsninger af princippet om aktindsigt – eksistensen af de dokumenter, der begæres aktindsigt i – formodning for, at de ikke eksisterer, såfremt den berørte institution hævder dette – simpel formodning, som kan afkræftes på grundlag af relevante og samstemmende indicier

(Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1049/2001)

3.      EU-institutionerne – beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger – forordning nr. 45/2001 – begrebet personoplysninger – dokumenter vedrørende godtgørelser og udgifter betalt til Europa-Parlamentsmedlemmerne – omfattet – personoplysninger, der er knyttet til andre oplysninger af offentlig karakter – ingen betydning

[Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 45/2001, art. 2, litra a)]

4.      EU-institutionerne – offentlighedens ret til aktindsigt – forordning nr. 1049/2001 – undtagelser til retten til aktindsigt – beskyttelse af privatlivets fred og den enkeltes integritet – rækkevidde – pligt til en vurdering i overensstemmelse med EU-lovgivningen om beskyttelse af personoplysninger – bestemmelserne i forordning nr. 45/2001 finder anvendelse som helhed på enhver begæring om aktindsigt i dokumenter, der indeholder personoplysninger

[Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 45/2001 og nr. 1049/2001, art. 4, stk. 1, litra b)]

5.      EU-institutionerne – beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger – forordning nr. 45/2001 – begæring om aktindsigt i personoplysninger – pligt til at godtgøre nødvendigheden af videregivelsen af de nævnte oplysninger – rækkevidde – den berørte institutions kontrol – bedømmelseskriterier – den begærende part påberåber formål, der er formuleret generelt og vedrører gennemsigtighed – afslag

[Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 45/2001 art. 8, litra b), og nr. 1049/2001, art. 4, stk. 1, litra b)]

6.      EU-institutionerne – offentlighedens ret til aktindsigt – forordning nr. 1049/2001 – undtagelser til retten til aktindsigt – afslag på aktindsigt – institutionens forpligtelse til at foretage en konkret og individuel undersøgelse af dokumenter – muligheden for at lægge generelle formodninger, der gælder for visse kategorier af dokumenter, til grund – grænser

(Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1049/2001, art. 4)

7.      EU-institutionerne – offentlighedens ret til aktindsigt – forordning nr. 1049/2001 – undtagelser til retten til aktindsigt – pligt til at give delvis aktindsigt i oplysninger, der ikke er omfattet af undtagelserne – ingen pligt, hvis den administrative byrde er uforholdsmæssig – sløring af personoplysninger i mere end fire mio. dokumenter – afslag på delvis aktindsigt – lovlig

(Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1049/2001, art. 4, stk. 6)

8.      EU-institutionerne – offentlighedens ret til aktindsigt – forordning nr. 1049/2001 – undtagelser til retten til aktindsigt – afslag på aktindsigt – begrundelsespligt – rækkevidde – pligt til at besvare alle de argumenter, der er fremført i den genfremsatte begæring om aktindsigt – foreligger ikke

(Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1049/2001, art. 4)

1.      Den ved forordning nr. 1049/2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter fastlagte ret til aktindsigt vedrører kun de af institutionernes dokumenter, som de faktisk råder over, idet denne ret ikke kan udstrækkes til dokumenter, der ikke er i institutionernes besiddelse, eller som ikke eksisterer.

For så vidt angår en anmodning om aktindsigt i dokumenter, der beskriver, hvorledes og på hvilket tidspunkt parlamentsmedlemmerne fra hver enkelt medlemsstat i forskellige perioder har brugt deres godtgørelser for generelle udgifter, fremgår det af artikel 25 og 26 i Europa-Parlamentets præsidiums afgørelse om gennemførelsesbestemmelser til statutten for Europa-Parlamentets medlemmer, at disse sidstnævnte månedligt modtager en fast godtgørelse på et beløb, der er offentligt kendt, efter en anmodning, der indgives ved begyndelsen af deres mandat. Henset til den faste karakter af godtgørelserne for generelle udgifter råder Parlamentet imidlertid ikke over nogen dokumenter, som detaljeret beskriver, hvorledes dets medlemmer materielt eller tidsmæssigt har anvendt disse godtgørelser. Europa-Parlamentet råder derfor ikke over de omhandlede oplysninger, og det er derfor ikke i stand til at udlevere de dokumenter, der i denne forbindelse er fremsat begæring om.

(jf. præmis 27 og 29-31)

2.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 33-35)

3.      De dokumenter i Parlamentets besiddelse vedrørende godtgørelse af rejseudgifter og dagpenge, som nødvendigvis identificerer hvert enkelt berørt parlamentsmedlem, om ikke andet så med henblik på betalingen af disse godtgørelser, udgør dokumenter, der indeholder oplysninger vedrørende identificerede fysiske personer som omhandlet i artikel 2, litra a), i forordning nr. 45/2001 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og ‑organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger. Dette gælder også de dokumenter, som Parlamentet er i besiddelse af vedrørende godtgørelse af medlemmernes udgifter til assistenter, som nødvendigvis identificerer hvert enkelt berørt parlamentsmedlem og de respektive begunstigede i henhold til disse godtgørelser, ligeledes om ikke andet så med henblik på betalingen af disse godtgørelser.

Der kan i denne forbindelse ikke sondres mellem de omtvistede oplysninger, alt efter om de vedrører den private sfære eller den offentlige sfære, idet begreberne personoplysninger som omhandlet i artikel 2, litra a), i forordning nr. 45/2001 og oplysninger vedrørende privatlivet ikke kan forveksles. Spørgsmålet om, hvorvidt der foreligger en risiko for skade på parlamentsmedlemmernes legitime interesser, kan heller ikke påvirke kvalificeringen af de omtvistede oplysninger som personoplysninger. Ligeledes indebærer den omstændighed, at de omhandlede personoplysninger er nært knyttet til offentligt tilgængelige oplysninger om disse personer, som bl.a. er anført på Parlamentets internetside, for så vidt navnlig angår parlamentsmedlemmernes navne, på ingen måde, at disse oplysninger har mistet deres karakter af personoplysninger som omhandlet i denne bestemmelse. Kvalificeringen af de omtvistede oplysninger som personoplysninger kan med andre ord ikke udelukkes af den omstændighed alene, at disse oplysninger er knyttet til andre oplysninger, som er offentliggjort, og det uafhængigt af spørgsmålet om, hvorvidt en udbredelse af disse oplysninger ville skade de berørte personers legitime interesser.

(jf. præmis 46-48 og 50-53)

4.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 65 og 66)

5.      Det gælder i sammenhæng med afgørelser, hvorved en institution forkaster en begæring om aktindsigt vedrørende informationer, der indeholder personoplysninger, med den begrundelse, at de er omfattet af den i artikel 4, stk. 1, litra b), i forordning nr. 1049/2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter fastsatte undtagelse om beskyttelse af privatlivets fred og den enkeltes integritet, at disse oplysninger kun kan videregives, hvis deres modtager godtgør nødvendigheden af videregivelsen, og der ikke foreligger nogen grund til at formode, at den berørte persons legitime interesser vil kunne lide skade derved som omhandlet i artikel 8, litra b), i forordning nr. 45/2001 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og ‑organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger, som institutionerne er forpligtet til at overholde, når de behandler en begæring om aktindsigt i dokumenter, der indeholder personoplysninger.

Det fremgår af selve ordlyden af artikel 8, litra b), i forordning nr. 45/2001, at denne betinger videregivelsen af personoplysninger af, at to kumulative betingelser er opfyldt. I denne sammenhæng påhviler det for det første den person, der begærer en sådan videregivelse, at godtgøre nødvendigheden heraf. Såfremt dette godtgøres, tilkommer det den berørte institution at undersøge, om der foreligger nogen grund til at formode, at den omhandlede videregivelse ville kunne skade den berørte persons legitime interesser. Denne bestemmelse kræver således, at den institution, som begæringen er rettet til, for det første skal foretage en vurdering af, hvorvidt videregivelsen af personoplysninger er nødvendig, og dermed forholdsmæssig, i betragtning af det formål, som den, der fremsætter begæringen, søger at opnå, idet opfyldelsen af det i artikel 8, litra b), i forordning nr. 45/2001 fastsatte krav om nødvendighed, som skal fortolkes strengt, indebærer, at den, der fremsætter begæringen, skal godtgøre, at videregivelsen af personoplysninger er den mest egnede foranstaltning, der er til rådighed, med henblik på opfyldelse af det formål, som den, der fremsætter begæringen, har for øje, og at det står i rimeligt forhold til dette formål, hvilket forpligter den, der fremsætter begæringen, til at fremlægge udtrykkelige og lovlige begrundelser for videregivelse.

Når der i denne forbindelse med henblik på at godtgøre nødvendigheden af en videregivelse af de omtvistede oplysninger anføres forskellige formål, såsom at sikre offentlighedens ret til information og gennemsigtighed, som formuleres uforholdsmæssigt bredt og generelt, kan det ikke foreholdes den berørte institution, at den ikke af sådanne formål har udledt et implicit bevis for nødvendigheden af en videregivelse af disse personoplysninger. En modsat vurdering ville i princippet forpligte institutionen til at udlede det implicitte bevis for nødvendigheden af en videregivelse af disse oplysninger af de generelle betragtninger om offentlighedens interesse i en udbredelse af personoplysninger. Ønsket om at indlede en offentlig debat er i øvrigt ikke tilstrækkeligt til at godtgøre nødvendigheden af en videregivelse af personoplysninger, for så vidt som et sådant argument udelukkende vedrører formålet med begæringen om aktindsigt. Der kan ikke generelt anerkendes nogen form for automatisk forrang for formålet om gennemsigtighed over retten til beskyttelse af personoplysninger.

(jf. præmis 69-76, 90 og 91)

6.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 102-105)

7.      Det kan ikke seriøst bestrides, at en sløring af alle personoplysninger i mere end fire mio. dokumenter ville indebære en uforholdsmæssig administrativ byrde, som kan begrunde afslaget på en delvis aktindsigt i de omhandlede dokumenter i henhold til artikel 4, stk. 6, i forordning nr. 1049/2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter.

(jf. præmis 127 og 129)

8.      For så vidt angår en afgørelse om afslag på aktindsigt kan den berørte institution ikke gyldigt foreholdes at have tilsidesat begrundelsespligten, fordi institutionen ikke i denne afgørelse besvarede alle de argumenter, som sagsøgeren havde gjort gældende i forbindelse med sin genfremsatte begæring om aktindsigt. Begrundelsespligten indebærer således ikke, at den berørte institution er forpligtet til at tage stilling til alle de argumenter, der er blevet fremført under den procedure, der gik forud for vedtagelsen af den endelige afgørelse.

(jf. præmis 133 og 134)