Domstolens dom (Ottende Afdeling) af 1. oktober 2020 – Vos Aannemingen BVBA mod Belgische Staat (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Hof van Cassatie – Belgien)

(Sag C-405/19) ¹

[Præjudiciel forelæggelse – skatter og afgifter – det fælles merværdiafgiftssystem (moms) – sjette direktiv 77/388/EØF – artikel 17, stk. 2, litra a) – ret til fradrag for indgående afgift – tjenesteydelser, der også medfører en fordel for tredjemand –direkte og umiddelbar tilknytning til den afgiftspligtiges økonomiske virksomhed – direkte og umiddelbar forbindelse med en eller flere udgående transaktioner]

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Hof van Cassatie

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Vos Aannemingen BVBA

Sagsøgt: Belgische Staat

Konklusion

Artikel 17, stk. 2, litra a), i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter – Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag, som ændret ved Rådets direktiv 95/7/EF af 10. april 1995, skal fortolkes således, at den omstændighed, at de udgifter til reklame- og administrationsomkostninger samt til ejendomsmæglersalærer, som en afgiftspligtig bygherre har afholdt i forbindelse med salg af lejligheder, også er til fordel for en tredjemand, ikke er til hinder for, at denne afgiftspligtige person fuldt ud kan fradrage den indgående merværdiafgift vedrørende disse udgifter, når der for det første er en direkte tilknytning mellem de nævnte udgifter og den afgiftspligtige persons økonomiske virksomhed, og fordelen for tredjemanden for det andet er af underordnet betydning i forhold til den afgiftspligtige persons virksomheds behov.

Artikel 17, stk. 2, litra a), i sjette direktiv 77/388, som ændret ved direktiv 95/7, skal fortolkes således, at den omstændighed, at de udgifter, som den afgiftspligtige person har afholdt, også kommer en tredjemand til gode, ikke er til hinder for, at denne afgiftspligtige person fuldt ud kan fradrage den indgående merværdiafgift vedrørende disse udgifter, i det tilfælde, hvor disse udgifter ikke henhører under den afgiftspligtige persons generalomkostninger, men udgør omkostninger, der kan henføres til specifikke udgående transaktioner, for så vidt som de nævnte omkostninger har en direkte og umiddelbar tilknytning til den afgiftspligtige persons afgiftspligtige transaktioner, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at efterprøve under hensyntagen til samtlige de omstændigheder, hvorunder disse transaktioner er blevet gennemført.

Artikel 17, stk. 2, litra a), i sjette direktiv 77/388, som ændret ved direktiv 95/7, skal fortolkes således, at i de tilfælde, hvor en tredjemand drager fordel af de udgifter, som den afgiftspligtige person har afholdt, udgør den omstændighed, at denne afgiftspligtige person har mulighed for at vælte en del af de således afholdte udgifter over på denne tredjemand, et af de forhold, som det under hensyn til alle de øvrige omstændigheder, hvorunder de pågældende transaktioner er blevet gennemført, tilkommer den forelæggende ret at tage i betragtning med henblik på at fastlægge omfanget af den afgiftspligtige persons ret til fradrag af merværdiafgift.

____________

¹ EUT C 288 af 26.8.2019.