Language of document :

Rettens kendelse af 5. september 2019 – Italien mod Kommissionen

(Forenede sager T-313/15 og T-317/15) 1

[Sprogordning – meddelelser om almindelige udvælgelsesprøver med henblik på ansættelse af administratorer – valg af andet sprog blandt tre sprog – forordning nr. 1 – vedtægtens artikel 1d, stk. 1, artikel 27 og artikel 28, litra f) – princippet om forbud mod forskelsbehandling – proportionalitet – åbenbart, at søgsmålet skal tages til følge]

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Den Italienske Republik (ved G. Palmieri, som befuldmægtiget, bistået af avvocato dello Stato P. Gentili))

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (først ved J. Currall og G. Gattinara, derefter ved G. Gattinara, F. Simonetti og D. Milanowska, som befuldmægtigede)

Intervenient til støtte for sagsøgeren: Kongeriget Spanien (ved M. J. García-Valdecasas Dorrego, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

I sag T-313/15, søgsmål støttet på artikel 263 TEUF med påstand om annullation af meddelelse om almindelig udvælgelsesprøve EPSO/AD/301/15, med henblik på oprettelse af en reserveliste over administratorer (AD 5) (EUT 2015, C 92 A, s. 1), og, i sag T-317/15, søgsmål støttet på artikel 263 TFUE med påstand om annullation af meddelelse om almindelig udvælgelsesprøve EPSO/AD/302/15, med henblik på oprettelse af en reserveliste over administratorer inden for revision (AD 5) (EUT 2015, C 99 A, s. 1).

Konklusion

Sagerne T-313/15 og T-317/15 R forenes med henblik på denne kendelse.

Meddelelse om almindelig udvælgelsesprøve EPSO/AD/301/15, med henblik på oprettelse af en reserveliste over administratorer (AD 5), og meddelelse om almindelig udvælgelsesprøve EPSO/AD/302/15, med henblik på oprettelse af en reserveliste over administratorer inden for revision (AD 5), annulleres.

Europa-Kommissionen bærer sine egne omkostninger og betaler af Den Italienske Republik afholdte omkostninger.

Kongeriget Spanien bærer sine egne omkostninger.

____________

1 EUT C 262 af 10.8.2015.