Meddelelse til EU-tidende

 

Sag anlagt den 5. april 2002 af Ineos NV mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber.

    (Sag T-99/02)

    (Processprog: engelsk)

Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 5. april 2002 anlagt sag mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber af Ineos NV ved Julian Ellison, Mark Clough, QC, og Matthew Hall, advokatfirmaet Ashurst Morris Crisp, Bruxelles (Belgien).

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

(Kommissionens beslutning i sag nr. COMP/M.2389-Shell/DEA annulleres i henhold til EF-traktatens artikel 230 i sin helhed og/eller for så vidt som den vedrører markedet for levering af handelsethylen.

(Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Sagsøgeren i nærværende sag køber handelsethylen fra ARG+-rørledningsnettet i Belgien, Nederlandene og det vestlige Tyskland.

Sagsøgeren anfægter Kommissionens beslutning om at erklære en fusion, hvorved Deutsche Shell GmbH erhverver enekontrol over virksomheden DEA Mineralöl AG, forenelig med det fælles marked og EØS-aftalen på visse betingelser. Det var nødvendigt at fastsætte disse betingelser, fordi fusionen gav anledning til konkurrenceproblemer på ARG+-handelsethylen-markedet. Fusionen indebar særligt en risiko for, at der opstod en kollektiv dominerende stilling for Shell/DEA og BP/Veba Öl (sag nr. COMP/M.2533-BP/E.ON ¹). De to sager blev behandlet på samme måde af Kommissionen.

Ifølge sagsøgeren er det åbenbart, at Kommissionen har anlagt en fejlagtig vurdering og har begået retlige fejl ved at antage, at de afgivne tilsagn er tilstrækkelige til at fjerne de nævnte konkurrenceproblemer, og den har derfor tilsidesat artikel 2, stk. 2, og artikel 8, stk. 2 i fusionskontrolforordningen ².

I den anfægtede beslutning i nærværende sag har Kommissionen pålagt Shell og DEA en forpligtelse til at give ethylenproducenter adgang til Shell's terminalanlæg op til en vis mængde. Dette vilkår bygger ifølge sagsøgeren på en fejlagtig vurdering. Sagsøgeren har gjort gældende, at forpligtelsen er uklar med hensyn til afgrænsningen af, hvilke virksomheder, der skal gives adgang. Som følge heraf kan vilkåret gøres uvirksomt, hvis der gives adgang til virksomheder, som ifølge sagsøgeren ikke bør gives adgang. Vilkåret er desuden tidsbegrænset, og situationen vil være den samme som oprindeligt efter vilkårets udløb. Sagsøgeren har endvidere gjort gældende, at den mængde ethylen, der kan blive tilført ARG+-markedet på denne måde, er utilstrækkeligt til at afhjælpe de konkurrencebegrænsninger, fusionen har forårsaget.

Kommissionen har ligeledes begået en retlig fejl, eftersom tredjeparter på markedet ikke har nogen beskyttelse, før vilkårene i Shell/DEA-sagen og i BP/E.ON-sagen får virkning. De vilkår, Kommissionen har pålagt parterne i de to sager, har kun virkning, hvis vilkårene i den anden sag ligeledes er trådt i kraft. De vilkår, Shell/DEA skal overholde, træder imidlertid ikke i kraft før den 1. januar 2003 eller senere. Det betyder ifølge sagsøgeren, at den kollektive dominerende stilling ikke vil være underlagt nogen begrænsninger, før alle vilkår er trådt i kraft. Den anfægtede beslutning har indtil da ikke fastsat nogen foreløbig beskyttelse af tredjeparter.

Sagsøgeren har desuden gjort gældende, at den fejlagtige vurdering og de retlige fejl fra Kommissionens side vedrørende vilkåret i BP/E.ON-sagen er endnu et argument for, at den i denne sag anfægtede beslutning skal annulleres, eftersom de to sager er så nært forbundet med hinanden. I BP/E.ON-sagen fandt Kommissionen, at tilsagnet om at reducere BP og Veba Öl's samlede aktiebesiddelse med to ud af tre aktieposter vil føre til en fri adgang til at benytte ARG-rørledningsnettet til rimelige priser.

Sagsøgeren har gjort gældende, at vilkåret i BP/E.ON-sagen ikke medfører nogen kontrol med de fremtidige aktionærers adfærd med hensyn til selskabets fremtidige strategi, og at der derfor ikke er nogen sikkerhed for, at vilkåret fører til, at der atter bliver adgang til ARG-rørledningsnettet for alle. Sagsøgeren har videre anført, at en aktieoverdragelse skal godkendes enstemmigt af alle de øvrige aktionærer, hvilket medfører, at vilkåret er forbundet med en vis usikkerhed. Sagsøgeren har tillige gjort gældende, at Kommissionen har begået en retlig fejl, fordi vilkåret ikke indebærer nogen midlertidig løsning af de problemer, der er forbundet med den manglede adgang og de høje priser på transport gennem rørledningsnettet indtil frasalget af aktierne. Ifølge sagsøgeren vil vilkåret i Shell/DEA-sagen forblive uden virkning, så længe dette problem er uløst. BP/E.ON's tilsagn om, at det ikke vil udnytte sin stemmeret til at blokere for særlige beslutninger i tiden indtil aktiefrasalget, er ifølge sagsøgeren utilstrækkeligt, og det er fortsat uklart, hvad der skal ske i en række situationer. Sagsøgeren har derfor gjort gældende, at dette tilsagn overhovedet ikke giver nogen foreløbig løsning af problemet.

____________

¹ - Ved den fusion, Kommissionen har taget stilling til i BP/Veba Öl-sagen, vil BP sammen med E.ON erhverve fælles kontrol over Veba Öl. Sagsøgeren i nærværende sag har i sag T-101/02 tillige anfægtet Kommissionens beslutning i sag nr. COMP/M.2533 ( BP/E.ON.

² - Rådets forordning (EØF) nr. 4064/89 af 21.12.1989 om kontrol med fusioner og virksomhedsovertagelser (EFT L 395 af 30.12.1989, s. 1; teksten er offentliggjort i en berigtiget udgave i EFT L 257 af 21.9.1990, s. 13).