Language of document : ECLI:EU:T:2008:494





Rettens dom (Ottende Afdeling) af 13. november 2008 – SPM mod Rådet og Kommissionen

(Sag T-128/05)

»Fællesskabets ansvar uden for kontrakt – fælles markedsordning – bananer – ordning for indførsel af bananer med oprindelse i AVS-staterne til Den Europæiske Union – lovlig eller ulovlig adfærd – tab angiveligt lidt af en uafhængig AVS-producent«

1.                     Ansvar uden for kontraktforhold – betingelser – tilstrækkeligt kvalificeret tilsidesættelse af en bestemmelse, som tillægger borgerne rettigheder (art. 288, stk. 2, EF) (jf. præmis 53-56)

2.                     Retspleje – stævning – formkrav – fastlæggelse af søgsmålets genstand [statutten for Domstolen, art. 21, stk. 1, og art. 53, stk. 1; Rettens procesreglement, art. 44, stk. 1, litra c)] (jf. præmis 62-64)

3.                     Landbrug – fælles landbrugspolitik – fællesskabsinstitutionernes skønsbeføjelse – rækkevidde – domstolsprøvelse – grænser (jf. præmis 94 og 114)

4.                     Internationale aftaler – Fællesskabets aftaler – direkte virkning – betingelser – fjerde Lomékonvention (fjerde AVS-EØF-konvention undertegnet i Lomé den 15.12.1989, art. 168, og protokol nr. 5; AVS-EF-Cotonouaftalen, protokol nr. 5, art. 1) (jf. præmis 97-106, 119 og 131)

5.                     Landbrug – fælles markedsordning – bananer – importordning (Rådets forordning nr. 1637/98; Kommissionens forordning nr. 2362/98) (jf. præmis 116, 146-159, 164-170 og 178-182)

6.                     Konkurrence – administrativ procedure – undersøgelse af klager (Rådets forordning nr. 856/1999; AVS-EF-Cotonouaftalen, protokol nr. 5, art. 1) (jf. præmis 132 og 133)

7.                     Ansvar uden for kontraktforhold – betingelser – retsakt – reelt tab, årsagsforbindelse og usædvanligt og særligt tab – kumulativ karakter (art. 288, stk. 2, EF) (jf. præmis 187 og 188)

Angående

Erstatningssøgsmål i henhold til artikel 235 EF og 288, stk. 2, EF, der primært er begrundet med, at Rådet og Kommissionen har udvist en ulovlig adfærd i forbindelse med fastsættelsen af bestemmelserne om indførsel af bananer til Fællesskabet, og subsidiært, at Fællesskabet er ansvarligt i tilfælde af, at de to institutioner ikke har udvist en ulovlig adfærd.

Konklusion

1)

Rådet for Den Europæiske Union og Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber frifindes.

2)

Société des plantations de Mbanga SA (SPM) betaler sagens omkostninger.