Language of document : ECLI:EU:C:2015:845

Sag C-333/14

Scotch Whisky Association m.fl.

mod

Lord Advocate og Advocate General for Scotland

[anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Court of Session (Scotland)]

»Præjudiciel forelæggelse – fælles markedsordning for landbrugsprodukter – forordning (EU) nr. 1308/2013 – frie varebevægelser – artikel 34 TEUF – kvantitative restriktioner – foranstaltninger med tilsvarende virkning – minimumspris for alkoholholdige drikkevarer beregnet på grundlag af mængden af alkohol i produktet – begrundelse – artikel 36 TEUF – beskyttelsen af menneskers liv og sundhed – den nationale rets afgørelse«

Sammendrag – Domstolens dom (Anden Afdeling) af 23. december 2015

1.        Landbrug – fælles markedsordning – vin – national lovgivning, der pålægger en minimumspris pr. alkoholenhed for detailhandel med vin – lovlig – begrundelse – beskyttelsen af menneskers liv og sundhed – betingelse – overholdelse af proportionalitetsprincippet

(Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1308/2013, art. 167)

2.        Frie varebevægelser – kvantitative restriktioner – foranstaltninger med tilsvarende virkning – national lovgivning, der pålægger en minimumspris pr. alkoholenhed for detailhandel med alkoholholdige drikkevarer – ikke tilladt – begrundelse – beskyttelsen af menneskers liv og sundhed – forpligtelse til at anvende de mindre restriktive foranstaltninger – den nationale rets efterprøvelse

(Art. 34 TEUF og 36 TEUF)

3.        Frie varebevægelser – undtagelser – beskyttelsen af menneskers liv og sundhed – national lovgivning, der pålægger en minimumspris pr. alkoholenhed for detailhandel med alkoholholdige drikkevarer – begrundelse – betingelse – overholdelse af proportionalitetsprincippet – bedømmelseskriterier – tidspunkt, der skal tages i betragtning

(Art. 36 TEUF)

1.        Forordning nr. 1308/2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af forordning nr. 922/72, nr. 234/79, nr. 1037/2001 og nr. 1234/2007, skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for en national foranstaltning, der pålægger en minimumspris pr. alkoholenhed for detailhandel med vin, på den betingelse, at denne foranstaltning faktisk er egnet til at sikre formålet om beskyttelse af menneskers liv og sundhed, og at den under hensyntagen til målsætningerne med den fælles landbrugspolitik og til den tilfredsstillende funktion af den fælles markedsordning for landbrugsprodukter ikke går ud over, hvad der er nødvendigt for at nå det nævnte formål om beskyttelse af menneskers liv og sundhed.

Forordning nr. 1308/2013 indeholder nemlig hverken bestemmelser, der giver mulighed for fastsættelse af detailsalgsprisen af vin, om det er på nationalt eller unionsniveau, eller bestemmelser, der forbyder medlemsstaterne at vedtage nationale foranstaltninger, der fastsætter sådanne priser. Følgelig har medlemsstaterne i princippet fortsat kompetence til at vedtage visse foranstaltninger, som ikke er foreskrevet i nævnte forordning, med det forbehold, at disse foranstaltninger ikke gør undtagelser fra nævnte forordning eller i øvrigt tilsidesætter den, eller opstiller hindringer for, at den kan fungere efter hensigten. Hvad i denne henseende angår pålæggelsen af en minimumspris pr. alkoholenhed, kan denne udgøre en tilsidesættelse af forordning nr. 1308/2013, for så vidt som den er i strid med princippet om den frie prisdannelse ved salg af landbrugsprodukter på grundlag af den frie konkurrence, som denne forordning bygger på. Idet indførelsen af en fælles markedsordning for landbrugsprodukter ikke er til hinder for, at medlemsstaterne anvender nationale bestemmelser, der forfølger andre samfundstjenlige formål end denne ordning, kan en medlemsstat dog påberåbe sig formålet om beskyttelse af menneskers liv og sundhed for at begrunde en foranstaltning, der tilsidesætter ordningen om den frie prisdannelse under forhold med effektiv konkurrence, som forordning nr. 1308/2013 bygger på.

En restriktiv foranstaltning skal imidlertid opfylde proportionalitetsprincippet, dvs. være egnet til at sikre virkeliggørelsen af det forfulgte mål og ikke gå ud over, hvad der er nødvendigt for at opnå dette mål. En prøvelse af proportionaliteten skal ske særligt under hensyn til målsætningerne for den fælles landbrugspolitik og til den tilfredsstillende funktion af den fælles markedsordning for landbrugsprodukter, hvilket kræver en afvejning af disse målsætninger og det formål om beskyttelse af menneskers sundhed, der forfølges med den nationale lovgivning.

(jf. præmis 17, 19, 24 og 26-29 samt domskonkl. 1)

2.        Artikel 34 TEUF og 36 TEUF skal fortolkes således, at de er til hinder for, at en medlemsstat – af hensyn til formålet om beskyttelse af menneskers liv og sundhed gennem en forhøjelse af forbrugerpriserne på alkohol – vælger en lovgivning, der pålægger en minimumspris pr. alkoholenhed for detailhandel med alkoholholdige drikkevarer, og fravælger en foranstaltning, såsom en forhøjelse af punktafgifterne, der kan være mindre restriktiv for samhandelen og konkurrencen inden for Den Europæiske Union. Den omstændighed alene, at denne sidstnævnte foranstaltning er egnet til at medføre supplerende fordele og mere generelt kan opfylde formålet om at bekæmpe alkoholmisbrug, kan ikke begrunde, at foranstaltningen fravælges.

Den nævnte lovgivning, alene som følge af den omstændighed, at den udelukker, at den lavere kostpris for indførte varer kommer til udtryk i salgsprisen til forbrugerne, kan nemlig hindre adgangen til det nationale marked for alkoholholdige drikkevarer, der markedsføres lovligt i andre medlemsstater, og udgør således en foranstaltning med tilsvarende virkning som en kvantitativ restriktion som omhandlet i artikel 34 TEUF. Som sådan kan denne foranstaltning navnlig kun være begrundet i hensynet om beskyttelse af menneskers liv og sundhed som omhandlet i artikel 36 TEUF, hvis denne foranstaltning er egnet til at sikre opfyldelsen af det forfulgte formål, og ikke går ud over, hvad der er nødvendigt for, at formålet opnås. For så vidt angår den pågældende lovgivnings egnethed til at opnå sit formål om beskyttelse af menneskers liv og sundhed, forekommer det i denne henseende ikke urimeligt at antage, at en foranstaltning, som fastsætter en minimumspris for alkoholholdige drikkevarer, som er billige, hvorved det i særdeleshed tilsigtes at forhøje priserne på alkoholholdige drikkevarer, er egnet til at reducere alkoholforbruget generelt og mere specifikt det farlige eller skadelige alkoholforbrug, eftersom de alkoholforbrugere, der har et sådant forbrug, i vidt omfang køber alkoholholdige drikkevarer, som er billige.

Hvad angår spørgsmålet om, hvorvidt nævnte nationale lovgivning går ud over, hvad der er nødvendigt for effektivt at beskytte menneskers liv og sundhed, kan en skatte- og afgiftsmæssig foranstaltning, der forhøjer afgiften på alkoholholdige drikkevarer, være mindre restriktiv for handelen med disse produkter i Unionen end en foranstaltning, der pålægger en minimumspris pr. alkoholenhed. Sidstnævnte foranstaltning begrænser nemlig i betydelig grad de erhvervsdrivendes frihed til at fastsætte deres detailsalgspris og udgør følgelig en alvorlig hindring for adgangen til det nationale marked for alkoholholdige drikkevarer, der markedsføres lovligt i andre medlemsstater, samt for den frie konkurrence på dette marked. Den omstændighed, at en forhøjet afgift på alkoholholdige drikkevarer i denne henseende medfører en generel forhøjelse af priserne på disse drikkevarer, der vil påvirke både de alkoholforbrugere, der har et moderat alkoholforbrug, og de alkoholforbrugere, der nærmer sig et farligt eller skadeligt forbrug, forekommer ikke – under hensyn til det dobbelte formål, der forfølges med den i pågældende lovgivning – at kunne føre til den konklusion, at den nævnte forhøjede afgift skulle være mindre effektiv end den valgte foranstaltning. Tværtimod kan det forhold, at en foranstaltning i form af forhøjet afgift kan indebære supplerende fordele i forhold til pålæggelsen af en minimumspris pr. alkoholenhed, idet den bidrager til at opnå det overordnede mål om at bekæmpe alkoholmisbrug, under sådanne omstændigheder ikke blot ikke udgøre en grund til at fravælge en sådan foranstaltning, men udgør reelt en begrundelse for at anvende en sådan foranstaltning i stedet for den foranstaltning, der pålægger en minimumspris pr. alkoholenhed.

(jf. præmis 32, 33, 36, 46-48 og 50 samt domskonkl. 2)

3.        Artikel 36 TEUF skal fortolkes således, at en national ret – når den tager stilling til en national lovgivning med hensyn til begrundelsen vedrørende beskyttelse af menneskers liv og sundhed i denne bestemmelses forstand – er forpligtet til at foretage en objektiv vurdering af, om de af den pågældende medlemsstat fremlagte beviser støtter den konklusion, at der er rimelig grund til at antage, at de valgte midler er egnede til at opfylde de forfulgte formål, såvel som af muligheden for at opnå disse formål gennem foranstaltninger, der er mindre restriktive for de frie varebevægelser og den fælles markedsordning for landbrugsprodukter.

Hvad angår en national lovgivning, der pålægger en minimumspris pr. alkoholenhed for detailhandel med alkoholholdige drikkevarer, kan den nationale ret tage hensyn til, om der eventuelt foreligger videnskabelig usikkerhed med hensyn til de konkrete og reelle virkninger på alkoholforbruget af en sådan foranstaltning, for at opnå det forfulgte formål. Den omstændighed, at den nationale lovgivning foreskriver, at fastsættelsen af en minimumspris pr. alkoholenhed kun gælder i en bestemt periode, medmindre den nationale lovgiver beslutter at opretholde den, udgør i denne henseende et moment, som den nationale ret ligeledes kan tage i betragtning. Denne ret skal ligeledes vurdere karakteren og omfanget af den restriktion af de frie varebevægelser, der følger af en foranstaltning som minimumsprisen pr. alkoholenhed, i forbindelse med den sammenligning, den skal foretage, med andre mulige foranstaltninger, der i mindre grad påvirker samhandelen inden for Unionen, samt denne foranstaltnings indvirkning på den tilfredsstillende funktion af den fælles markedsordning for landbrugsprodukter, idet en sådan vurdering er uadskilleligt forbundet med prøvelsen af proportionaliteten.

Hvad i øvrigt angår det tidspunkt, hvor lovligheden af den pågældende foranstaltning skal vurderes skal artikel 36 TEUF fortolkes således, at efterprøvelsen af proportionaliteten af en foranstaltning, der pålægger en minimumspris pr. alkoholenhed for detailhandel med alkoholholdige drikkevarer, ikke er begrænset til kun at omfatte de oplysninger, beviser eller andre dokumenter, som den nationale lovgiver havde til rådighed, da denne vedtog en sådan foranstaltning. Under omstændigheder, hvor den nationale ret skal efterprøve overensstemmelsen af en national lovgivning med EU-retten, selv om denne lovgivning ikke er trådt i kraft i den nationale retsorden, skal efterprøvelsen af, om nævnte foranstaltning er i overensstemmelse med EU-retten, i denne henseende foretages på grundlag af de oplysninger, beviser eller andre dokumenter, som den nationale ret har til rådighed på det tidspunkt, hvor den træffer afgørelse, på de betingelser, der er fastsat i national ret.

(jf. præmis 57-59, 63 og 65 samt domskonkl. 3 og 4)