Sag anlagt den 30. april 2014 – Ineos Manufacturing Deutschland m.fl. mod Kommissionen
(Sag T-280/14)
Processprog: tysk
Parter
Sagsøgere: Ineos Manufacturing Deutschland GmbH (Köln, Tyskland), Ineos Phenol GmbH (Gladbeck, Tyskland) og Ineos Vinyls Deutschland GmbH (Wilhelmshaven, Tyskland) (ved advokaterne C. Arhold, N. Wimmer, F. Wesche, L. Petersen og T. Woltering)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen
Sagsøgernes påstande
Europa-Kommissionens afgørelse af den 18. december 2013 om at indlede den formelle undersøgelsesprocedure i statsstøttesag SA.33995 (2013/C) (ex 2013/NN) – Støtte til el fra vedvarende energikilder og reduceret EEG-afgift for energiintensive forbrugere annulleres.
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgerne anført fire anbringender.
Første anbringende om en tilsidesættelse af artikel 107, stk. 1, TEUF og 108, TEUF som følge af en urigtig kvalificering af den særlige godtgørelsesordning
Sagsøgerne har gjort gældende, at afgørelsen om at indlede den formelle undersøgelsesprocedure er i strid med artikel 107, stk. 1, TEUF, artikel 108 TEUF og artikel 13, stk. 1, i forordning (EF) nr. 659/1999 af 22.3.1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af EF-traktatens artikel 93 1 , eftersom den i loven om forrang for vedvarende energi (herefter EEG) fastsatte EEG-afgift ikke udgjorde tildeling af statsmidler, og reduceringen af EEG-afgiften for energiintensive forbrugere ikke udgjorde et afkald på statsmidler.
Sagsøgerne har i denne sammenhæng anført, at Kommissionen har lagt nye afgrænsningsparametre, der er uforenelige med principperne i den hidtidige retspraksis, til grund for sin efterprøvelse. Kommissionen har navnlig helt set bort fra kriteriet om statslige myndigheders konkrete rådighedsret, der efter fast retspraksis er et nødvendigt kriterium for kvalificeringen som statsmidler, og har anset det for tilstrækkeligt, at lovgiver påvirker de finansielle strømme mellem private, og at tilsynsmyndigheder overvåger, at private overholder lovgivningen.
Hertil kommer, at Kommissionen er bundet af sin beslutning om ikke at kvalificere EEG 2000 som statsstøtte som omhandlet i artikel 107, stk. 1, TEUF, eftersom der ikke var tale om overførsel af statsmidler, og dermed har den ved en retlig fejl kvalificeret EEG 2012 som en ny støtte, der er indført retsstridigt.
Kommissionen har derudover ikke foretaget en tilstrækkelig efterprøvelse af, og derfor heller ikke indset, at undtagelsesordningen for energiintensive forbrugere er begrundet henset til målet, arten og den indre opbygning af EEG 2012 og derfor ikke udgør en selektiv fordel.
Andet anbringende om tilsidesættelse af artikel 108, stk. 1, TEUF og af artikel 18 og 19 i forordning nr. 659/1999, idet Kommissionen har undladt at foreslå passende foranstaltninger
Sagsøgerne har herved gjort gældende, at Kommissionen ved efterprøvelsen af EEG 2012 i hvert fald skulle have anvendt proceduren vedrørende eksisterende støtte i henhold til artikel 108, stk. 1, TEUF og artikel 17-19 i forordning nr. 659/1999 og have foreslået Tyskland passende foranstaltninger, før den indledte den formelle undersøgelsesprocedure, i stedet for at udsætte markedsdeltagerne for betydelige økonomiske risici ved at kvalificere EEG 2012 som ny, ikke-anmeldt støtte.
Tredje anbringende om en tilsidesættelse af retten til at blive hørt
Sagsøgerne har endvidere anført, at Kommissionen før vedtagelsen af en afgørelse med så alvorlige retsvirkninger i hvert burde have hørt dem.
4. Fjerde anbringende om en utilstrækkelig begrundelse
– Sagsøgerne har endelig gjort gældende, at afgørelsen om at indlede den formelle undersøgelsesprocedure er mangelfuldt begrundet på de vigtigste punkter.
________________________1 Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 af 22.3.1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af EF-traktatens artikel 93 (EFT L 83, s. 1).