Language of document :

Meddelelse til EU-tidende

 

Sag anlagt den 16. oktober 2003 af Andreas Mausolf mod Europol.

(Sag T-355/03)

(Processprog: nederlandsk)

Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 16. oktober 2003 anlagt sag mod Europol af Andreas Mausolf, Leiden (Nederlandene), ved M.F. Baltussen og P. de Casparis, og med valgt adresse i Luxembourg.

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

Europols stiltiende afslag på sagsøgerens klage over afgørelsen af 2. januar 2003 samt Europols afgørelse af 2. januar 2003 annulleres.

Europol tilpligtes at betale sagsøgeren erstatning, herunder i hvert fald sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Sagsøgeren har anfægtet afgørelsen om ikke at give ham yderligere lønforhøjelse med virkning fra den 1. juli 2002.

Han har anført, at den anfægtede afgørelse er utilstrækkeligt begrundet og derfor er i strid med det generelle princip, hvorefter afgørelser skal begrundes.

____________