Sag anlagt den 11. december 2006 - Speiser mod Parlamentet
(Sag F-146/06)
Processprog: tysk
Parter
Sagsøger: Michael Alexander Speiser (Neu-Isenburg, Tyskland) (ved F. Theumer, som befuldmægtiget)
Sagsøgt: Europa-Parlamentet
Sagsøgerens påstande
Europa-Parlamentets afgørelse nr. 115521 af 11. september 2006, hvorved Parlamentet forkaster sagsøgerens klage af 31. marts 2006 indbragt i medfør af tjenestemandsvedtægtens artikel 90, stk. 2, over afslag på udlandstillæg, annulleres
Europa-Parlamentet tilpligtes at tildele sagsøgeren udlandstillæg i henhold til artikel 4, stk. 1, litra a), i bilag VII til vedtægten med tilbagevirkende kraft fra den 3. oktober 2005.
Parlamentet tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Sagsøgeren, som den 3.oktober 2005 tiltrådte tjenesten som midlertidigt ansat ved EFP-ED-gruppen, anfægter afslaget på sin ansøgning om udbetaling af udlandstillæg. Sagsøgeren er af den opfattelse, at han har fremlagt de dokumenter og bilag, der er nødvendige for at opnå ret til tillægget, og at han opfylder alle betingelserne herfor.
____________