Language of document : ECLI:EU:T:2006:96

Sag T-367/03

Yedaş Tarim ve Otomotiv Sanayi ve Ticaret AŞ

mod

Rådet for Den Europæiske Union og

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

»Erstatningssøgsmål − internationale aftaler − associeringsaftale EØF-Tyrkiet − toldunion mellem Det Europæiske Fællesskab og Tyrkiet − kompenserende økonomisk støtte«

Sammendrag af dom

1.      Internationale aftaler – aftaler indgået af Fællesskabet – direkte virkning

(Associeringsaftalen EØF-Tyrkiet, art. 2, stk. 1, art. 3, stk. 1, og art. 6)

2.      Ansvar uden for kontraktforhold – betingelser – ulovlighed

(Art. 226 EF og art. 288, stk. 2, EF)

3.      Ansvar uden for kontraktforhold – betingelser – ulovlighed – skade – årsagsforbindelse – en af betingelserne ikke opfyldt

(Art. 288, stk. 2, EF)

1.      En bestemmelse i en aftale indgået af Fællesskabet med et tredjeland må anses for umiddelbart anvendelig, når der af dens ordlyd samt aftalens formål og karakter kan udledes en klar og præcis forpligtelse, hvis opfyldelse og retsvirkninger ikke er betinget af, at der udstedes yderligere retsakter.

Dette er ikke tilfældet med hensyn til artikel 2, stk. 1, i aftalen om oprettelse af en associering mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Tyrkiet, der i generelle vendinger beskriver formålet med nævnte aftale. Denne bestemmelse har således karakter af en programerklæring. Den er ikke tilstrækkelig præcis og ubetinget ,og dens opfyldelse og retsvirkninger er nødvendigvis betinget af, at der udstedes yderligere retsakter, idet det må udelukkes, at bestemmelsen kan regulere en erhvervsdrivendes situation direkte. Tilsvarende gælder med hensyn til denne aftales artikel 3, stk. 1, hvor formålet med den indledende fase af nævnte associering angives i generelle vendinger i bestemmelsens første afsnit, og hvor andet afsnit henviser til tillægsprotokollerne med henblik på fastlæggelsen af gennemførelsesbestemmelserne vedrørende denne fase. Tilsvarende gælder endvidere for aftalens artikel 6, som etablerer et associeringsråd, og derfor er en bestemmelse af institutionel karakter.

(jf. præmis 39 og 42-44)

2.      For så vidt angår Fællesskabets ansvar uden for kontrakt kan en påstået utilstrækkelig økonomisk støtte til Tyrkiet ikke tilskrives Fællesskabet, hvis den utilstrækkelige støtte skyldes modstand fra en medlemsstat. Selv om det antages, at en sådan modstand kunne anses for ensbetydende med, at denne medlemsstat ikke har overholdt sine forpligtelser i henhold til traktaten, er Kommissionen ikke forpligtet til at indlede en traktatbrudsprocedure i henhold til artikel 226 EF. Følgelig kan Kommissionens beslutning om ikke at indlede en sådan procedure under ingen omstændigheder være ulovlig, og kan således ikke medføre, at Fællesskabet ifalder ansvar uden for kontraktforhold.

(jf. præmis 50 og 51)

3.      Kommissionens ansvar uden for kontraktforhold i henhold til artikel 288, stk. 2, EF forudsætter, at flere betingelser skal være opfyldt, nemlig for det første, at den adfærd, institutionerne hævdes at have udvist, er retsstridig, for det andet, at der er indtrådt en skade, og for det tredje, at der er årsagsforbindelse mellem adfærden og det påberåbte tab. Når en af disse betingelser ikke er opfyldt, bør Kommissionen frifindes i det hele, uden at det er nødvendigt at undersøge, om de øvrige betingelser for dette ansvar er opfyldt.

(jf. præmis 34 og 62)