Sag anlagt den 16. maj 2007 - Wolfgang A. Mandt mod Europa-Parlamentet
(Sag F-45/07)
Processprog: tysk
Parter
Sagsøger: Wolfgang A. Mandt (Kreuztal, Tyskland) (ved Rechtsanwältin B. Kolb)
Sagsøgt: Europa-Parlamentet
Sagsøgerens påstande
Europa-Parlamentets afgørelse af 8. februar 2007 om at nedsætte sagsøgerens efterladtepension med 50% annulleres
Europa-Parlamentet tilpligtes med tilbagevirkende kraft fra 1. april 2006 og fremover at betale sagsøgeren yderligere 50% mere om måneden i efterladtepension for hans afdøde kone Gisela Neumann.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Europa-Parlamentet har nedsat sagsøgerens efterladtepension i dennes egenskab af enkemand efter Gisela Neumann med 50%, idet Parlamentet ikke anerkender den retskraftige, belgiske skilsmissedom, som hans afdøde hustru opnåede over sin første ægtemand i 1995.
Søgsmålet er anlagt til prøvelse af dels afgørelsen om ikke at anerkende denne dom, dels af Rådets forordning nr. 2201/2203 (EF) af 24. november 2003. Sagsøgeren har anført, at han er den eneste efterlevende ægtefælle, da ægteskabet mellem ham og den afdøde gyldigt blev indgået (artikel 18 i vedtægtens bilag VIII).
____________