Language of document : ECLI:EU:T:2010:501





Rettens dom (Syvende Afdeling) af 7. december 2010 –
Kommissionen mod Commune de Valbonne

(Sag T-238/08)

»Voldgiftsbestemmelse – kontrakt om forskning og uddannelse vedrørende et projekt mellem byen Valbonne (Frankrig) og provincia Di Ascoli Piceno (Italien) om indbyrdes undervisning – krav om tilbagebetaling af forudbetalte beløb«

1.                     Retspleje – indbringelse af sag for Retten på grundlag af en voldgiftsklausul – kontrakt underlagt national ret – fortolkning af kontrakt i henhold til national ret – betingelser – kontraktbestemmelserne utilstrækkelige til at afgøre tvisten – tvivl om indholdet og fortolkningen af kontrakten (Art. 238 EF) (jf. præmis 52 og 53)

2.                     Retspleje – indbringelse af sag for Retten på grundlag af en voldgiftsklausul – kontrakt, der tildeler fællesskabsstøtte til gennemførelse af et projekt mellem forskellige europæiske kommuner om indbyrdes undervisning – kontrahenternes endelige rapport om dette projekt stiltiende godkendt af Kommissionen – krav om tilbagebetaling af forskuddet med aftalte renter – ikke lagt til grund (art. 238 EF) (jf. præmis 57 og 77-94)

3.                     Retspleje – fremsættelse af nye anbringender under sagens behandling – betingelser – nyt anbringende – begreb – anvendelse på søgsmål anlagt for Retten i medfør af en voldgiftsklausul [Rettens procesreglement, art. 44, stk. 1, litra c), og art. 48, stk. 2] (jf. præmis 67-69)

Angående

Søgsmål anlagt med støtte i en voldgiftsbestemmelse som omhandlet i artikel 238 EF med henblik på, at sagsøgte dømmes til at tilbagebetale de af Fællesskabet udbetalte forskud, med tillæg af morarenter i forbindelse med kontrakten Valaspi MM 1027 af 29. december 1997.

Konklusion

1)

Commune de Valbonne frifindes.

2)

Europa-Kommissionen betaler sagens omkostninger.