Language of document : ECLI:EU:T:2016:200

Foreløbig udgave





Kendelse afsagt af Rettens præsident den 7. april 2016 – ADR Center mod Kommissionen

(Sag T-364/15 R)

»Særlige rettergangsformer – voldgiftsbestemmelse – kontrakter indgået med henblik på gennemførelse af projekter støttet af Unionen inden for rammerne af »civilrets«-programmet – eksigibel afgørelse truffet af Kommissionen om at søge tilbagebetaling af de udbetalte beløb – begæring om udsættelse af gennemførelse – ingen uopsættelighed«

1.                     Særlige rettergangsformer – udsættelse af gennemførelse – foreløbige forholdsregler – betingelser – fumus boni juris – uopsættelighed – alvorlig og uoprettelig skade – kumulativ karakter – afvejning af samtlige interesser i sagen – skønsbeføjelse for dommeren i sager om foreløbige forholdsregler (art. 256, stk. 1, TEUF, 278 TEUF, 279 TEUF og art. 299, stk. 4, TEUF; Rettens procesreglement, art. 156, stk. 3, og art. 161, stk. 1) (jf. præmis 17-19)

2.                     Særlige rettergangsformer – udsættelse af gennemførelse – foreløbige forholdsregler – betingelser – uopsættelighed – alvorlig og uoprettelig skade – bevisbyrde – økonomisk tab – pligt til at fremlægge konkrete og præcise oplysninger, der underbygges af detaljerede dokumentbeviser – situation, der kan bringe det sagsøgende selskabs eksistens i fare – vurdering under hensyntagen til situationen for den koncern, som det tilhører (art. 278 TEUF og 279 TEUF; Rettens procesreglement, art. 156, stk. 3) (jf. præmis 26-30, 32, 34-36, 38 og 39)

Sagens genstand

Begæring om udsættelse af tvangsfuldbyrdelse af afgørelse C (2015) 3117 final vedtaget af Kommissionen den 4. maj 2015 vedrørende inddrivelse af 432 637,97 EUR plus renter, som skal betales af ADR Center Srl med henvisning til debetnota nr. 3241408192 og nr. 3241409206, som henholdsvis angår 155 507,97 EUR og 277 130 EUR.

Konklusion

1)

Begæringen om foreløbige forholdsregler tages ikke til følge.

2)

Kendelse afsagt den 22. januar 2016 ophæves, for så vidt som den vedrører sag T-364/15.

3)

Afgørelsen om sagens omkostninger udsættes.