Language of document : ECLI:EU:F:2009:130

PERSONALERETTENS DOM

(Anden Afdeling)

29. september 2009

Sag F-114/07

Rainer Wenning

mod

Den Europæiske Politienhed (Europol)

»Personalesag – Europols personale – forlængelse af en kontrakt for en kontraktansat ved Europol – artikel 6 i vedtægten for Europols personale – bedømmelsesrapport«

Angående: Søgsmål anlagt i henhold til artikel 40, stk. 3, i konventionen udarbejdet på grundlag af artikel K.3 i traktaten om Den Europæiske Union om oprettelse af en europæisk politienhed (Europolkonventionen) og artikel 93, stk. 1, i vedtægten for Europols personale, hvorved Rainer Wenning nærmere bestemt har nedlagt påstand om annullation dels af Europols afgørelse af 21. december 2006 om ikke at forlænge hans kontrakt, dels af bedømmelsesrapporten for perioden fra januar til september 2006 samt påstand om, at Europol tilpligtes at betale erstatning for den angiveligt lidte økonomiske og ikke-økonomiske skade.

Udfald: Den Europæiske Politienhed (Europol) frifindes. Hver part bærer sine egne omkostninger.

Sammendrag

1.      Tjenestemænd – tjenestemænd ved Europol – bedømmelsesrapport – udfærdigelse – retningslinjer for bedømmelse af Europols personale

(Vedtægten for Europols personale, art. 6 og 28)

2.      Tjenestemænd – tjenestemænd ved Europol – bedømmelsesrapport – udfærdigelse – ingen ufravigelig frist

(Vedtægten for Europols personale, art. 6 og 28)

3.      Tjenestemænd – bedømmelse – bedømmelsesrapport

4.      Tjenestemænd – bedømmelse – bedømmelsesrapport – udfærdigelse

5.      Tjenestemænd – bedømmelse – bedømmelsesrapport – ændring af vurderingerne i forhold til tidligere bedømmelse

6.      Tjenestemænd – bedømmelse – bedømmelsesrapport – domstolsprøvelse

(Vedtægten for Europols personale, art. 6 og 28)

7.      Tjenestemænd – bedømmelse – bedømmelsesrapport – nødvendig sammenhæng mellem de beskrivende bemærkninger og den talmæssige bedømmelse

8.      Tjenestemænd – tjenestemænd ved Europol – ansættelse – ingen fornyelse af kontrakt på bestemt tid

[Vedtægten for Europols personale, art. 6 og art. 94, stk. 1, litra a)]

1.      Tilsidesættelse af processuelle regler såsom regler, der følger af retningslinjer for fremgangsmåden ved karriereudvikling og bedømmelse, som er vedtaget af Europol, udgør væsentlige uregelmæssigheder, der kan påvirke gyldigheden af en bedømmelsesrapport vedrørende en ansat, såfremt den pågældende kan godtgøre, at rapporten ville have fået et andet indhold, hvis disse uregelmæssigheder ikke havde foreligget.

(jf. præmis 97 og 102)

Henvisning til:

Retten: 9. marts 1999, sag T-212/97, Hubert mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 41, og II, s. 185, præmis 53

Personaleretten: 15. december 2008, sag F-34/07, Skareby mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A-1, s. 0000, og II-A-1, s. 0000, præmis 40, der er genstand for en appel, som verserer for Retten i Første Instans, sag T-91/09 P

2.      Hvad angår udfærdigelsen af bedømmelsesrapporten vedrørende en ansat i Europol foreskriver hverken retningslinjerne eller fremgangsmåden ved karriereudvikling og bedømmelse af de ansatte, at bedømmelsesrapporten skal udfærdiges på et bestemt tidspunkt. Vedtægtens artikel 28 bestemmer udelukkende, at bedømmelsesrapporten skal udfærdiges mindst en gang om året. Selv om administrationen har en ubetinget forpligtelse til at drage omsorg for, at den regelmæssige udfærdigelse af bedømmelsesrapporter sker inden for de frister, der er fastsat i vedtægten, og at de udfærdiges forskriftsmæssigt, både af hensyn til god forvaltningsskik samt for at beskytte tjenestemændenes interesser, har administrationen en rimelig frist til at udfærdige bedømmelsesrapporter, idet der ikke er fastsat bestemmelser om, at bedømmelsesproceduren skal afvikles inden for en bestemt frist. Dertil kommer, at hverken den nævnte personalevedtægt eller de nævnte retningslinjer indeholder et forbud mod at fastsætte, at et mål skal nås inden udløbet af bedømmelsesperioden. De nævnte retningslinjer, hvorefter der skal fastsættes en frist for målene, foreskriver ikke, at fristen skal udløbe samtidig med bedømmelsesperiodens ophør.

(jf. præmis 98 og 99)

Henvisning til:

Retten: 10. maj 2005, sag T-193/03, Piro mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 121, og II, s. 547, præmis 76-78

3.      Bedømmeren skal ved udfærdigelsen af en bedømmelsesrapport foretage bedømmelsen i tæt samarbejde med medbedømmeren, der har mulighed for at ændre eller stadfæste rapporten efter at have afholdt møde med den bedømte tjenestemand på dennes foranledning.

(jf. præmis 100)

Henvisning til:

Retten: 12. juli 2005, sag T-157/04, De Bry mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 199, og II, s. 901, præmis 44

4.      Formålet med bedømmelsesproceduren er at gøre status over den berørte tjenestemands indsats og kvalifikationer ved udløbet af de på forhånd fastsatte tidsperioder. Eftersom medbedømmerens vurdering vedrørende referenceperioden udfærdiges efter en kontradiktorisk procedure, kan den berørte tjenestemænd ikke efterfølgende påberåbe sig, at der ikke er blevet fremført kritik i løbet af referenceperioden. Der kan således ikke stilles krav om, at de værdidomme, der fremføres af en overordnet inden for rammerne af en høring, som gennemføres i forbindelse med bedømmelsesproceduren vedrørende en bestemt periode, skal være genstand for en forudgående drøftelse mellem den bedømte tjenestemand og dennes overordnede eller skal være indeholdt i en skriftlig meddelelse, der fremsendes i løbet af referenceperioden, eftersom disse værdidomme vil blive gjort til genstand for en egentlig kontradiktorisk procedure i forbindelse med bedømmelsesproceduren.

(jf. præmis 104)

Henvisning til:

Domstolen: 9. november 2006, sag C-344/05 P, Kommissionen mod De Bry, Sml. I, s. 10915, præmis 37-45

Retten: 13. december 2005, forenede sager T-155/03, T-157/03 og T-331/03, Cwik mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 411, og II, s. 1865, præmis 142

5.      I forbindelse med udfærdigelsen af bedømmelsesrapporten skal forpligtelsen til at begrunde enhver ændring i forhold til den foregående bedømmelse sikre, at tjenestemanden får kendskab til baggrunden for ændringen af de analytiske vurderinger, kan forvisse sig om, at de anførte faktiske omstændigheder er korrekte, og i kraft af sin ret til at blive hørt fremkomme med sine bemærkninger til den givne begrundelse, idet en bedømmelsesrapport er behæftet med en væsentlig formmangel, når den manglende begrundelse udgør en tilsidesættelse af tjenestemandens ret til at blive hørt.

(jf. præmis 108)

Henvisning til:

Retten: 16. juli 1992, sag T-1/91, Della Pietra mod Kommissionen, Sml. II, s. 2145, præmis 30; Hubert mod Kommissionen, præmis 79; 25. oktober 2005, sag T-50/04, Micha mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 339, og II, s. 1499, præmis 36

6.      Bedømmeren har et særdeles vidt skøn ved vurderingen af det arbejde, som er udført af dem, de skal bedømme. Den retlige prøvelse, som Fællesskabets retsinstanser foretager af bedømmelsesrapportens indhold, er derfor begrænset til en prøvelse af, at fremgangsmåden er forskriftsmæssig, at de faktiske omstændigheder er materielt rigtige, samt at der ikke foreligger en åbenbar fejlbedømmelse eller magtfordrejning. Det påhviler nemlig ikke Fællesskabets retsinstanser at kontrollere berettigelsen af den vurdering, som administrationen har foretaget af en tjenestemands faglige kvalifikationer, når denne bedømmelse indebærer komplekse subjektive vurdering, som ifølge selve deres beskaffenhed ikke kan kontrolleres objektivt.

(jf. præmis 111 og 117)

Henvisning til:

Retten: 9. december 1999, sag T-53/99, Progoulis mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 255, og II, s. 1249, præmis 27 og 29; 12. juni 2002, sag T-187/01, Mellone mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 81, og II, s. 389, præmis 51; 25. oktober 2005, sag T-96/04, Cwik mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 343, og II, s. 1523, præmis 41

Personaleretten: 1. februar 2007, sag F-42/05, Rossi Ferreras mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A-1, s. 0000, og II-A-1, s. 0000, præmis 33

7.      De beskrivende bemærkninger i en bedømmelsesrapport har til formål at begrunde de analytiske vurderinger, der er anført i rapporten. Disse bemærkninger tjener som grundlag for udfærdigelsen af bedømmelsen og gør det muligt for tjenestemanden at forstå den opnåede bedømmelse. Følgelig skal bemærkningerne, henset til deres afgørende rolle ved udfærdigelsen af bedømmelsesrapporten, være sammenhængende med de tildelte point på en sådan måde, at bedømmelsen skal anses for en talmæssig eller analytisk gengivelse af bemærkningerne. Henset til det særdeles vide skøn, bedømmerne har, når de skal vurdere det arbejde, som er udført af dem, som de skal bedømme, kan en eventuel manglende sammenhæng i en bedømmelsesrapport imidlertid kun begrunde en annullation, hvis den er åbenbar.

(jf. præmis 132)

Henvisning til:

Retten: 13. december 2005, Cwik mod Kommissionen, præmis 80

8.      Administrationen har i princippet ikke pligt til at begrunde den akt, hvorved den træffer afgørelse om ikke at forny en ansættelseskontrakt, der er indgået for en bestemt periode, i forbindelse med kontraktens udløb. Hver kontraktpart må fra det tidspunkt, hvor kontraktforholdet begynder, forvente, at den anden part gør brug af sin ret til ved kontraktens udløb at påberåbe sig kontraktens bestemmelser i overensstemmelse med det aftalte mellem parterne, dvs. således at kontrakten udløber på det aftalte tidspunkt. Såfremt det ikke er aftalt, at en tidsbegrænset kontrakt kan forlænges, vil det derfor normalt ikke være nødvendigt for administrationen at begrunde sit ønske om at fastholde, at kontrakten skal udløbe på det oprindeligt aftalte tidspunkt.

Europol har imidlertid ved afgørelse af 8. december 2006 truffet af Europols direktør vedrørende gennemførelsen af artikel 6 i vedtægten for Europols personale, der indeholder bestemmelser om forlængelse af kontrakter i Europol, indført en særlig ordning, som har til formål at sikre gennemsigtighed omkring processen med at forlænge kontrakter. Ved at indføre en sådan særlig ordning har Europol præciseret de kriterier, som Europol vil anvende i forbindelse med udøvelsen af dens skønsbeføjelse i forhold til spørgsmålet om, hvorvidt en ansættelseskontrakt skal forlænges eller ej. Dette indebærer en selvpålagt begrænsning af denne beføjelse, eftersom Europol har pligt til at overholde de retningsgivende bestemmelser, den har pålagt sig selv.

Det følger heraf, at person, som er ansat ved Europol i henhold til en tidsbegrænset kontrakt, har krav på, at Europol foretager en grundig og objektiv undersøgelse af, om den pågældende opfylder de betingelser, der er fastsat for at opnå en kontraktforlængelse. Såfremt den ansatte får afslag på en sådan forlængelse, har den pågældende en legitim interesse i at modtage en begrundelse, der afspejler, at der er foretaget en sådan grundig og objektiv undersøgelse.

(jf. præmis 142-147)

Henvisning til:

Retten: 1. marts 2005, sag T-143/03, Smit mod Europol, Sml. Pers. I-A, s. 39, og II, s. 171, præmis 26-28, 30 og 32; 1. marts 2005, sag T-258/03, Mausolf mod Europol, Sml. Pers. I-A, s. 45, og II, s. 189, præmis 21-23, 25 og 27