RETTENS DOM (Femte Udvidede Afdeling)
29. januar 1998 (1)
»Antidumping - furfuraldehyd - forhold, der berettiger iværksættelse af en
undersøgelse - proportionalitetsprincippet - skade - manglende godtagelse af et
tilsagn - forordning (EØF) nr. 2423/88«
I sag T-97/95,
Sinochem National Chemicals Import & Export Corporation, Beijing, ved advokat
Jean-François Bellis, Bruxelles, og med valgt adresse i Luxembourg hos
advokaterne Loesch & Wolter, 11, rue Goethe,
mod
Rådet for Den Europæiske Union, først ved juridisk konsulent Yves Crétien og
Antonio Tanca, Rådets Juridiske Tjeneste, som befuldmægtigede, og derefter alene
ved Antonio Tanca, bistået af advokaterne Hans-Jürgen Rabe og Georg M.
Berrisch, Hamburg og Bruxelles, og med valgt adresse i Luxembourg hos
generaldirektør Allessandro Morbilli, Den Europæiske Investeringsbanks Direktorat
for Juridiske Anliggender, 100, boulevard Konrad Adenauer,
støttet af
Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved Nicholas Khan,
Kommissionens Juridiske Tjeneste, som befuldmægtiget, og med valgt adresse i
Luxembourg hos Carlos Gómez de la Cruz, Kommissionen Juridiske Tjeneste,
Wagnercentret, Kirchberg,
og af
Furfural Español SA, Alcantarilla (Spanien), ved advokat José Rivas de Andrés,
Madrid, og med valgt adresse i Luxembourg hos advokat Arsène Kronshagen, 2,
rue Marie-Adélaïde,
angående en påstand om annullation af Rådets forordning (EF) nr. 95/95 af 16.
januar 1995 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af
furfuraldehyd med oprindelse i Den Kinesiske Folkerepublik (EFT L 15, s. 11),
har
DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABERS RET I FØRSTE INSTANS
(Femte Udvidede Afdeling)
sammensat af afdelingsformanden, R. García-Valdecasas, og dommerne V. Tiili, J.
Azizi, R.M. Moura Ramos og M. Jaeger,
justitssekretær: fuldmægtig A. Mair,
på grundlag af den skriftlige forhandling og efter mundtlig forhandling den 18.
september 1997
afsagt følgende
Dom
Faktiske omstændigheder og sagens baggrund
- 1.
- Sagsøgeren, Sinochem National Chemicals Import & Export Corporation (herefter
»Sinochem«), er et statsejet selskab i Den Kinesiske Folkerepublik, som driver
virksomhed i form af import af kemiske produkter til Kina og eksport af kemiske
produkter fra Kina. Indtil den 1. januar 1993 var Sinochem den eneste eksportør
af furfuraldehyd med oprindelse i Kina. Siden dette tidspunkt har furfuraldehyd frit
kunnet eksporteres, idet den kinesiske ordning vedrørende samhandel er blevet
liberaliseret. På tidspunktet for de faktiske omstændigheder eksporterede Sinochem
størstedelen af mængderne af furfuraldehyd med oprindelse i Kina.
- 2.
- Furfuraldehyd, som der er spørgsmål om i denne sag, er et flydende kemisk
produkt, der fremstilles ved forarbejdning af landbrugsaffald. Furfuraldehyd
anvendes hovedsagelig til to, meget forskellige, formål. For det første furfuraldehyd
som et selektivt opløsningsmiddel ved olieraffinering til rensning af smøreolier, og
for det andet anvendes produktet som råmateriale til fremstilling af furfurylalkohol.
- 3.
- I januar 1993 indgav Furfural Español SA (herefter »Furfural Español«) en klage
til Kommissionen. Det blev heri gjort gældende, at furfuraldehyd med oprindelse
i Kina var genstand for dumping, og at der herved blev forvoldt en betydelig skade.
- 4.
- I medfør af Rådets forordning (EØF) nr. 2423/88 af 11. juli 1988 om beskyttelse
mod dumpingimport eller subsidieret import fra lande, der ikke er medlemmer af
Det Europæiske Økonomiske Fællesskab (EFT L 209, s. 1, herefter
»grundforordningen«), offentliggjorde Kommissionen herefter den 31. juli 1993 en
meddelelse om indledning af en antidumpingprocedure vedrørende importen af
furfuraldehyd med oprindelse i Den Kinesiske Folkerepublik (EFT C 208, s. 8) og
indledte en undersøgelse.
- 5.
- Undersøgelsesperioden var 1. juli 1992-30. juni 1993. Kommissionen aflagde besøg
og gennemførte undersøgelser på stedet hos EF-producenten, Furfural Español, og
hos enkelte importører i Fællesskabet, herunder navnlig Quaker Oats Chemicals
Inc. (herefter »QO Chemicals«), et amerikansk selskab, der er etableret i
Antwerpen (Belgien), og som er et datterselskab af et andet amerikansk selskab,
Great Lakes Chemicals Corporation. Kommissionen gennemførte endvidere
undersøgelser hos to argentinske producenter af furfuraldehyd, idet Argentina af
Kommissionen blev anset for et lignende land med henblik på fastlæggelsen af den
normale værdi.
- 6.
- Furfural Español har hjemsted i Alcantarilla (Spanien). Selskabet var på
tidspunktet for undersøgelsen den eneste producent af furfuraldehyd i Fællesskabet.
Furfural Español var følgelig den pågældende »erhvervsgren i Fællesskabet« som
forudsat i grundforordningens artikel 4, stk. 5.
- 7.
- Sagsøgeren og Furfural Español leverede begge furfuraldehyd til såvel rensning af
smøreolier som fremstilling af furfurylalkohol. Den vigtigste producent af
furfurylalkohol i Fællesskabet er QO Chemicals. Indtil 1992 var der en yderligere
producent i Fællesskabet af furfurylalkohol, det franske selskab Agrifurane. I 1994
etablerede et nyt selskab, der fremstillede furfurylalkohol, Indofurane Europe, sig
i Frankrig. Furfural Español leverede furfuraldehyd til QO Chemicals i 1989.
Selskabet leverede endvidere furfuraldehyd til Agrifurane indtil 1992 og, i 1995, til
Indofurane Europe. Der var herved for de fleste solgte mængders vedkommende
tale om leverancer til brug for rensning af smøreolier.
- 8.
- QO Chemicals er den største producent af furfurylalkohol i verden. Selskabet er
således den betydeligste opkøber af furfuraldehyd i Det Europæiske Fællesskab.
I undersøgelsesperioden var QO Chemicals den eneste producent i Fællesskabet
af furfurylalkohol og repræsenterede følgelig hele markedet i Fællesskabet for
furfurylalkohol.
- 9.
- Den leverandør af furfuraldehyd, der leverer mere end 80% af de mængder, som
QO Chemicals har behov for, er etableret i Den Dominikanske Republik. Denne
leverandør er tillige den største producent af furfuraldehyd i verden. Siden
1960'erne har der - med et amerikansk selskab tilknyttet QO Chemicals som
mellemmand - været en aftale om leverancer på langt sigt mellem det
dominikanske selskab og QO Chemicals. Ifølge aftalen er QO Chemicals forpligtet
til at opkøbe næsten alle de mængder furfuraldehyd, som producenten i Den
Dominikanske Republik fremstiller, og denne virksomhed er forpligtet til at sælge
næsten alle de mængder furfuraldehyd, som den fremstiller, til QO Chemicals.
- 10.
- Ved forordning (EF) nr. 1783/94 af 18. juli 1994 om indførelse af en midlertidig
antidumpingtold på importen af furfuraldehyd med oprindelse i Den Kinesiske
Folkerepublik (EFT L 186, s. 11, herefter »forordningen om midlertidig told«)
indførte Kommissionen en midlertidig antidumpingtold på 352 ECU pr. ton på
importen af furfuraldehyd henhørende under KN-kode 2932 12 00 i den
kombinerede nomenklatur.
- 11.
- Kommissionen regnede med en dumpingmargen på 62,6%, svarende til den vejede
gennemsnitlige dumpingmargen for både samarbejdende og ikke-samarbejdende
eksportører (21. betragtning til forordningen om midlertidig told). Kommissionen
antog, at denne dumpingmargen oversteg skadestærsklen, der var blevet beregnet
på grundlag af forskellen mellem den vejede gennemsnitlige cif-importpris og EF-producentens produktionsomkostninger tillagt en fortjenstmargen på 5% (50.
betragtning til forordningen om midlertidig told).
- 12.
- Den 28. juli 1994 tilbød Sinochem over for Kommissionen at afgive et tilsagn om
ikke at overskride en bestemt mængde for sin eksport af furfuraldehyd til
Fællesskabet.
- 13.
- Ved forordning (EF) nr. 95/95 af 16. januar 1995 om indførelse af en endelig
antidumpingtold på importen af furfuraldehyd med oprindelse i Den Kinesiske
Folkerepublik (EFT L 15, s. 11, herefter »forordningen om endelig told«)
opretholdt Rådet den ved forordningen om midlertidig told indførte
antidumpingtold på 352 ECU pr. ton. Rådet afslog (29. betragtning til forordningen
om endelig told) at godtage det af Sinochem foreslåede tilsagn, idet Sinochem, der
var en statsejet virksomhed, ikke kunne antages at opfylde de om dette spørgsmål
gældende betingelser for så vidt angår et land uden en markedsøkonomi. Endvidere
henviste Rådet til, at kinesiske eksportører, herunder ikke mindst Sinochem selv,
i en række tilfælde havde misligholdt tilsagn.
Retsforhandlinger og parternes påstande
- 14.
- Ved stævning indleveret til Rettens Justitskontor den 6. april 1995 har sagsøgeren
anlagt denne sag til prøvelse af forordningen om endelig told.
- 15.
- Den 8. september 1995 har Kommissionen fremsat begæring om at måtte
intervenere i sagen til støtte for sagsøgtes påstande. Ved kendelse afsagt af
formanden for Femte Udvidede Afdeling den 2. oktober 1995 er denne begæring
blevet taget til følge.
- 16.
- Den 3. oktober 1995 har Furfural Español fremsat begæring om at måtte
intervenere i sagen til støtte for sagsøgtes påstande. Ved kendelse afsagt af
formanden for Rettens Femte Udvidede Afdeling den 18. december 1995 er denne
begæring blevet taget til følge.
- 17.
- På grundlag af den refererende dommers rapport har Retten (Femte Udvidede
Afdeling) i medfør af procesreglementets artikel 64 truffet bestemmelse om
foranstaltninger med henblik på sagens tilrettelæggelse, i form af skriftlige
spørgsmål til parterne, og besluttet at indlede den mundtlige forhandling.
- 18.
- Parterne har i august 1997 besvaret de skriftlige spørgsmål. Parterne har afgivet
mundtlige indlæg og besvaret mundtlige spørgsmål fra Retten under retsmødet den
18. september 1997.
- 19.
- Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:
- Den ved forordningen om endelig told indførte antidumpingtold ophæves.
- Rådets beslutning om ikke at godtage de af sagsøgeren foreslåede tilsagn
annulleres.
- Rådet tilpligtes at betale sagens omkostninger.
- 20.
- Rådet har nedlagt følgende påstande:
- Frifindelse.
- Sagsøgeren tilpligtes at betale sagens omkostninger.
- 21.
- Furfural Español har som intervenient nedlagt følgende påstande:
- Rådet frifindes.
- Sagsøgeren tilpligtes at betale sagens omkostninger, herunder
intervenientens omkostninger.
- 22.
- I replikken har sagsøgeren nedlagt påstand om, at Furfural Español under alle
omstændigheder tilpligtes at bære sine egne omkostninger som intervenient.
Realiteten
- 23.
- Sagsøgeren har fremsat fem anbringender til støtte for påstanden om ophævelse
af den ved forordningen om endelig told indførte antidumpingtold. Ved det første
anbringende gør sagsøgeren gældende, at der er sket en tilsidesættelse af
grundforordningens artikel 5, stk. 2, og artikel 7, stk. 1. Sagsøgerens andet
anbringende er, at der er sket en tilsidesættelse af grundforordningens artikel 2, stk.
1, og af proportionalitetsprincippet. Ved det tredje anbringende gøres det
gældende, at der er sket en tilsidesættelse af grundforordningens artikel 4, stk. 1,
og at der er blevet anlagt en åbenbar fejlvurdering. Ved det fjerde og det femte
anbringende gør sagsøgeren gældende, at der er sket en tilsidesættelse af EF-traktatens artikel 190, og at der er blevet anlagt en åbenbar fejlvurdering for så vidt
angår den manglende godtagelse af det af sagsøgeren foreslåede tilsagn, som
fremgår af forordningen om endelig told.
- 24.
- Når henses til sammenhængen mellem det første og det andet anbringende, bør
disse anbringender undersøges under ét.
Det første og det andet anbringende, om henholdsvis tilsidesættelse af
grundforordningens artikel 5, stk. 2, og artikel 7, stk. 1, og tilsidesættelse af
grundforordningens artikel 2, stk. 1, og af proportionalitetsprincippet
Parternes argumenter
- Det første anbringende
- 25.
- Sagsøgeren har gjort gældende, at forordningen om endelig told strider mod
grundforordningens artikel 5, stk. 2, og artikel 7, stk. 1, derved, at proceduren uden
nærmere sondring omfattede al import af furfuraldehyd med oprindelse i Kina,
uanset om der var tale om anvendelse til rensning af smøreolier eller til fremstilling
af furfurylalkohol, selv om de i klagen og meddelelsen om indledningen afproceduren angivne bevisligheder vedrørende spørgsmålet om skade alene angik
furfuraldehyd, der anvendes til rensning af smøreolier.
- 26.
- I henhold til grundforordningens artikel 5, stk. 2, skal »klagen ... indeholde
tilstrækkelige beviser for forekomsten af dumping eller subsidiering og den deraf
følgende skade«. Før den indleder en procedure, er Kommissionen derfor forpligtet
til at undersøge, om de i klagen angivne bevisligheder, herunder navnlig for så vidt
angår spørgsmålet om skade, er tilstrækkelige. Denne forpligtelse er udtryk for en
væsentlig formforskrift, hvis tilsidesættelse medfører, at proceduren bliver retsstridig
(Domstolens dom af 7.12.1993, sag C-216/91, Rima Eletrometalurgia mod Rådet,
Sml. I, s. 6303).
- 27.
- Kommissionen tilsidesatte endvidere grundforordningens artikel 7, stk. 1, hvorefter
Kommissionen kun kan indlede en procedure og iværksætte en undersøgelse,
såfremt det er klart, at der foreligger tilstrækkelige beviser til at berettige
iværksættelsen af en procedure. De bevisligheder, som forudsættes i henhold til
artikel 7, stk. 1, er de samme som i henhold til artikel 5, stk. 2 og 6, dvs.
bevisligheder vedrørende dumping og en deraf følgende skade.
- 28.
- Kommissionen gik i sagen ud fra en klage omfattende al import af furfuraldehyd
med oprindelse i Kina, selv om klagen rent faktisk alene indeholdt bevisligheder
vedrørende en skade for så vidt angår én af de to former for anvendelse af
furfuraldehyd, nemlig anvendelse til rensning af smøreolier. Disse bevisligheder var
herved åbenbart utilstrækkelige, da furfuraldehyd til brug for rensning af smøreolier
kun repræsenterede en tredjedel af det samlede forbrug af furfuraldehyd i
Fællesskabet, således som klageren da også erkendte i klagen. Kommissionen burde
under disse omstændigheder have anmodet klageren om at fremlægge yderligere
bevisligheder eller have begrænset proceduren til alene at omfatte import af
furfuraldehyd til brug for rensning af smøreolier.
- 29.
- De to former for anvendelse af furfuraldehyd repræsenterer i realiteten to ganske
forskellige markeder, hvilket i øvrigt bekræftes af, at også brugerne i forbindelse
med disse to former for anvendelse er ganske forskellige.
- 30.
- Den definition af den pågældende vare, der er angivet i meddelelsen om
indledningen af proceduren, omtaler de to former for anvendelse af furfuraldehyd,
mens talangivelserne vedrørende markedsandele i afsnittet »Skade« i meddelelsen
kun henviser til furfuraldehyd, der anvendes til rensning af smøreolier.
- 31.
- Kommissionen iværksatte følgelig en procedure, der ikke var i overensstemmelse
med grundforordningens artikel 5 og 7. De antidumpingforanstaltninger, der træffes
bestemmelse om som afslutning på en procedure, hvis indledning er behæftet med
en retsstridig mangel, er ligeledes retsstridige og må derfor underkendes.
- 32.
- Rådet har bestridt, at der foreligger to særskilte markeder. Den pågældende vare
har to forskellige former for anvendelse, men der er tale om én og samme vare, og
der findes ikke nogen objektive kriterier, som gør det muligt at fastlægge, hvilken
form for anvendelse af furfuraldehyd vil få, eller hvad varens endelige
bestemmelsessted vil være, på det tidspunkt, hvor den importeres til eller sælges
i Fællesskabet.
- 33.
- Klagen indeholdt en redegørelse for samtlige de faktorer, der i henhold til
grundforordningens artikel 4, stk. 2, skal inddrages ved undersøgelsen af
spørgsmålet om skade, og klagen angav tilstrækkelige beviser for, at en skade
forelå.
- 34.
- Rådet gør på dette grundlag gældende, at det var med rette, at Kommissionen
skønnede, at klagen indeholdt tilstrækkeligt foreløbige beviser for, at der forelå en
skade, og fandt, at der burde indledes en antidumpingprocedure.
- 35.
- Furfural Español har som intervenient gjort gældende, at det af sagsøgeren anførte
er udtryk for et forsøg på at give det fejlagtige indtryk, at den eneste bevislighed
i klagen vedrørende spørgsmålet om skade var opgørelsen over forbruget, og at den
pågældende angivelse kun angik salget af furfuraldehyd bestemt til rensning af
smøreolier. Klagen omfattede 25 sider med en analyse af spørgsmålet om skade og
en undersøgelse vedrørende samtlige de i grundforordningens artikel 4, stk. 2,
opregnede faktorer. For hver af disse faktorer var der i klagen angivet bevis for en
skade. Generelt dækkede samtlige oplysninger og bevisligheder i klagen årene
1987-1992 (første kvartal), i hvilken periode den eneste anden producent i
Fællesskabet af furfurylalkohol, Agrifurane, drev virksomhed. Det er derfor
ubestrideligt, at klagen omfattede oplysninger vedrørende furfuraldehyd bestemt til
fremstilling af furfurylalkohol. Endvidere var der i klagen redegjort for omfanget
af og priserne i forbindelse med importen af furfuraldehyd fra Kina og andre
tredjelande, uafhængigt af, om der var tale om furfuraldehyd, der blev anvendt til
rensning af smøreolier, eller om furfuraldehyd bestemt til fremstilling af
furfurylalkohol.
- 36.
- Hvad angår de i klagen angivne oplysninger om forbruget i Fællesskabet er det
rigtigt, at disse er mere præcise for så vidt angår salget af furfuraldehyd bestemt
til rensning af smøreolier. Når henses til, at samtlige oplysninger vedrørende
importen af furfuraldehyd til Belgien skulle behandles fortroligt, og til, at den
vigtigste producent i Fællesskabet af furfurylalkohol var etableret i Belgien, kunne
det imidlertid ikke forlanges af klageren, at denne gav mere detaljerede oplysninger
vedrørende det markedssegment, som furfurylalkohol repræsenterede. Der ville
herved for klagerens vedkommende være sket en undergravning af den legitime ret
til beskyttelse, som grundforordningen tillægger den pågældende erhvervsgren i
Fællesskabet.
- 37.
- Hvad angår det af Rådet og Furfural Español som intervenient anførte vedrørende
de andre bevisligheder i klagen end angivelserne vedrørende markedsandele har
sagsøgeren gjort gældende, at da Furfural Español udelukkende leverede
furfuraldehyd bestemt til rensning af smøreolier, kunne alle økonomiske faktorer
for så vidt angår spørgsmålet om importens indvirkning på denne virksomheds
situation pr. definition kun angå dette marked. Følgelig vedrørte de faktorer, som
klageren redegjorde for med henblik på at godtgøre, at der forelå en skade, alene
furfuraldehyd bestemt til rensning af smøreolier.
- 38.
- Endelig har sagsøgeren i replikken gjort gældende, at det forekommer
overraskende, at Kommissionen ikke skønnede det hensigtsmæssigt at inddrage de
oplysninger, der fandtes i Kommissionen, og som hidrørte fra en procedure, der
blev iværksat i 1981, og som angik den samme vare, de samme eksportlande og den
samme importør, nemlig QO Chemicals. I forbindelse med denne procedure,
hvorunder der også var spørgsmål om, at Furfural Español skulle have udøvet
dumping i Fællesskabet, fastslog Kommissionen under omstændigheder, der ligner
omstændighederne i nærværende sag meget, at importen fra Den Dominikanske
Republik, der ikke var genstand for dumping, havde været hovedårsagen til den af
den pågældende erhvervsgren i Fællesskabet lidte skade, og at Fællesskabets
interesser for så vidt angår importen fra Kina (og Spanien) ikke krævede en
indførelse af beskyttelsesforanstaltninger.
- 39.
- Rådet har i duplikken gjort gældende, at den i 1981 iværksatte procedure ikke er
relevant for nærværende sag, når henses til de betydelige ændringer på markedet
i Fællesskabet for furfuraldehyd, der er indtruffet siden da. For det første har
samtlige de producenter i Fællesskabet, der drev virksomhed i 1981, indstillet
denne. For det andet var Furfural Español, som efter Kongeriget Spaniens
tiltrædelse af Fællesskabet i 1986 nu er den eneste producent i Fællesskabet,
eksportør i 1981. For det tredje er det blandt de to betydelige importører af
furfuraldehyd i 1981 (QO Chemicals og Rhône-Poulenc) kun QO Chemicals, som
fortsat driver virksomhed. For det fjerde var sagsøgeren i 1981 den eneste kinesiske
eksportør, mens der under nærværende sag er tale om et stort antal uafhængige
eksportører i Kina, som åbenbart har solgt furfuraldehyd til meget lave priser.
Endelig var klagen i forbindelse med proceduren i 1981 i modsætning til, hvad der
er tilfældet i nærværende sag, navnlig rettet mod Den Dominikanske Republik,
hvorfor spørgsmålet om importen fra dette land måtte undersøges ud fra en ganske
anden sammenhæng.
- Det andet anbringende
- 40.
- Sagsøgeren har gjort gældende, at antidumpingtolden strider mod
grundforordningens artikel 2, stk. 1, og mod proportionalitetsprincippet. Tolden
rammer uden forskel al import af furfuraldehyd, uanset at den ansatte skade som
grundlag har, at skade alene er blevet forvoldt for så vidt angår furfuraldehyd
bestemt til rensning af smøreolier. Furfuraldehyd til denne brug repræsenterer
imidlertid kun en lille del af det samlede forbrug af furfuraldehyd i Fællesskabet.
- 41.
- I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 1, kan der opkræves
antidumpingtold for enhver dumpingvare, når en sådan vare ved overgang til fri
omsætning i Fællesskabet forvolder skade. Efter bestemmelsen må det gælde, at
antidumpingtold kun kan være begrundet i det omfang, den er en forudsætning for
at fjerne den af dumpingen forvoldte skade.
- 42.
- Den af institutionerne gennemførte antidumpingforanstaltning går lang ud over,
hvad der var nødvendigt for at fjerne skaden, for så vidt den rammer al import af
furfuraldehyd, og ikke blot import af furfuraldehyd, der anvendes til rensning af
smøreolier, idet sidstnævnte vare var den, som klagen omhandlede.
Antidumpingforanstaltningen strider dermed mod proportionalitetsprincippet.
- 43.
- Institutionerne erkendte da også i forordningen om midlertidig told (24.
betragtning), at der ikke var nogen konkurrence mellem salget på de to markeder
for furfuraldehyd.
- 44.
- I replikken har sagsøgeren anført, at der er tale om én og samme vare i forbindelse
med furfuraldehyd med de omtalte to forskellige former for anvendelse. Det
fremgår dog af flere eksempler, at Fællesskabets toldordning indeholder hjemmel
til ved indførelse af told at opstille forskellige regler for varer, der fysisk set er
identiske, alt efter deres endelige anvendelse. Rådet havde derfor kunnet begrænse
antidumpingtolden til kun at gælde furfuraldehyd, der anvendes til rensning af
smøreolier, som var den eneste anvendelse, i forbindelse med hvilken der i klagen
var en omtale af en skade.
- 45.
- Under den mundtlige forhandling har sagsøgeren gjort gældende, at importen af
furfuraldehyd fra Kina bestemt til QO Chemicals i betragtning Furfural Español's
begrænsede produktionskapacitet ikke kunne forvolde den pågældende
erhvervsgren i Fællesskabet en skade. Der burde af denne grund kun have været
indført antidumpingtold på importen af furfuraldehyd bestemt til rensning af
smøreolier, og en antidumpingtold på importen af furfuraldehyd bestemt til andre
kunder end QO Chemicals ville have været tilstrækkelig til at fjerne skaden.
Endvidere har Furfural Español, selv efter indførelsen af antidumpingtolden, ikke
leverer furfuraldehyd til QO Chemicals.
- 46.
- Rådet har gjort gældende, at al import af furfuraldehyd med oprindelse i Kina,
uanset den faktiske eller forventede anvendelse, har forvoldt den pågældende
erhvervsgren i Fællesskabet en skade. Endvidere omfattede
fællesskabsinstitutionernes undersøgelse af spørgsmålet om skade al import, og ikke
alene import af furfuraldehyd, der anvendes til rensning af smøreolier.
- 47.
- Sagsøgerens henvisning til 24. betragtning til forordningen om midlertidig told er
ganske unøjagtig. I denne betragtning bekræftede institutionerne ikke, at der ikke
kunne være nogen konkurrence mellem salget på henholdsvis markedet for
furfuraldehyd bestemt til fremstilling af furfurylalkohol og markedet for
furfuraldehyd bestemt til rensning af smøreolier. Tværtimod sondres der i 24.
betragtning mellem et »captive market« og et »frit marked«. Endvidere fremgår
det af forordningen om endelig told, at Kommissionen i forhold til forordningen om
midlertidig told ændrede opfattelse med hensyn til undersøgelsen af spørgsmålet
om skade for så vidt angår det problem, om der var et »captive market«.
- 48.
- Hvad endelig angår det af sagsøgeren anførte vedrørende Fællesskabets
toldordning, hvorefter der kan indføres forskellige regler for en vare, alt efter dens
endelige anvendelse, savner det relevans i sagen at undersøge, hvorvidt noget
sådant teoretisk ville have været muligt, idet Rådet ikke ved den omtvistede
forordning forudsatte, at det var teknisk umuligt at begrænse antidumpingtolden
på den af sagsøgeren anførte måde.
- 49.
- Hvad angår sagsøgerens henvisning til 24. betragtning til forordningen om
midlertidig told har Furfural Español endvidere gjort gældende, at selskabet og de
kinesiske producenter også stod i et konkurrenceforhold til hinanden for så vidt
angår ordrer fra Agrifurane på furfuraldehyd bestemt til fremstilling affurfurylalkohol, indtil dette selskab indstillede sin virksomhed. Intervenienten
konkurrerer i dag fortsat med de kinesiske producenter om ordrer fra Indofurane
Europe med henblik på fremstilling af furfurylalkohol.
- 50.
- Furfural Español har under den mundtlige forhandling oplyst, at selskabet ikke har
solgt furfuraldehyd til QO Chemicals efter indførelsen af antidumpingtolden.
Selskabet har dog en legitim interesse i ikke at blive udelukket som potentiel
leverandør til enhver kunde på et marked, hvor der hersker loyal konkurrence,
herunder navnlig med hensyn til priser.
Rettens bemærkninger
- Spørgsmålet, om der er et eller to markeder for furfuraldehyd
- 51.
- Det må indledningsvis undersøges, hvorvidt det var med rette, at institutionerne
lagde til grund, at der ikke var to særskilte markeder for furfuraldehyd, alt efter
produktets to anvendelser, hvorved bemærkes, at institutionerne råder over vide
skønsmæssige beføjelser med hensyn til handelspolitiske
beskyttelsesforanstaltninger, og at den retslige prøvelse er begrænset til en
undersøgelse af, hvorvidt institutionerne har gjort sig skyldige i en åbenbar
fejlvurdering eller har begået magtfordrejning (Domstolens dom af 14.7.1988, sag
188/85, Fediol mod Kommissionen, Sml. s. 4193, præmis 6).
- 52.
- Det bemærkes for det første, at furfuraldehyd, uanset om produktet anvendes til
rensning af smøreolier eller til fremstilling af furfurylalkohol, er én og samme vare,
hvilket sagsøgeren da også har erkendt. Furfuraldehyd kan således altid være
bestemt til den ene eller den anden form for brug. Kommissionen fastslog som led
i undersøgelsen - hvorved sagsøgeren hverken under den administrative procedure
eller retsforhandlingerne har imødegået Kommissionen på dette punkt - at
furfuraldehyd fremstillet af EF-producenten og furfuraldehyd fremstillet i Kina
havde de samme specifikationer og kunne erstatte hinanden for så vidt angår
brugen (11. betragtning til forordningen om midlertidig told, der blev bekræftet ved
4. betragtning til forordningen om endelig told).
- 53.
- For det andet bemærkes, at grundforordningen ikke indeholder nogen
bestemmelse, hvorefter institutionerne er forpligtet til at indføre forskellige regler
for samme vare, alt efter dens forskellige former for anvendelse. Som anført af
Rådet findes der ikke noget objektivt kriterium, som gør det muligt at fastlægge,
hvilken anvendelse furfuraldehyd vil få, eller hvad varens endelige
bestemmelsessted vil være, på det tidspunkt, hvor den importeres til eller sælges
i Fællesskabet.
- 54.
- For det tredje bemærkes, at ethvert selskab, der leverer furfuraldehyd til kunder,
som anvender produktet til rensning af smøreolier, ligeledes er en potentiel
leverandør til købere, som anvender furfuraldehyd til fremstilling af furfurylalkohol,
således som det fremgår af Furfural Español's salg til selskaberne Agrifurane,
Indofurane og QO Chemicals og af sidstnævnte selskabs videresalg af furfuraldehyd
til andre forhandlere med henblik på anvendelse til rensning af smøreolier.
- 55.
- Det må herefter fastslås, at institutionerne ikke har overskredet grænserne for
deres vide skønsmæssige beføjelser ved at lægge til grund, at der ikke var to
særskilte markeder uden indbyrdes sammenhæng, og ved at træffe bestemmelse
om, at der derfor ikke skulle gælde forskellige regler for furfuraldehyd, alt efter
hvilken af de to anvendelser der var tale om.
- Spørgsmålet, om klagen indeholdt tilstrækkelige beviser til at berettige
iværksættelsen af en undersøgelse omfattende al import fra Kina af furfuraldehyd
- 56.
- Det bemærkes, at det ved det af sagsøgeren anførte om, at der er sket en
tilsidesættelse af grundforordningens artikel 5, stk. 2, og artikel 7, stk. 1 - hvis
formål er at understøtte, at undersøgelsen kun kunne omfatte import af
furfuraldehyd bestemt til rensning af smøreolier - forudsættes, at der skulle være
to særskilte markeder for furfuraldehyd.
- 57.
- Det er ovenfor blevet fastslået, at der kun var et enkelt marked, hvorfor det af
sagsøgeren anførte savner grundlag.
- 58.
- Det er følgelig alene for fuldstændighedens skyld, at Retten alligevel vil undersøge
de vigtigste elementer i sagsøgerens argumentation.
- 59.
- Sagsøgeren kan ikke støtte sig på indholdet af meddelelsen om indledningen af
proceduren. Ganske vist angår angivelserne vedrørende markedsandele i afsnittet
»Skade« furfuraldehyd, der anvendes til rensning af smøreolier, men i forbindelse
med definitionen af den pågældende vare og hvad angår de andre chifrerede
oplysninger, herunder angivelsen af importens omfang, henvises der i meddelelsen
til de to former for brug af furfuraldehyd. Det savner derfor grundlag, at allerede
den omstændighed, at et af afsnittene i meddelelsen om indledningen af
proceduren kun omtalte en af de to former for brug af furfuraldehyd, indebar, at
Kommissionen var forpligtet til kun at lade proceduren omfatte denne form for
anvendelse af furfuraldehyd.
- 60.
- Som anført af Furfural Español som intervenient ville det under alle
omstændigheder være udtryk for, at dette selskab blev frataget den legitime ret til
beskyttelse, som grundforordningen tillægger den pågældende erhvervsgren i
Fællesskabet, såfremt klagens berettigelse skulle have været betinget af, at den blev
støttet på oplysninger vedrørende importen af furfuraldehyd til Belgien, som
klageren ikke kunne have adgang til, da sådanne oplysninger skal behandles
fortroligt, når henses til, at klagen angav andre og tilstrækkelige beviser for, at der
blev forvoldt en skade, og til, at henholdsvis det produkt, som klageren fremstillede,
og dumpingvaren er produkter, som fuldt ud kan erstatte hinanden.
- 61.
- Det savner grundlag for sagsøgeren at hævde, at da Furfural Español kun leverede
furfuraldehyd til rensning af smøreolier, kunne alle de i klagen angivne økonomiske
faktorer for så vidt angår spørgsmålet om importens indvirkning på klagerens
situation pr. definition kun angå markedet for furfuraldehyd til rensning af
smøreolier. Furfural Español leverede således også furfuraldehyd til producenter
af furfurylalkohol.
- 62.
- Det savner ligeledes grundlag for sagsøgeren at henvise til dommen i sagen Rima
Eletrometalurgia mod Rådet, jf. ovenfor. Ved denne dom annullerede Domstolen
den pågældende antidumpingforordning som følge af, at der var sket en
tilsidesættelse af grundforordningens artikel 7, stk. 1, derved, at institutionerne som
led i en fornyet undersøgelse havde indledt en ny undersøgelse rettet mod Rima
Eletrometalurgia, selv om de af selskabet fremstillede produkter efter den første
undersøgelse ikke havde været omfattet af den pågældende antidumpingtold, og
institutionerne ikke var i besiddelse af noget bevis for, at selskabet udøvede
dumping. Domstolen udtalte herved, i præmis 16 i dommen, at »tilstrækkelige
beviser for dumping og den deraf følgende skade altid er en nødvendig
forudsætning for at iværksætte en undersøgelse, hvad enten det sker ved
indledningen af en antidumpingprocedure eller i form af en fornyet undersøgelse
i forbindelse med en forordning om antidumpingtold«. Der kan følgelig ikke gives
sagsøgeren medhold i, at det heraf fremgår, at beviser for en skade i forbindelse
med en enkelt form for anvendelse af en bestemt vare altid må anses for
utilstrækkelige. Da klagen indeholdt beviser for, at EF-producenten led en skade,
kunne Kommissionen med rette anse disse beviser for tilstrækkelige, også selv om
der alene var tale om en af de to former for anvendelse, idet der var spørgsmål om
én og samme vare.
- 63.
- Endelig savner det grundlag for sagsøgeren at henvise til den
antidumpingprocedure, som blev iværksat i 1981, idet den nye undersøgelse, der
ligger til grund for nærværende sag, blev indledt på grundlag af tilstrækkelige
beviser. Som Rådet har gjort gældende, er det af sagsøgeren anførte under alle
omstændigheder ikke relevant, når henses til de betydelige og åbenbare ændringer,
der er indtruffet siden da.
- 64.
- Det må følgelig fastslås, at det var med rette, at Kommissionen ikke begrænsede
proceduren til kun at omfatte import af furfuraldehyd til brug for rensning af
smøreolier, og at Kommissionen hverken tilsidesatte grundforordningens artikel 5,
stk. 2, eller artikel 7, stk. 1, ved at beslutte, at den iværksatte procedure skulle
omfatte al import af furfuraldehyd.
- Spørgsmålet om skade
- 65.
- Der bør herefter ske en undersøgelse af de argumenter, som sagsøgeren har
fremført som led i det andet anbringende, og som angår spørgsmålet om den skade,
den pågældende erhvervsgren i Fællesskabet har lidt. Ifølge sagsøgeren går den af
institutionerne indførte antidumpingforanstaltning klart ud over, hvad der var
nødvendigt for at fjerne denne skade, for så vidt foranstaltningen rammer al import
af furfuraldehyd, og ikke blot import af furfuraldehyd, der anvendes til rensning af
smøreolier, idet en begrænsning af foranstaltningen til kun at omfatte import af
furfuraldehyd bestemt til rensning af smøreolier ville have været tilstrækkeligt til
at fjerne skaden.
- 66.
- Der kan ikke gives sagsøgeren medhold heri, idet Retten har fastslået, at de to
forskellige former for anvendelse af furfuraldehyd ikke er udtryk for, at der er to
særskilte markeder, ligesom Retten har fastslået, at der er tale om én og samme
vare.
- 67.
- Det bemærkes endvidere, at grundforordningens artikel 2, stk. 1, indeholder
følgende bestemmelse: »En antidumpingtold kan opkræves for enhver
dumpingvare, når en sådan vare ved overgang til fri omsætning i Fællesskabet
forvolder skade«. Efter denne bestemmelse er institutionerne ikke forpligtet til
alene at indføre antidumpingtold for så vidt angår en enkelt af de former for
anvendelse, som en bestemt vare har. Den eneste forudsætning for at indføre
antidumpingtold er, at den pågældende vare har forvoldt en skade, hvilket i dette
tilfælde ikke er blevet bestridt.
- 68.
- Da det ikke er muligt at forhindre, at furfuraldehyd anvendes til et af de to angivne
formål, og når henses til, at der hvad angår såvel efterspørgslen som udbuddet er
en aktuel eller potentiel konkurrence, ville en indførelse af en antidumpingtold
alene gældende for furfuraldehyd bestemt til rensning af smøreolier ikke have
kunnet sikre, at skaden blev fjernet.
- 69.
- Furfuraldehyd købt med henblik på en af de to former for anvendelse kan uden
vanskeligheder anvendes på den pågældende anden måde, således som det
ubestridt af parterne fremgår af, at QO Chemicals, der er den vigtigste producent
af furfurylalkohol i Fællesskabet, videresælger overskud af furfuraldehyd købt med
henblik på selskabets produktion til virksomheder, der renser smøreolier.
- 70.
- Det ville derfor have været i strid med formålet med den i sagen omhandlede
antidumpingtold, såfremt den kun havde omfattet importen af furfuraldehyd
bestemt til rensning af smøreolier.
- 71.
- Det må herefter fastslås, at institutionerne ved at indføre en antidumpingtold
omfattende al import af furfuraldehyd fra Kina ikke gik ud over, hvad der var
nødvendigt for at fjerne skaden.
- 72.
- Der savnes grundlag for det af sagsøgeren anførte om, at der er hjemmel til ved
indførelse af en told at opstille forskellige regler for én og samme vare, alt efter
dens endelige anvendelse. Det forhold, at Fællesskabets toldordning måtte
indeholde en sådan hjemmel, indebærer under de angivne omstændigheder ikke,
at Rådet var forpligtet til at gøre brug af hjemmelen. Under alle omstændigheder
handlede fællesskabsinstitutionerne, således som det er blevet fastslået ovenfor, i
overensstemmelse med grundforordningen, uden at overskride grænserne for deres
vide skønsmæssige beføjelser.
- 73.
- Der må endvidere gives intervenienten Furfural Español medhold i, at den
pågældende erhvervsgren i Fællesskabet har et krav på ikke aktuelt eller potentielt
at blive udelukket fra et bestemt marked som følge af dumping.
- 74.
- Det må følgelig fastslås, at institutionerne hverken har tilsidesat grundforordningens
artikel 2, stk. 1, eller proportionalitetsprincippet ved at indføre en antidumpingtold
omfattende al import af furfuraldehyd, uanset den endelige anvendelse.
- 75.
- Det første og det andet anbringende må herefter forkastes.
Det tredje anbringende, om tilsidesættelse af grundforordningens artikel 4, stk. 1, og
om, at der er blevet anlagt en åbenbar fejlvurdering
Parternes argumenter
- 76.
- Sagsøgeren har gjort gældende, at det er udtryk for en fejlvurdering af de faktiske
omstændigheder, når institutionerne har lagt til grund, at skaden på markedet for
furfuraldehyd bestemt til rensning af smøreolier blev forvoldt af importen af
furfuraldehyd med oprindelse i Kina, og at der ligger grundlæggende
selvmodsigelser bag denne antagelse.
- 77.
- Fællesskabsinstitutionerne tog ikke ved deres undersøgelse af spørgsmålet om
skaden hensyn til importen af furfuraldehyd med oprindelse i Den Dominikanske
Republik, hvorved dette blev begrundet med, at denne import kun omfattede en
enkelt importør i Fællesskabet, nemlig QO Chemicals, og med, at denne
virksomhed næsten ikke handlede med EF-producenten.
- 78.
- Da 84% af importen fra Kina var bestemt til QO Chemicals, burde den samme
betragtning være blevet anlagt med hensyn til denne import, således at denne kun
kunne antages at forvolde EF-producenten en skade for så vidt angår de resterende
16%.
- 79.
- Fællesskabsinstitutionerne tog heller ikke hensyn til QO Chemicals' videresalg af
furfuraldehyd til virksomheder, der renser smøreolier, idet dette salg ikke kunne
antages at forvolde EF-producenten af furfuraldehyd skade, da videresalgspriserne
var højere end de af de kinesiske eksportører anvendte og ikke lå under EF-producentens.
- 80.
- Det var med urette, at institutionerne antog, at importen fra andre lande ikke
kunne være årsag til skaden, idet den markedsandel, denne import repræsenterede,
var ringe i forhold til, hvad importen med oprindelse i Kina repræsenterede.
Fratrækker man fra den samlede import fra Kina de 84%, der var bestemt til QO
Chemicals, var denne import ikke meget højre end importen fra de andre
eksportørlande. Salget af furfuraldehyd med oprindelse i Kina til andre kunder i
Fællesskabet end QO Chemicals androg i realiteten 1 050 tons. Rådet hævder uden
bevis herfor, at dette salg androg næsten 2 500 tons i undersøgelsesperioden, og
selv om man går ud fra dette, var denne mængde ikke betydeligt større end den,
der blev eksporteret fra andre lande til Fællesskabet i løbet af
undersøgelsesperioden. Den samlede importmængde fra Argentina, Sydafrika,
Indonesien og Slovenien i denne periode var således 2 116 tons.
- 81.
- Rådet har selv erkendt, at furfuraldehyd med oprindelse i Den Dominikanske
Republik blev solgt til eksportpriser, der var meget lavere end eksportpriserne i alle
andre eksportørlande, og at denne eksport til Den Europæiske Union var fire
gange så stor som eksporten til Kina.
- 82.
- Endelig savner det grundlag for Rådet at hævde, at importen fra Kina steg i løbet
af undersøgelsesperioden. Tværtimod faldt denne import væsentligt mellem 1990
og 1992.
- 83.
- Rådet har gjort gældende, at det afgørende spørgsmål er, hvorvidt der var grundlag
for den antagelse fra Rådets side, at dumpingimporten fra Kina forvoldte EF-producenten en skade, mens dette ikke var tilfældet for så vidt angår importen af
furfuraldehyd fra Den Dominikanske Republik.
- 84.
- Forholdene i forbindelse med importen fra Kina er nogle helt andre, end hvad der
er tilfældet med importen fra Den Dominikanske Republik, idet der aldrig har
været særlige forbindelser mellem sagsøgeren og QO Chemicals, idet QO
Chemicals ikke er afhængig af sagsøgeren, således som virksomheden er afhængig
af den dominikanske producent, og idet sagsøgeren og andre kinesiske eksportører
således for så vidt angår den del af QO Chemicals' efterspørgsel, som den
dominikanske producent ikke tilfredsstiller, står i et konkurrenceforhold til EF-producenten og eksportørerne i andre tredjelande. Det må endvidere fremhæves,
at proceduren ikke angik importen af furfuraldehyd, som sagsøgeren solgte, men
importen af furfuraldehyd med oprindelse i Kina.
- 85.
- Hvad angår det angivelige fald i importen fra Kina i løbet af undersøgelsesperioden
gør Rådet gældende, at sagsøgeren støtter sig på en oversigt, »Importen af
furfuraldehyd, der gennemføres af andre importører i Fællesskabet end QO
Chemicals (furfuraldehyd bestemt til rensning af smøreolier) (i tons)«, der ikke
indeholder nogen angivelser vedrørende importen af furfuraldehyd bestemt til
andre medlemsstater end Belgien.
- 86.
- Endelig har sagsøgeren ikke angivet nogen forklaring på, hvorledes EF-producenten
trods importen fra Den Dominikanske Republik tidligere kunne opretholde sit
prisniveau og sin markedsandel og stadig i vid udstrækning opnå en fortjeneste,
således at dette bekræfter, at importen fra Den Dominikanske Republik ikke
forvoldte EF-producenten en skade.
- 87.
- I sit interventionsindlæg har Furfural Español gjort gældende, at der i forordningen
om endelig told (17. betragtning) blev taget hensyn til importen fra Den
Dominikanske Republik ved undersøgelsen af spørgsmålet om skaden, og at selv
om forbruget, markedsandelene, salget og andre forhold ændrede sig, var de
tendenser, som fremgik af angivelserne herom, uforandrede, hvilket bekræfter, at
importen fra Den Dominikanske Republik ikke var årsagen til den skade, EF-producenten led.
- 88.
- Det er rigtigt, at Kommissionen ved sine beregninger forudsatte, at 100% af
importen fra Kina blev solgt på markedet i konkurrence med Furfural Español, idet
denne import rent faktisk stod i et konkurrenceforhold til Furfural Español. De
eneste solgte mængder, der ikke stod i et konkurrenceforhold til Furfural Español,
var de mængder, som QO Chemicals solgte gennem sin leverandør i Den
Dominikanske Republik som led i den særlige aftale mellem disse to virksomheder.
Rettens bemærkninger
- 89.
- Grundforordningens artikel 4, stk. 1, bestemmer:
»En konstatering af, om der foreligger skade, foretages kun, såfremt
dumpingimporten eller den subsidierede import gennem virkningerne af dumping
... forvolder skade, dvs. faktisk forvolder eller truer med at forvolde væsentlig skade
for en erhvervsgren i Fællesskabet ... Skader forvoldt af andre faktorer, såsom
omfang og priser på import, der ikke er dumpet eller subsidieret, eller nedgang i
efterspørgslen, som enkeltvis eller samlet ligeledes har en skadelig indvirkning på
den pågældende erhvervsgren i Fællesskabet, må ikke tilskrives dumpingimporten
eller den subsidierede import.«
- 90.
- Det må undersøges, hvorvidt kravene i henhold til denne bestemmelse har været
opfyldt i sagen.
- 91.
- Det bemærkes for det første, at sagsøgeren ikke har bestridt, at importen fra
selskabet blev gennemført til dumpingpriser, og at den konstaterede
dumpingmargen var 62,6%, svarende til den vejede gennemsnitlige dumpingmargen
for samtlige kinesiske eksportører.
- 92.
- For det andet har sagsøgeren heller ikke bestridt, at importen fra selskabet
forvoldte EF-producenten en skade. Sagsøgeren gør dog gældende, at kun 16% af
importen fra Kina kunne forvolde en sådan skade, idet de resterende 84% var
bestemt til fremstilling af furfurylalkohol, en anvendelse, som EF-producenten ikke
leverede furfuraldehyd til. De 16% havde således samme betydning som importen
fra andre tredjelande end Den Dominikanske Republik.
- 93.
- Det bemærkes herved, at furfuraldehyd, der anvendes til de omhandlede to formål,
er én og samme vare, som til enhver tid kan anvendes til det ene eller det andet
formål. Følgelig ville 100% af importen fra Kina kunne forvolde EF-producenten
en skade.
- 94.
- For det tredje anføres det i forordningen om endelig told (25. betragtning):
»Importen fra [Den Dominikanske Republik] har i tredive år tegnet sig for
hovedparten af den furfuraldehyd, der er forbrugt i Fællesskabet ... Trods denne
situation kunne EF-producenten fastholde sine priser og [sin] markedsandel og
stort set opretholde rentabiliteten indtil 1991. Det var først fra 1992, da prisen for
furfuraldehyd importeret fra Kina faldt drastisk, at EF-producenten var nødsaget
til at sænke sine salgspriser på markedet og følge denne nedadgående prisudvikling
for at fastholde sin markedsandel ...«
- 95.
- Det fremgår herved af forordningerne om midlertidig og om endelig told, at EF-producentens priser steg med 23,7% fra 1988 til 1991, men faldt med 36,4% fra
1991 til tidspunktet for undersøgelsesperioden, og at EF-producentens finansielle
resultater, som fortsat var positive i 1991, blev mere og mere negative i de følgende
år, idet der blev registreret tab i 1992, som voksede i løbet af
undersøgelsesperioden (mellem 10 og 20% af omsætningen).
- 96.
- Forværringen af EF-producentens økonomiske situation i 1992 kan herefter ikke
antages at have sammenhæng med forhold, der har været stabile i mere end
tredive år, men må tilskrives ændringerne på markedet i 1992, nærmere bestemt
det pludselige prisfald i forbindelse med importen fra Kina. Det er endvidere ikke
blevet bestridt, at importen af furfuraldehyd fra Den Dominikanske Republik ikke
forhindrede, at EF-producenten i vid udstrækning kunne drive virksomhed med
fortjeneste indtil det tidspunkt, hvor der indtraf et pludseligt prisfald på
furfuraldehyd fra Kina.
- 97.
- Endelig bemærkes, at det i 18. betragtning til forordningen om endelig told anføres,
at selv om den markedsandel, som importen fra Den Dominikanske Republik
repræsenterede, var vokset fra 1989 til 1992, vendte denne udviklingstendens sig
mellem 1992 og slutningen af undersøgelsesperioden, idet den markedsandel, som
importen fra Kina repræsenterede, steg fra 13,7 til 15,2%.
- 98.
- Institutionerne kan herefter ikke antages at have anlagt en åbenbar fejlvurdering
ved at lægge til grund, at importen af furfuraldehyd fra Den Dominikanske
Republik, som ikke blev anset for dumpingimport, ikke medførte, at der ikke var
nogen årsagssammenhæng mellem dumpingen i forbindelse med importen af
furfuraldehyd fra Kina og den af den pågældende erhvervsgren i Fællesskabet lidte
skade.
- 99.
- Under alle omstændigheder fremgår det af fast retspraksis, at en indførelse af
antidumpingtold ikke kan anfægtes med den begrundelse, at der herefter fortsat
består problemer for den pågældende erhvervsgren i Fællesskabet som følge af
konkurrence fra varer, der importeres fra tredjelande uden dumping.
- 100.
- Som Domstolen har fastslået i dommen af 5. oktober 1988 (sag 250/85, Brother
Industries mod Rådet, Sml. s. 5683, præmis 42), gælder det, at selv om en
producent i Fællesskabet også kan være udsat for vanskeligheder, der skyldes andre
forhold end dumping, er dette ingen begrundelse for ganske at udelukke enhver
form for beskyttelse af producenten mod den skade, der skyldes dumping.
- 101.
- I den nævnte sag havde Brother Industries gjort gældende (præmis 40 i dommen),
at Fællesskabet ikke havde nogen interesse i at indføre en endelig antidumpingtold
på selskabets produkter, da andre virksomheder uden for Fællesskabet fortsat
solgte på markedet i Fællesskabet til priser, der var de samme som eller lavere end
selskabets.
- 102.
- Domstolen bemærkede (præmis 41), at Brother Industries ikke havde gjort
gældende, at de pågældende virksomheder solgte på markedet i Fællesskabet til
dumpingpriser, og at der under disse omstændigheder skete en tilstrækkelig
beskyttelse af Fællesskabets interesser ved beskyttelsesforanstaltninger mod
dumpingimport, også selv om den pågældende antidumpingtold ikke fritog den
pågældende erhvervsgren i Fællesskabet for konkurrencen fra produkter, der blev
fremstillet i andre tredjelande, men som ikke blev afsat til dumpingpriser.
- 103.
- Domstolen har ligeledes i dommen af 5. oktober 1988 (forenede sager 277/85 og
300/85, Canon m.fl. mod Rådet, Sml. s. 5731, præmis 63) - i anledning af det af
den pågældende sagsøger anførte, hvorefter en del af EF-producentens tab skyldtes
dennes manglende effektivitet - bemærket, at selv om en producent i Fællesskabet
også kan være udsat for vanskeligheder, der skyldes andre forhold end dumpingen,
er dette ingen begrundelse for ganske at udelukke enhver form for beskyttelse af
producenten mod den skade, der skyldes dumping.
- 104.
- Da det er blevet fastslået, at der blev udøvet dumping i forbindelse med importen
fra Kina, og at denne import forvoldte en skade, og da sagsøgeren ikke har
godtgjort, at den af den pågældende erhvervsgren i Fællesskabet lidte skade,
således som dette forhold blev fastslået i forordningerne om midlertidig og om
endelig told, måtte tilskrives andre faktorer, herunder navnlig importen fra Den
Dominikanske Republik, må det fastslås, at kravene i henhold til
grundforordningens artikel 4, stk. 1, var opfyldt i sagen.
- 105.
- Hvad angår det af sagsøgeren anførte vedrørende indvirkningen af importen fra
andre tredjelande end Den Dominikanske Republik på skaden bemærkes, at det
herved forudsættes, at der kan sondres mellem et marked for furfuraldehyd
bestemt til rensning af smøreolier og et marked for furfuraldehyd bestemt til
fremstilling af furfurylalkohol. Sagsøgeren har på dette grundlag fra den samlede
import fra Kina villet fratrække de 84%, der var bestemt til QO Chemicals,
nærmere bestemt med henblik på at sammenligne den overskydende import med
importen fra andre tredjelande end Den Dominikanske Republik.
- 106.
- Retten har imidlertid fastslået, at 100% af importen fra Kina ville kunne forvolde
den pågældende erhvervsgren i Fællesskabet en skade. Ved vurderingen af denrelative betydning af importen fra Kina i forhold til importen fra andre tredjelande
end Den Dominikanske Republik må sammenligningen følgelig ske på grundlag af
henholdsvis 100% af importen fra Kina og importen fra hver af de andre
tredjelande, og ikke på grundlag af henholdsvis 16% af importen fra Kina og den
samlede importmængde fra alle andre tredjelande. Der kan herefter ikke gives
sagsøgeren medhold i, at importen fra Kina havde samme betydning som importen
fra andre tredjelande end Den Dominikanske Republik.
- 107.
- Hvad angår det af sagsøgeren anførte, som Rådet har bestridt, hvorefter importen
fra Kina faldt i løbet af undersøgelsesperioden, bemærkes, at sagsøgeren støtter sig
på talangivelserne i oversigten »Importen af furfuraldehyd, der gennemføres af
andre importører i Fællesskabet end QO Chemicals (furfuraldehyd bestemt til
rensning af smøreolier) (i tons)«, der ikke indeholder nogen angivelser vedrørende
importen af furfuraldehyd bestemt til andre lande end Belgien. 84% af importen
fra Kina var herved bestemt til QO Chemicals, der er et i Belgien etableret selskab.
Endvidere har sagsøgeren under den mundtlige forhandling gjort gældende, at
selskabet normalt leverede omkring 10 000 tons furfuraldehyd om året til QO
Chemicals, en mængde, som i væsentlig grad overstiger angivelserne i en anden
oversigt, der henvises til i stævningen, »Importen til Den Europæiske Union af
furfuraldehyd med oprindelse i Kina«. Sagsøgerens talangivelser kan herefter ikke
i tilstrækkelig grad understøtte sagsøgerens opfattelse.
- 108.
- Under alle omstændigheder fremgår det af fast retspraksis, at undersøgelsen af, om
der foreligger skade, ifølge grundforordningens artikel 4, stk. 2, omfatter en række
faktorer, og at hverken en enkelt eller flere af disse nødvendigvis er udslagsgivende
for afgørelsen. Den omstændighed, at den markedsandel, som dumpingimporten
repræsenterer, er faldet, er følgelig ikke til hinder for, at det fastslås, at
dumpingimporten forvolder en betydelig skade, for så vidt dette sker på grundlag
af forskellige faktorer, som i henhold til den nævnte bestemmelse skal inddrages
(Domstolens domme af 11.7.1990, forenede sager C-305/86 og C-160/87, Neotype
Techmashexport mod Kommissionen og Rådet, Sml. I, s. 2945, præmis 50, 51 og
52, forenede sager C-320/86 og C-188/87, Stanko France mod Kommissionen og
Rådet, Sml. I, s. 3013, summarisk offentliggørelse, præmis 60 og 61, og sag C-157/87, Electroimpex m.fl. mod Rådet, Sml. I, s. 3021, summarisk offentliggørelse,
præmis 41 og 42).
- 109.
- Ved forordningen om endelig told (19. og 20. betragtning) blev følgende forhold
vedrørende den af den pågældende erhvervsgren i Fællesskabet lidte skade lagt til
grund:
- importpriserne på furfuraldehyd med oprindelse i Kina var 24,4% lavere
end EF-producentens priser og var faldet med over 30% i
undersøgelsesperioden
- Furfural Español's produktion af furfuraldehyd var faldet med 17,7%
mellem 1989 og undersøgelsesperioden
- Furfural Español's salg på markedet i Fællesskabet var faldet med 28,5%
mellem 1989 og undersøgelsesperioden
- Furfural Español's kapacitetsudnyttelsesgrad var faldet fra 85 til 70%
- Furfural Español's priser var faldet med 36,4% mellem 1991 og
undersøgelsesperioden, idet faldet mellem 1992 og undersøgelsesperioden
havde været 22,4%
- Furfural Español's lagre var vokset med mere end 31,6% i
undersøgelsesperioden
- 110.
- Uanset om der måtte være sket et fald i importen fra Kina, kunne
fællesskabsinstitutionerne uden derved at anlægge en åbenbar fejlvurdering følgelig
fastslå, at importen fra Kina til dumpingpriser havde forvoldt den pågældende
erhvervsgren i Fællesskabet en skade.
- 111.
- Det tredje anbringende må herefter forkastes.
Det fjerde og det femte anbringende, om tilsidesættelse af traktatens artikel 190 og om,
at der er blevet anlagt en åbenbar fejlvurdering ved Rådets beslutning om ikke at
godtage det af sagsøgeren foreslåede tilsagn
Parternes argumenter
- 112.
- Sagsøgeren har erkendt, at fællesskabsinstitutionerne råder over vide skønsmæssige
beføjelser ved afgørelsen om, hvorvidt tilsagn bør godtages. Til disse skønsmæssige
beføjelser er dog knyttet forpligtelsen efter traktatens artikel 190 til at begrunde
beslutninger. Beslutningen om ikke at godtage det af sagsøgeren foreslåede tilsagn
er herved blevet utilstrækkeligt begrundet. Følgelig er beslutningen ugyldig.
- 113.
- Sagsøgeren anfører herved, at det foreslåede tilsagn ville have gjort det muligt at
begrænse de pågældende foranstaltninger til, hvad der var strengt nødvendigt for
at fjerne den af klageren angivne skade. De to begrundelser, som
fællesskabsinstitutionerne har angivet for beslutningen om ikke at godtage tilsagnet,
er uantagelige. Beslutningen bør derfor annulleres.
- 114.
- Den første begrundelse for ikke at godtage tilsagnet (29. betragtning til
forordningen om endelig told) var, at sagsøgeren ikke kunne indrømmes individuel
behandling, da selskabet ifølge fællesskabsinstitutionerne ikke kunne antages at
opfylde betingelserne for at opnå den individuelle behandling, der indrømmes
virksomheder i lande med markedsøkonomi. Denne begrundelse for ikke at
godtage tilsagnet må ses i sammenhæng med Kommissionens tidligere politik
vedrørende »individuel behandling«, der senere er blevet ændret betydeligt.
Sagsøgeren henviser herved til en række tidligere sager.
- 115.
- Den anden begrundelse for ikke at godtage tilsagnet (29. betragtning til
forordningen om endelig told) var, at kinesiske eksportører, herunder også
sagsøgeren, i de seneste år i en række tilfælde havde misligholdt tilsagn. Sagsøgeren
gør gældende, at den misligholdelse af et tidligere tilsagn, i kaliumpermanganat-sagen (Rådets forordning (EØF) nr. 1531/88 af 31.5.1988 om indførelse af en
endelig antidumpingtold på importen af kaliumpermanganat med oprindelse i Den
Kinesiske Folkerepublik og om endelig opkrævning af den midlertidige
antidumpingtold på denne import (EFT L 138, s. 1)), som Rådet har henvist til,
ikke kunne tilskrives sagsøgeren selv, men var et forhold, som en række af
sagsøgerens datterselskaber gjorde sig skyldige i. Denne misligholdelse kunne
dermed ikke være nogen gyldig grund til ikke at godtage det af sagsøgeren
foreslåede tilsagn. Det er endvidere ikke usædvanligt i fællesskabsinstitutionernes
administrative praksis, at tilsagn godtages, selv om de tilbydes af virksomheder, der
har misligholdt tidligere tilsagn. Beslutningen om ikke at godtage det foreslåede
tilsagn var derfor vilkårlig.
- 116.
- Rådet har gjort gældende, at fællesskabsinstitutionerne ikke er forpligtet til at
godtage tilsagn. Under alle omstændigheder medførte forholdene i sagen, at
fællesskabsinstitutionerne ikke kunne godtage det af sagsøgeren foreslåede tilsagn,
som angik mængder og ikke priser og ville have givet sagsøgeren et faktisk
monopol for så vidt angår eksporten af furfuraldehyd fra Kina.
- 117.
- Rådet gør endvidere gældende, at sagsøgeren har misligholdt et tidligere tilsagn.
I kaliumpermanganatsagen havde sagsøgeren givet et tilsagn omfattende al eksport,
herunder eksport gennemført af sagsøgerens datterselskaber, således at sagsøgeren
var ansvarlig for disses optræden.
- 118.
- I sit interventionsindlæg har Furfural Español endvidere gjort gældende, at
sagsøgeren ikke har anført noget til støtte for, at det foreslåede tilsagn ville have
været tilstrækkeligt til at fjerne den af den pågældende erhvervsgren i Fællesskabet
lidte skade, således at det burde have været godtaget.
Rettens bemærkninger
- 119.
- Det bemærkes, at fællesskabsinstitutionerne ifølge grundforordningen ikke er
forpligtet til at godtage tilsagn, der foreslås af erhvervsdrivende, som er omfattet
af en undersøgelse, der går forud for en indførelse af en antidumpingtold.
Tværtimod fremgår det af forordningens artikel 10, at spørgsmålet om, hvorvidt
sådanne tilsagn skal godtages, er overladt til fællesskabsinstitutionernes skøn. En
beslutning om ikke at godtage nogle foreslåede tilsagn, som træffes efter en
individuel undersøgelse, og som angiver en tilstrækkelig begrundelse ifølge kravene
i henhold til traktatens artikel 190, kan ikke underkendes af Retten, for så vidt
begrundelsen ikke er udtryk for, at institutionerne har overskredet grænserne for
deres skønsmæssige beføjelser (Domstolens dom af 7.5.1987, sag 240/84, NTN Toyo
Bearing m.fl. mod Rådet, Sml. s. 1809, præmis 30-34).
- 120.
- Sagsøgeren har gjort gældende, at der er sket en tilsidesættelse af
begrundelsespligten. 29. betragtning til forordningen om endelig told angiver dog
grundene til, at Rådet ikke fandt at burde godtage det af sagsøgeren foreslåede
tilsagn. Sagsøgeren blev herved gjort bekendt med grundene til, at det foreslåede
tilsagn ikke var blevet godtaget, ligesom Retten dermed kan udøve sin prøvelsesret.
- 121.
- Som anført af Rådet foreslog sagsøgeren ikke at give tilsagn om at eksportere til
en bestemt mindstepris, idet sagsøgeren derimod foreslog at give tilsagn om at
begrænse sin årlige eksport af furfuraldehyd til Fællesskabet. En godtagelse af det
foreslåede tilsagn ville have medført, at der ville have været en høj antidumpingtold
gældende for al anden import fra Kina, og at sagsøgeren på ny ville have opnået
en monopolstilling med hensyn til eksport af furfuraldehyd fra Kina til
Fællesskabet. En godtagelse ville dermed have været ensbetydende med en
individuel behandling af sagsøgeren, uden at skaden ville være blevet fjernet.
- 122.
- Hvad angår de tidligere sager, som sagsøgeren har henvist til, og hvorunder
fællesskabsinstitutionerne godtog foreslåede tilsagn, bemærkes, at disse sager ikke
er sammenlignelige med nærværende, idet der i eksportlandet kun var en enkelt
offentlig produktionsvirksomhed. Det pågældende tilsagn blev dermed i realiteten
foreslået af staten selv og ikke af den enkelte eksportør, og tilsagnet gjaldt al
eksport fra landet. Følgelig indebar godtagelsen ikke en individuel behandling af
en bestemt eksportør.
- 123.
- Hvad endelig angår det forhold, at beslutningen om ikke at godtage tilsagnet blev
truffet under henvisning til, at sagsøgeren havde misligholdt et tidligere tilsagn,
bemærkes, at der ikke kan gives sagsøgeren medhold i det af selskabet anførte,
hvorefter misligholdelsen af tilsagnet i kaliumpermanganatsagen alene måtte
tilskrives sagsøgerens datterselskaber. Sagsøgerens tilsagn omfattede i denne sag al
eksport, herunder eksport fra datterselskaber, således som Rådet har anført uden
at være blevet imødegået af sagsøgeren. Under disse omstændigheder var
sagsøgeren også ansvarlig for datterselskabernes optræden.
- 124.
- En misligholdelse af et tidligere tilsagn er herved et forhold, som
fællesskabsinstitutionerne lovligt kan tage i betragtning sammen med andre
omstændigheder i den konkrete sag, når de træffer beslutning om, hvorvidt et
foreslået tilsagn skal godtages. Det forhold, at fællesskabsinstitutionerne i tidligere
sager nogle gange har godtaget tilsagn fra eksportører, som tidligere har misligholdt
tilsagn, kan ikke begrænse fællesskabsinstitutionernes vide skønsmæssige beføjelser
på området.
- 125.
- Det må herefter fastslås, at Rådet ikke har overskredet grænserne for sine vide
skønsmæssige beføjelser ved at træffe beslutning om ikke at godtage det foreslåede
tilsagn, på det grundlag, at et tidligere tilsagn var blevet misligholdt.
- 126.
- Følgelig opfylder begrundelsen til retsakten kravene i henhold til traktatens artikel
190 for så vidt angår den anfægtede beslutning om ikke at godtage tilsagnet,
således at denne beslutning ikke kan underkendes, idet de betragtninger, som
beslutningen er baseret på, ikke er udtryk for en overskridelse af grænserne for de
skønsmæssige beføjelser, sagsøgte rådede over.
- 127.
- Det fjerde og det femte anbringende må herefter forkastes.
- 128.
- Rådet må følgelig frifindes.
Sagens omkostninger
- 129.
- Ifølge procesreglementets artikel 87, stk. 2, dømmes den tabende part til at betale
sagens omkostninger, hvis der er nedlagt påstand herom. Sagsøgeren har tabt
sagen, og Rådet har nedlagt påstand om, at sagsøgeren tilpligtes at betale sagens
omkostninger, hvorfor sagsøgeren bør dømmes til at betale Rådets omkostninger.
Furfural Español har som intervenient nedlagt påstand om, at sagsøgeren tilpligtes
at betale omkostningerne i forbindelse med selskabets intervention, og efter
omstændighederne i sagen bør sagsøgeren ligeledes dømmes til at betale Furfural
Español's omkostninger.
- 130.
- I henhold til artikel 87, stk. 4, første afsnit, bærer institutioner, der er indtrådt i ensag, deres egne omkostninger. Kommissionen bør herefter bære sine egne
omkostninger.
På grundlag af disse præmisser
udtaler og bestemmer
RETTEN (Femte Udvidede Afdeling)
1) Rådet for Den Europæiske Union frifindes.
2) Sagsøgeren bærer sine egne omkostninger og betaler Rådets omkostninger
tillige med Furfural Español's omkostninger som intervenient.
3) Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber bærer sine egne
omkostninger.
García-Valdecasas Tiili Azizi
Moura Ramos Jaeger
|
Afsagt i offentligt retsmøde i Luxembourg den 29. januar 1998.
H. Jung
R. García-Valdecasas
Justitssekretær
Afdelingsformand