Sag T-268/21
(offentliggørelse i uddrag)
Ryanair DAC
mod
Europa-Kommissionen
Rettens dom (Tiende Afdeling) af 24. maj 2023
»Statsstøtte – det italienske marked for lufttransport – ordning for kompensation til luftfartsselskaber med licens udstedt af de italienske myndigheder – afgørelse om ikke at gøre indsigelse – støtte, hvis formål er at afhjælpe skader, der er forårsaget af en usædvanlig begivenhed – begrundelsespligt«
1. Annullationssøgsmål – fysiske eller juridiske personer – retsakter, som berører dem umiddelbart og individuelt – Kommissionens afgørelse, hvorved en statslig foranstaltning erklæres forenelig med det indre marked, uden at der indledes en formel undersøgelsesprocedure – søgsmål anlagt af de interesserede parter som omhandlet i artikel 108, stk. 2, TEUF – søgsmål med henblik på at beskytte de interesserede parters processuelle rettigheder – formaliteten
[Art. 108, stk. 2 og 3, TEUF og art. 263, stk. 4, TEUF; Rådets forordning 2015/1589, art. 1, litra h)]
(jf. præmis 10-15)
2. Institutionernes retsakter – begrundelse – forpligtelse – rækkevidde – kommissionsafgørelse vedrørende statsstøtte – afgørelse om ikke at indlede den formelle undersøgelsesprocedure – kort fremstilling af de grunde, der har ført Kommissionen til at konkludere, at bedømmelsen af, om den pågældende støtte er forenelig med det indre marked, ikke giver anledning til alvorlige vanskeligheder – foreligger ikke – utilstrækkelig begrundelse
(Art. 296, stk. 2, TEUF)
(jf. præmis 20-38)
Resumé
Retten annullerede Kommissionens afgørelse om godkendelse af en støtteforanstaltning, der bestod i Italiens tilskud til italienske luftfartsselskaber i forbindelse med covid-19-pandemien
Kommissionen havde ikke begrundet sin konklusion om, at den omhandlede foranstaltning ikke var i strid med andre EU-retlige bestemmelser end bestemmelserne om statsstøtte
I oktober 2020 anmeldte Den Italienske Republik en støtteforanstaltning i form af tilskud udbetalt til visse luftfartsselskaber med italiensk licens gennem en fond til kompensation for tab for 130 mio. EUR (herefter »den omhandlede foranstaltning«) til Europa-Kommissionen. Denne foranstaltning tilsigtede at afhjælpe de skader, som de støtteberettigede luftfartsselskaber havde lidt som følge af de rejserestriktioner og andre nedlukningsforanstaltninger, der var blevet truffet i forbindelse med covid-19-pandemien.
I henhold til de betingelser for støtteberettigelse, som var fastsat ved den omhandlede foranstaltning, skulle luftfartsselskaberne for at være berettigede til denne støtte i forhold til sine ansatte, hvis hjemmebase var i Italien, samt ansatte i tredjemandsvirksomheder, der deltog i selskabernes virksomhed, betale en løn, som svarede til eller oversteg mindstelønnen fastsat ved den nationale kollektive overenskomst, som fandt anvendelse på lufttransportsektoren, og som de nationale arbejdsgiverforeninger og fagforeninger, der anses for at være de mest repræsentative på nationalt plan, havde indgået (herefter »mindstelønskravet«).
Uden at indlede den formelle undersøgelsesprocedure efter artikel 108, stk. 2, TEUF besluttede Kommissionen ikke at gøre indsigelser mod den omhandlede foranstaltning, eftersom den var forenelig med det indre marked (1).
I forbindelse med et søgsmål anlagt af luftfartsselskabet Ryanair annullerede Retten denne afgørelse som følge af en tilsidesættelse af begrundelsespligten i artikel 296 TEUF.
Rettens bemærkninger
I medfør af fast retspraksis skal en afgørelse om ikke at indlede den formelle undersøgelsesprocedure i forhold til en anmeldt støtte indeholde en angivelse af grundene til, at Kommissionen finder, at bedømmelsen af, om den pågældende støtte er forenelig med det indre marked, ikke giver anledning til alvorlige vanskeligheder. Selv om en kortfattet begrundelse er tilstrækkelig i denne henseende, skal den klart og utvetydigt angive årsagerne til, at Kommissionen vurderede, at der ikke forelå sådanne vanskeligheder.
Retten fastslog, at dette ikke var tilfældet i den foreliggende sag.
For det første bemærkede Retten, at Kommissionen i den anfægtede afgørelse både fastslog, at mindstelønskravet var uløseligt forbundet med den omhandlede foranstaltning, og at dette krav ikke var uløseligt forbundet med nævnte foranstaltnings formål, uden at det imidlertid fremgik klart og utvetydigt, hvilket ræsonnement Kommissionen lagde til grund for denne dobbelte konstatering.
For det andet fastslog Retten, at Kommissionens konstatering i den anfægtede afgørelse om, at mindstelønskravet ikke var i strid med »andre bestemmelser i EU-retten« end artikel 107 TEUF og 108 TEUF, ligeledes var behæftet med en begrundelsesmangel.
Herom bemærkede Retten, at den eneste anden EU-retlige bestemmelse, ud over artikel 107 TEUF og 108 TEUF, hvorefter Kommissionen undersøgte dette krav, var artikel 8 i Rom I-forordningen (2), hvori fastsættes særlige lovvalgsregler vedrørende individuelle arbejdsaftaler. Kommissionen forklarede imidlertid ikke, hvorfor denne bestemmelse var den eneste relevante bestemmelse, ud over artikel 107 TEUF og 108 TEUF, hvorefter den skulle undersøge mindstelønskravets forenelighed med EU-retten. Kommissionen havde således ikke klart og gennemsigtigt angivet årsagerne til, at den fandt, at nævnte krav ikke udgjorde en tilsidesættelse af »andre bestemmelser i EU-retten«.
Denne begrundelsesmangel kunne ses ved den omstændighed, at Kommissionen ved undersøgelsen af mindstelønskravet tog hensyn til en klage indgivet af den italienske sammenslutning af lavprisluftfartsselskaber, som anfægtede, at en italiensk lovgivning, som indeholdt et mindstelønskrav, der lignede det ved den omhandlede foranstaltning fastsatte, var foreneligt med den frie udveksling af tjenesteydelser som omhandlet i artikel 56 TEUF. Henset hertil skulle Kommissionen sig så meget desto mere have truffet afgørelse om relevansen af artikel 56 TEUF med henblik på at undersøge den omhandlede foranstaltnings forenelighed med det indre marked.
Henset til det ovenstående fastslog Retten, at Kommissionen havde tilsidesat sin begrundelsespligt i henhold til artikel 296 TEUF, og annullerede derfor den anfægtede afgørelse.