Language of document : ECLI:EU:T:2009:275





Rettens kendelse (Ottende Afdeling) af 14. juli 2009 – Hoo Hing mod KHIM – Tresplain Investments (Golden Elephant Brand)

(Sag T-300/08)

»EF-varemærker – ugyldighedssag – artikel 63, stk. 4, i forordning (EF) nr. 40/94 (nu artikel 65, stk. 4, i forordning (EF) nr. 207/2009) – retsakt, der giver sagsøgeren fuldstændig medhold i dennes påstande – afvisning«

EF-varemærker – klagesag – personer, der er berettiget til at klage og til at være part i sagen – personer, hvis påstande ikke tages til følge i en afgørelse (Rådets forordning nr. 40/94, art. 63, stk. 4) (jf. præmis 30-32)

Angående

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 7. maj 2008 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 889/2007-1) vedrørende en ugyldighedssag mellem Hoo Hing Holdings Ltd og Tresplain Investments Ltd.

Oplysninger vedrørende sagen:

Det registrerede EF-varemærke, der begæres erklæret ugyldigt:

Figurmærket Golden Elephant Brand for varer i klasse 30 – EF-varemærke nr. 241810

Indehaver af EF-varemærket:

Tresplain Investments Ltd

Indgiveren af begæringen om, at EF-varemærket erklæres ugyldigt:

Hoo Hing Holdings Ltd

Varemærkerettigheder påberåbt af indgiveren af ugyldighedsbegæringen:

Det ikke registrerede figurmærke Golden Elephant, som bruges i Det Forenede Kongerige

Annullationsafdelingens afgørelse:

Afslag på ansøgningen om ugyldighedserklæring

Appelkammerets afgørelse:

Annullation af afgørelsen truffet af Annullationsafdelingen


Konklusion

1)

Sagen afvises.

2)

Hoo Hing Holdings Ltd betaler sagens omkostninger.