Rettens dom af 13. december 2023 – SB mod EU-Udenrigstjenesten
(Sag T-621/22) 1
[Personalesag – ansatte ved EU-Udenrigstjenesten – ansættelse – meddelelse om ledig stilling – mobilitetsprocedure – afslag på ansøgning – vedtægtens artikel 98, stk. 1 – ansættelsesvilkårenes artikel 2, litra e) – åbenbart urigtigt skøn – berettiget forventning – ligebehandling – magtfordrejning – ansvar – økonomisk og ikke-økonomisk skade]
Processprog: fransk
Parter
Sagsøger: SB (ved advokaterne L. Burguin, T. Bontinck og A. Guillerme)
Sagsøgt: Tjenesten for EU’s Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) (ved S. Falek, A. Ireland og R. Coesme, som befuldmægtigede)
Sagens genstand
Sagsøgeren har i henhold til artikel 270 TEUF anlagt søgsmål med påstand om erstatning for den økonomiske og ikke-økonomiske skade, som hun hævder at have lidt som følge af dels de afgørelser, som ansættelsesmyndigheden ved Tjenesten for EU’s Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) traf den 10. november 2021, hvorved denne myndighed meddelte afslag på sagsøgerens ansøgning til stillingerne som [fortroligt], som bekræftet og suppleret ved ansættelsesmyndighedens skrivelse af 1. februar 2022, dels den angiveligt ansvarspådragende adfærd, som EU-Udenrigstjenesten udviste i forbindelse med disse afgørelser.
Konklusion
1) Tjenesten for EU’s Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) frifindes.
2) SB betaler sagsomkostningerne.
____________
1 EUT C 441 af 21.11.2022.