Language of document :

Rettens dom af 12. juli 2012 - Guccio Gucci mod KHIM - Chang Qing Qing (GUDDY)

(Sag T-389/11) 

(EF-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EF-ordmærket GUDDY - det ældre nationale ordmærke GUCCI - relativ registreringshindring - risiko for forveksling - det ældre varemærkes høje grad af særpræg som følge af det kendskab offentligheden har hertil- bevis - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009 - begrundelsespligt - artikel 75 i forordning nr. 207/2009)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Guccio Gucci SpA (Firenze, Italien) (ved advokat F. Jacobacci)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (ved V. Melgar, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret og intervenient ved Retten: Chang Qing Qing (Firenze)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 14. april 2011 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 143/2010-1) vedrørende en indsigelsessag mellem Guccio Gucci SpA og Chang Qing Qing

Konklusion

1)    Afgørelsen truffet den 14. april 2011 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 143/2010-1), annulleres, dels for så vidt angår varer i klasse 9 i Nicearrangementet af 15. juni 1957 vedrørende international klassificering af varer og tjenesteydelser til brug ved registrering af varemærker, som revideret og ændret, dels for så vidt angår ædelstene og ædle metaller i klasse 14 i den nævnte aftale.

2)    KHIM betaler sagens omkostninger.

____________

1 - EUT C 282 af 24.9.2011.