Language of document :

Sag anlagt den 20. september 2011 - Ruse Industry mod Kommissionen

(Sag T-489/11)

Processprog: bulgarsk

Parter

Sagsøger: Ruse Industry AD (Ruse, Bulgarien) (ved advokaterne A. Angelov og S. Panov)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagens genstand

Påstand om annullation af artikel 2-5 i Kommissionens afgørelse af 13. juli 2011, vedrørende Bulgariens statsstøtte C 12/2010 og N 389/2009 til Ruse Industry

Sagsøgerens påstande    

Artikel 2-5 i Kommissionens afgørelse af 13. juli 2011 vedrørende Bulgariens statsstøtte C 12/2010 og N 389/2009 til Ruse Industry annulleres.

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført fire anbringender.

Første anbringende: Tilsidesættelse af artikel 107, stk. 1, TEUF, idet det forhold, som Kommissionen anser for at være statens undladelse af at påbegynde inddrivelse af de til staten skyldige beløb, i henhold til denne bestemmelse hverken udgør ny statsstøtte i henhold til artikel 1, litra c), i Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 af 22. marts 1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af EF-traktatens artikel 93 1, eller en ændring af eksisterende statsstøtte. Sagsøgeren har endvidere gjort gældende, at statens samlede risiko ikke er forøget, og selv om dette skulle være tilfældet, udgør dette ligeledes ikke et grundlag for at kvalificere de pågældende forhold som ny statsstøtte.

Andet anbringende: Tilsidesættelse af artikel 263, stk. 2, TEUF, idet Kommissionen uden at anføre beviser eller begrundelser med urette har antaget, at den omstændighed, at de til staten skyldige beløb ikke er krævet tilbagebetalt, udgør en konkurrenceskadelig fordel for selskabet og dermed er uforenelig med det indre marked.

Tredje anbringende: Der er tale om en procedurefejl, idet Kommissionens afgørelse ikke indeholder de begrundelser, som har ført til konklusionernes affattelse.

Fjerde anbringende: Tilsidesættelse af artikel 14 i forordning (EF) nr. 659/1999, idet den omtvistede afgørelse hverken angiver størrelsen af det beløb, som sagsøgeren skal tilbagesøge, eller de hertil svarende renters størrelse beregnet på grundlag af en af Kommissionen fastsat sats.

____________

1 - EFT L 83, s. 1.