Meddelelse til EU-tidende

 

Sag anlagt den 24. oktober 2002 af Kotug International B.V., Sleepdienst Adriaan Kooren B.V. og K&K International B.V. mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber.

(Sag T-326/02)

(Processprog: nederlandsk)

Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 24. oktober 2002 anlagt sag mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber af Kotug International B.V., Sleepdienst Adriaan Kooren B.V. og K&K International B.V., Rotterdam, ved advokat T.R. Ottervanger, og med valgt adresse i Luxembourg.

Sagsøgerne har nedlagt følgende påstande:

1)Principalt, Kommissionens beslutning af 19. juni 2002, nr. K(2002)2158 endelig udg. om statsstøtte fra Nederlandene til nederlandske slæbebådes virksomhed i havne og indre farvande i Fællesskabet, annulleres.

2)Subsidiært, artikel 2 og 3 i Kommissionens anfægtede beslutning, hvori Kommissionen bl.a. har pålagt den nederlandske regering at træffe alle nødvendige foranstaltninger til at kræve støtten tilbage fra de begunstigede ( med undtagelse af støtte, der er givet før den 12. september 1990 ( annulleres.

3)Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Sagsøgerne var begunstigede af den såkaldte skattebegunstigelse og tonnagebeskatning, som Nederlandene har indført til fordel for bl.a. skibe, der er bestemt til slæbebådsvirksomhed og ydelse af bistand til søs. I den anfægtede beslutning udtaler Kommissionen, at denne ordning er ny statsstøtte for slæbebådsvirksomhed, som hovedsagelig finder sted i og omkring havne i Fællesskabet og i indre farvande i Fællesskabet, og ikke hovedsageligt til søs. Kommissionen har ligeledes krævet, at de nederlandske myndigheder skal tilbagesøge denne støtte.

Sagsøgerne har anført, at Kommissionen har tilsidesat EF-traktaten og forordning nr. 659/1999 ¹, idet den betegner de pågældende ordninger som ny statsstøtte. Ifølge sagsøgerne er de pågældende ordninger imidlertid bestående statsstøtte, der er godkendt af Kommissionen.

Der er ifølge sagsøgerne således ikke tale om en ændring af den bestående støtte. Ifølge Kommissionen er fortolkningen af den nederlandske lov ændret i årenes løb. Herved blev der mulighed for at give støtte til slæbebåde, snarere på grund af tekniske skibskriterier end på grund af det sted, hvor aktiviteterne finder sted. Ifølge sagsøgerne fremgik dette imidlertid klart af de lovtekster, som de nederlandske myndigheder anmeldte, og hvori der ikke blev anvendt noget faktisk geografisk, men et teknisk kvalitativt kriterium. Fortolkningen af støtteordningerne er således heller ikke ændret.

Sagsøgerne har endvidere anført, at Kommissionen ikke har fulgt den rette procedure. Ifølge sagsøgerne har Kommissionen, efter at have modtaget supplerende oplysninger, aldrig fremsat en henstilling med forslag om passende foranstaltninger i henhold til artikel 18 i forordning nr. 659/1999. Kommissionen har heller ikke på grundlag af artikel 9 i forordning nr. 659/1999 foretaget en fornyet undersøgelse af den støtteforanstaltning, som den har godkendt. Sagsøgerne har anført, at kravene i denne artikel heller ikke er opfyldt, da der ikke er tale om urigtige oplysninger. Desuden har Kommissionen ifølge sagsøgerne ikke godtgjort, at de pågældende ordninger ikke er omfattet af den støtteforanstaltning, som den tidligere har godkendt.

Sagsøgerne har dernæst anført, at den anfægtede beslutning er i strid med EF-traktatens artikel 87, stk. 3. Ifølge sagsøgerne har Kommissionen med urette erklæret de pågældende ordninger for uforenelige med det fælles marked. Sagsøgerne har anført, at slæbetjenester, der udføres af søgående slæbebåde for søgående skibe, uanset hvor disse aktiviteter finder sted, er omfattet af EF-retningslinjerne for statsstøtte til søtransportsektoren ².

Den anfægtede beslutning er ifølge sagsøgerne desuden i strid med princippet om beskyttelse af den berettigede forventning og artikel 14 i forordning nr. 659/1999. Ifølge sagsøgerne var de berettiget til at forvente, at støtteforanstaltningen var lovlig, da den var godkendt af Kommissionen. En tilbagekrævning af den modtagne støtte ville da også være i strid med sagsøgernes berettigede forventninger.

Da Kommissionen har ændret holdning til fiskale foranstaltninger for søtransport, er den anfægtede beslutning ifølge sagsøgerne også i strid med retssikkerhedsprincippet. En ændret holdning til støtteforanstaltninger kan ifølge sagsøgerne ikke føre til, at en godkendt støtteordning betegnes som ny i stedet for bestående støtte.

Sagsøgerne har endvidere påberåbt sig tilsidesættelse af lighedsprincippet, proportionalitetsprincippet og kravet om begrundelse.

____________

¹ - (Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 af 22. marts 1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af EF-traktatens artikel 93 (EFT L 83, s. 1).

² - (EF-retningslinjer for statsstøtte til søtransportsektoren (EFT 1997 C 205, s. 5).