RETTENS DOM (Appelafdelingen)

20. oktober 2008

Sag T-278/07 P

Luigi Marcuccio

mod

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

»Appel – personalesag – tjenestemænd – social sikring – arbejdsulykke – afgørelse om at afslutte proceduren vedrørende anvendelse af vedtægtens artikel 73 – ingen bebyrdende retsakt – appellen ugrundet«

Angående: Appel af kendelse afsagt af Personaleretten (Første Afdeling) den 11. maj 2007, Marcuccio mod Kommissionen (sag F-2/06, endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser), med påstand om ophævelse af denne kendelse.

Udfald: Appellen forkastes. Luigi Marcuccio bærer sine egne omkostninger og betaler Kommissionens omkostninger i appelsagen.

Sammendrag

1.      Appel – anbringender – urigtig bedømmelse af de faktiske omstændigheder – formaliteten – afvisning – retlig vurdering af de faktiske omstændigheder

(Art. 225 A EF)

2.      Retspleje – afgørelse truffet ved begrundet kendelse – foranstaltninger med henblik på sagens tilrettelæggelse – foranstaltninger, der ikke er til hinder for afsigelse af en sådan kendelse

(Rettens procesreglement, art. 64 og 111; Rådets beslutning 2004/752, art. 3, stk. 4)

1.      En appel kan kun støttes på, at Retten har overtrådt visse retsregler, idet enhver bedømmelse af faktisk karakter er udelukket. Det er alene Personaleretten, der er kompetent til dels at fastlægge de faktiske omstændigheder i sagen, når bortses fra tilfælde, hvor den indholdsmæssige urigtighed af dens konstateringer følger af de akter, den har fået forelagt i sagen, dels at tage stilling til disse faktiske omstændigheder. Når Personaleretten har fastlagt eller vurderet de faktiske omstændigheder, har Retten i første instans i henhold til artikel 225 EF imidlertid kompetence til at gennemføre en kontrol af den retlige vurdering af disse faktiske omstændigheder og de retlige konsekvenser, Personaleretten har draget.

(jf. præmis 20)

Henvisning til: Domstolen, 27. november 2001, sag C-270/99 P, Z mod Parlamentet, Sml. I, s. 9197, præmis 37 og den deri nævnte retspraksis.

2.      Foranstaltninger med henblik på sagens tilrettelæggelse som omhandlet i artikel 64 i procesreglementet for Retten i Første Instans, såsom et forsøg på en forligsmæssig løsning af tvisten, er ikke i sig selv til hinder for at træffe afgørelse ved begrundet kendelse i medfør af samme reglements artikel 111, såfremt de i bestemmelsen nævnte betingelser er opfyldt.

(jf. præmis 41 og 42)

Henvisning til: Domstolen, 19. januar 2006, sag C-547/03 P, AIT mod Kommissionen, Sml. I, s. 845, præmis 30.