Appel iværksat den 21. december 2022 af Den Europæiske Centralbank til prøvelse af dom afsagt af Retten (Fjerde Udvidede Afdeling) den 12. oktober 2022 i sag T-502/19, Francesca Corneli mod ECB
(Sag C-777/22 P)
Processprog: italiensk
Parter
Appellant: Den Europæiske Centralbank (ved C. Hernández Saseta og A. Pizzolla, som befuldmægtigede, samt avvocato M. Lamandini)
De øvrige parter i appelsagen: Francesca Corneli og Europa-Kommissionen
Appellanten har nedlagt følgende påstande
1) Rettens dom af 12. oktober 2022 i sagen Francesca Corneli mod ECB (T-502/19, ikke trykt i Sml., EU:T:2022:627) ophæves for så vidt angår den del heri, hvorved ECB’s afgørelse af 1. januar 2019 og af 29. marts 2019 blev annulleret; og med henblik herpå:
2) Det fastslås, at det søgsmål, som Francesca Corneli anlagde for Retten skal forkastes i henhold til artikel 263, stk. 4, TEUF, og at ECB følgende skal frifindes i det hele.
3) Subsidiært fastslås det, at ECB’s afgørelser er lovlige, for så vidt som de er genstand for nærværende appel, og sagen hjemvises om nødvendigt til Retten, således at denne kan træffe afgørelse om de påstande, der ikke er blevet efterprøvet i den appellerede dom.
4) Francesca Corneli tilpligtes at betale de omkostninger, som ECB har afholdt for begge retsinstanser.
Anbringender og væsentligste argumenter
Den Europæiske Centralbank har til støtte for sin appel fremsat to anbringender.
Med det første anbringende har ECB gjort gældende, at Retten begik flere retlige fejl, der til dels var baseret på en fordrejning af de faktiske omstændigheder, i forbindelse med vurderingen af søgsmålsretten og den retlige interesse hos Francesca Corneli, som ikke opfylder kravene i artikel 263, stk. 4, TEUF. Særligt har ECB anført, at Retten:
i. fordrejede de relevante faktiske omstændigheder, idet den fastslog, at de annullerede afgørelser berørte »rettigheder«, som Francesca Corneli angiveligt havde i sin egenskab af aktionær i Banca Carige, skønt disse rettigheder i realiteten ikke eksisterede eller ikke var berørt af disse afgørelser
ii. begik en retlig fejl, idet den tillagde de annullerede afgørelser en direkte virkning på retsstillingen for Francesca Corneli, som var én af mere end 35 000 småaktionærer i Banca Carige på tidspunktet for sagsanlægget
iii. begik en retlig fejl ved at fastslå, at Francesca Corneli var individuelt berørt af de annullerede afgørelser, idet hun var berørt i sin egenskab – af aktionær i Banca Carige – der ifølge Retten udelukkende identificerede hende, således at hun var individuelt berørt af de annullerede afgørelser
iv. begik en retlig fejl ved at fastslå, at Francesca Corneli havde en anden interesse i annullationen af de annullerede afgørelser end adressaten for disse afgørelser, dvs. Banca Carige, for så vidt som denne konklusion ikke er i overensstemmelse med fast retspraksis om de undtagelsestilfælde, hvor det er muligt at anerkende en aktionærs søgsmålsinteresse.
Med det andet anbringende har ECB gjort gældende, at Retten begik en retlig fejl i forbindelse med vurderingen af det retsgrundlag, som ECB anvendte ved vedtagelsen af de annullerede afgørelser, idet »den væsentlige forringelse af et kreditinstituts situation« – som udtryk for de alvorlige omstændigheder, der er beskrevet i detaljer i de annullerede afgørelser – er omfattet af betingelserne for vedtagelse af en foranstaltning med særlig administration. Særligt har ECB anført, at Retten:
i. så bort fra de nationale retsinstansers fortolkning af den konsoliderede banklovs artikel 70, stk. 1, og derved begik en retlig fejl ved fortolkningen af denne bestemmelse og rækkevidden af henvisningen heri til den konsoliderede banklovs artikel 69q, stk. 1, litra b)
ii. begik en retlig fejl ved ikke at tage hensyn til den nationale ret i sin helhed, hvoraf det klart fremgår, at den italienske lovgiver havde til hensigt at foretage en fuldstændig og korrekt gennemførelse af direktiv 2014/59/UE 1
iii. begik en retlig fejl ved ikke at tage hensyn til den kontekstuelle og teleologiske fortolkning af den konsoliderede banklovs artikel 69q og 70 i lyset af målet med foranstaltninger til tidlig indgriben, herunder særlig administration
iv. begik en retlig fejl ved at fastslå, at en overensstemmende fortolkning af den konsoliderede banklovs artikel 70 med artikel 29 i direktiv 2014/59/UE udgør en fortolkning contra legem af italiensk ret.
____________
1 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15.5.2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af Rådets direktiv 82/891/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/24/EF, 2002/47/EF, 2004/25/EF, 2005/56/EF, 2007/36/EF, 2011/35/EU, 2012/30/EU og 2013/36/EU samt forordning (EU) nr. 1093/2010 og (EU) nr. 648/2012 (EUT 2014, L 173 s. 190).