RETTENS DOM (Ottende Afdeling)

5. juli 2012 (*)

»EUGFL – Garantisektionen – udgifter, der ikke kan finansieres – frugt og grøntsager – landdistriktsudvikling – tilsidesættelse af betalingsfrist – opfyldelse af en af Domstolen afsagt dom – retskraft – frist på 24 måneder – proportionalitetsprincippet«

I sag T-86/08,

Den Hellenske Republik, først ved V. Kontolaimos, S. Charitaki og M. Tassopoulou, derefter ved M. Tassopoulou, I. Chalkias og K. Tsagkaropoulos, som befuldmægtigede,

sagsøger,

mod

Europa-Kommissionen ved H. Tserepa-Lacombe, som befuldmægtiget, bistået af advokat P. Katsimani,

sagsøgt,

angående en påstand om annullation af beslutning 2008/68/EF af 20. december 2007 om udelukkelse fra EF-finansiering af visse udgifter, som medlemsstaterne har afholdt for Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL), Garantisektionen (EUT 2008 L 18, s. 12), i det omfang beslutningen omhandler visse udgifter afholdt af Den Hellenske Republik,

har

RETTEN (Ottende Afdeling)

sammensat af afdelingsformanden, L. Truchot, og dommerne M.E. Martins Ribeiro og H. Kanninen (refererende dommer),

justitssekretær: fuldmægtig S. Spyropoulos,

på grundlag af den skriftlige forhandling og efter retsmødet den 22. juni 2011,

afsagt følgende

Dom

 Tvistens baggrund

1        Ved beslutning 2008/68/EF af 20. december 2007 om udelukkelse fra EF-finansiering af visse udgifter, som medlemsstaterne har afholdt for Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL), Garantisektionen (EUT 2008 L 18, s. 12, herefter »den anfægtede beslutning«), udelukkede Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber visse udgifter, som bl.a. Grækenland havde afholdt inden for områderne frugt og grønt, ledsageforanstaltninger vedrørende landdistriktsudviklingen og finansrevision fra EF-finansiering.

2        Dette søgsmål vedrører følgende finansielle korrektioner:

–        en korrektion med en fast sats på 2% af støtten til forarbejdning af citrusfrugter for regnskabsårene 1998 og 1999, svarende til et samlet beløb på 345 259,93 EUR på grundlag af »kontrolmangler – betalinger med checks hæmmer kvaliteten af den udførte kontrol«

–        en korrektion med en fast sats på 5% for ledsageforanstaltninger vedrørende landdistriktsudviklingen for regnskabsårene 2003 og 2004, svarende til et beløb på 1 331 047 EUR, på grundlag af at »krydskontrollen [ikke er] helt tilfredsstillende«

–        en punktvis korrektion vedrørende forsinkede betalinger for regnskabsåret 2004 med et beløb på 5 279 881,28 EUR.

1.     Den finansielle korrektion, der blev anvendt på udgifter inden for området »frugt og grønt – forarbejdning af citrusfrugter« for regnskabsårene 1998 og 1999

3        Fra den 23. til den 26. februar 1999 og fra den 22. til den 24. marts 1999 gennemførte Kommissionens tjenestegrene et kontrolbesøg i Grækenland vedrørende de udgifter, Den Hellenske Republik havde afholdt inden for området »frugt og grønt – forarbejdning af citrusfrugter« for regnskabsårene 1998 og 1999.

4        Ved skrivelse af 16. august 1999 meddelte Kommissionen Den Hellenske Republik resultaterne af sin undersøgelse. Den Hellenske Republik besvarede skrivelsen den 1. oktober 1999.

5        Den 27. januar 2000 inviterede Kommissionen Den Hellenske Republik til at deltage i en gensidig drøftelse, som fandt sted den 12. april 2000. Referatet af denne drøftelse blev meddelt Den Hellenske Republik ved Kommissionens skrivelse af 16. juni 2000. Den Hellenske Republik fremsatte sine bemærkninger ved skrivelse af 21. juli 2000.

6        Den 6. december 2001 indbragte Den Hellenske Republik sagen for forligsorganet, som afgav sin udtalelse den 25. april 2002.

7        Kommissionen meddelte Den Hellenske Republik sin endelige stillingtagen ved skrivelse af 24. juni 2002.

8        Den 5. november 2002 vedtog Kommissionen beslutning 2002/881/EF om at udelukke visse udgifter, som medlemsstaterne har afholdt for Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL), Garantisektionen, fra EF-finansiering (EFT L 306 s. 26).

9        Ved stævning indleveret til Domstolens Justitskontor den 3. januar 2003 anlagde Den Hellenske Republik søgsmål med påstand om annullation af beslutning 2002/881, i det omfang den vedrørte finansielle korrektioner for det første på et beløb på 2 438 896,91 EUR for regnskabsårene 1997-2001 vedrørende sektoren for frugt og grøntsager, for det andet på et beløb på 11 352 868 EUR for regnskabsårene 1999-2001 vedrørende dyrepræmier for kvæg og for det tredje på et beløb på 22 969 271 EUR for regnskabsårene 1998 og 1999 vedrørende dyrepræmier for får og geder.

10      Domstolen annullerede beslutning 2002/881 ved dom af 7. juli 2005, Grækenland mod Kommissionen (sag C-5/03, Sml. I, s. 5925, herefter »dom af 7. juli 2005«), i det omfang beslutningen udelukkede et beløb på de 2 438 896,91 EUR, svarende til en fast korrektion på 2% af udgifterne afholdt inden for sektoren for frugt og grøntsager, fra EF-finansiering.

11      Kommissionen inviterede den 10. april 2006 Den Hellenske Republik til en ny gensidig drøftelse, som fandt sted den 11. maj 2006. Referatet af denne drøftelse blev meddelt Den Hellenske Republik ved Kommissionens skrivelse af 2. juni 2006. Den Hellenske Republik fremsatte sine bemærkninger ved skrivelse af 13. juli 2006.

12      Ved skrivelse af 2. februar 2007 foreslog Kommissionen Den Hellenske Republik, at der i forhold til sidstnævnte anvendes en finansiel korrektion, der udelukkende var baseret på den manglende mulighed for at gennemføre en sekundær kontrol.

13      Efter at forligsorganet havde afgivet sin udtalelse den 17. juli 2007, meddelte Kommissionen ved skrivelse af 14. august 2007 Den Hellenske Republik sin endelige stillingtagen, der er gengivet i punkt 4.3.5 i Kommissionens sammenfattende rapport af 3. september 2007 om resultaterne af kontrollen i forbindelse med regnskabsafslutningen for Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL), Garantisektionen, i henhold til artikel 5, stk. 2, litra c), i Rådets forordning (EØF) nr. 729/70 af 21. april 1970 om finansiering af den fælles landbrugspolitik (EFT 1970 I, s. 196), og artikel 7, stk. 4, i Rådets forordning (EF) nr. 1258/1999 af 17. maj 1999 om finansiering af den fælles landbrugspolitik (EFT L 160 s. 103) (herefter »den sammenfattende rapport«).

2.     Den finansielle korrektion, der blev anvendt på udgifter inden for området for ledsageforanstaltninger vedrørende landdistriktsudviklingen for regnskabsårene 2003 og 2004

14      Mellem den 28. og den 4. marts 2005 gennemførte Kommissionens tjenestegrene kontroller i Grækenland vedrørende ledsageforanstaltninger i forbindelse med landdistriktsudvikling for så vidt angår »landbrugsmiljø« og »skovrejsning på landbrugsjord«.

15      Kommissionen meddelte Den Hellenske Republik resultaterne af sine undersøgelser ved skrivelse af 4. juli 2005. Den Hellenske Republik besvarede skrivelsen ved skrivelse af 5. september 2005.

16      Ved skrivelse af 19. januar 2006 inviterede Kommissionen Den Hellenske Republik til at deltage i en gensidig drøftelse, som fandt sted den 21. februar 2006. Referatet af dette bilaterale møde blev meddelt Den Hellenske Republik ved Kommissionens skrivelse af 28. marts 2006. Den Hellenske Republik fremsatte sine bemærkninger ved skrivelse af 28. april 2006.

17      Ved skrivelse af 3. oktober 2006 meddelte Kommissionen formelt Den Hellenske Republik det anslåede beløb for den foreslåede korrektion, nemlig 1 331 047 EUR for regnskabsårene 2003 og 2004.

18      Den 13. november 2006 indbragte Den Hellenske Republik sagen for forligsorganet. Dette afgav sin udtalelse den 19. marts 2007.

19      Ved skrivelse af 31. juli 2007 meddelte Kommissionen Den Hellenske Republik sin endelige stillingtagen, som er gengivet i punkt 16.3.5 i den sammenfattende rapport.

3.     Den finansielle korrektion, der blev anvendt på finansrevision for regnskabsåret 2004

20      Kommissionen konstaterede ved skrivelse af 25. maj 2005, at Den Hellenske Republik ikke havde overholdt de forskriftsmæssige frister for betaling i perioden fra den 16. oktober 2003 til den 31. juli 2004 samt i løbet af månederne august, september og oktober i 2004. Den Hellenske Republik besvarede dette ved skrivelse af 4. juli 2005.

21      Den 2. december 2005 inviterede Kommissionen Den Hellenske Republik til at deltage i et bilateralt møde, som fandt sted den 12. januar 2006. Referatet af mødet blev meddelt Den Hellenske Republik ved Kommissionens skrivelse af 15. marts 2006. Den Hellenske Republik besvarede skrivelsen ved skrivelse af 2. maj 2006.

22      Den 17. januar 2007 indbragte Den Hellenske Republik sagen for forligsorganet, som afgav sin udtalelse den 21. maj 2007.

23      Ved skrivelse af 20. august 2007 meddelte Kommissionen Den Hellenske Republik sin endelige stillingtagen, som er gengivet i punkt 17.1.5 i den sammenfattende rapport.

 Retsforhandlinger og parternes påstande

24      Ved stævning indleveret til Rettens Justitskontor den 19. februar 2008 anlagde Den Hellenske Republik denne sag.

25      På grundlag af den refererende dommers rapport har Retten (Ottende Afdeling) besluttet at indlede den mundtlige forhandling og har som led i foranstaltninger med henblik på sagens tilrettelæggelse i henhold til artikel 64 i Rettens procesreglement stillet parterne nogle skriftlige spørgsmål og har anmodet om fremlæggelse af dokumenter. Parterne har opfyldt disse anmodninger.

26      Parterne har afgivet mundtlige indlæg og besvaret Rettens spørgsmål under retsmødet den 22. juni 2011.

27      Den Hellenske Republik har nedlagt følgende påstande:

–        Den anfægtede beslutning annulleres eller ændres hvad angår den del, som pålægger Den Hellenske Republik finansielle korrektioner.

–        Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

28      Kommissionen har nedlagt følgende påstande:

–        Frifindelse.

–        Den Hellenske Republik tilpligtes at betale sagens omkostninger.

 Retlige bemærkninger

1.     Den finansielle korrektion, der blev anvendt på udgifter inden for området »frugt og grønt – forarbejdning af citrusfrugter«

29      Den Hellenske Republik har påberåbt sig to anbringender med hensyn til den finansielle korrektion, der blev anvendt på udgifter inden for området »frugt og grønt – forarbejdning af citrusfrugter«. Det første omhandler tilsidesættelse af artikel 233 EF, af den materielle retskraft, af Fællesskabets forordninger og af retningslinjerne for afslutningen af regnskabsproceduren. Det andet omhandler en urigtig vurdering af de faktiske omstændigheder, manglende begrundelse samt tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet og af grænserne for skønsbeføjelsen.

 Det første anbringende om tilsidesættelse af artikel 233 EF, af den materielle retskraft, af Fællesskabets forordninger og af retningslinjerne for afslutningen af regnskabsproceduren

30      Sagsøgeren har ved det første anbringende i det væsentlige anført tre klagepunkter. For det første afgjorde Domstolen ved dom af 7. juli 2005, nævnt i præmis 10 ovenfor, sagen endeligt, således at Kommissionen ikke kunne pålægge en ny finansiel korrektion. For det andet lod Kommissionen med urette den i artikel 5 i forordning nr. 729/70 foreskrevne frist på 24 måneder at regne fra skrivelsen af 16. august 1999 udløbe. Denne skrivelse indeholdt ikke nogen bedømmelse af udgifterne, hvilket er en tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, første afsnit, i Kommissionens forordning (EF) nr. 1663/95 af 7. juli 1995 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 729/70, for så vidt angår proceduren for regnskabsafslutning for EUGFL, Garantisektionen (EFT L 158, s. 6). For det tredje kunne Kommissionen ikke anvende en fast korrektion på 2% i tilfælde af en mangelfuldt gennemført sekundær kontrol.

 Det første klagepunkt, ifølge hvilket Kommissionen ikke kan pålægge en ny finansiel korrektion efter dommen af 7. juli 2005, nævnt i præmis 10 ovenfor

31      Den Hellenske Republik har anført, at Domstolen ved dom af 7. juli 2005 annullerede beslutning 2002/881, nævnt i præmis 10 ovenfor, med den begrundelse, at to af de fire af Kommissionen konstaterede mangler ikke var begrundede, nemlig den mangelfulde kontrol med leveringen af visse citrusfrugter og undladelsen af at gemme dokumenter vedrørende mængden af leverede varer (vejesedler). Domstolen afgjorde således endeligt tvisten mellem Den Hellenske Republik og Kommissionen. Ifølge Den Hellenske Republik ville Domstolen således ikke have annulleret beslutning 2002/881, hvis den havde fundet, at de to andre af Kommissionen konstaterede mangler, nemlig betalingen af støtte med check og den manglende udbetaling af støtte til visse producenter inden for de foreskrevne frister, var tilstrækkeligt til at begrunde Kommissionens beslutning om at pålægge korrektioner. Som følge deraf kan Kommissionen ifølge Den Hellenske Republik ikke efter dommen af 7. juli 2005, nævnt i præmis 10 ovenfor, genoptage proceduren for regnskabsafslutning med det formål at anvende en ny finansiel korrektion.

32      Det fremgår af fast retspraksis, at når Fællesskabets retsinstanser annullerer en retsakt fra en institution, har institutionen i henhold til artikel 233 EF pligt til at gennemføre de til dommens opfyldelse nødvendige foranstaltninger. Domstolen og Retten har i den henseende præciseret, at institutionen for at efterkomme dommen og opfylde den fuldt ud ikke blot skal tage hensyn til dommens konklusion, men også til de præmisser, der har ført til domskonklusionen, og som danner det fornødne grundlag for denne i den forstand, at de er nødvendige, når det skal afgøres, hvad konklusionen helt præcist går ud på. Det er nemlig disse præmisser, som dels fastslår, nøjagtig hvilken bestemmelse der er blevet kendt for ulovlig, dels angiver de nøjagtige grunde til den i konklusionen fastslåede ulovlighed, og som den pågældende institution skal tage hensyn til, når den udsteder en anden retsakt i stedet for den, der er blevet annulleret (jf. i denne retning Domstolens dom af 26.4.1988, forenede sager 97/86, 99/86, 193/86 og 215/86, Asteris m.fl. mod Kommissionen, Sml. s. 2181, præmis 27, Rettens kendelse af 24.4.2007, sag T-132/06, Gorostiaga Atxalandabaso mod Parlamentet, ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 28, og Rettens dom af 9.7.2008, sag T-301/01, Alitalia mod Kommissionen, Sml. II, s. 1753, præmis 97 og 98).

33      Det bemærkes ligeledes, at Domstolen gentagne gange har fastslået for det første vigtigheden af retskraftprincippet både inden for Unionens retsorden og i de nationale retsordener (dom af 30.9.2003, sag C-224/01, Köbler, Sml. I, s. 10239, præmis 38, af 16.3.2006, sag C-234/04, Kapferer, Sml. I, s. 2585, præmis 20, og af 29.3.2011, sag C-352/09 P, ThyssenKrupp Nirosta mod Kommissionen, Sml. I, s. 2359, præmis 123), og for det andet, at retskraften kun vedrører de faktiske og retlige omstændigheder, som den pågældende retsafgørelse rent faktisk eller nødvendigvis har taget stilling til (jf. dommen i sagen ThyssenKrupp Nirosta mod Kommissionen, præmis 123, og den deri nævnte retspraksis).

34      I den foreliggende sag har Kommissionen ved beslutning 2002/881 anvendt en fast korrektion på 2% af de af Den Hellenske Republik afholdte udgifter til frugt og grøntsager på grundlag af fire mangler, nemlig betalingen af støtte med check, den manglende betaling af støtte til visse producenter inden for de foreskrevne frister, utilstrækkelig kontrol med leveringen af visse citrusfrugter og undladelsen af at gemme vejesedlerne.

35      Det fastslås i præmis 34-43 i dommen af 7. juli 2005, nævnt i præmis 10 ovenfor, at to af de fire af Kommissionen i beslutningen fastslåede mangler er begrundede, nemlig betaling af støtte med check og den manglende betaling af støtte til visse producenter inden for de foreskrevne frister. Domstolen fastslår bl.a. i dommens præmis 36, at »de omhandlede udgifter ikke er blevet afholdt i overensstemmelse med fælleskabsbestemmelserne«, og at »[det] som følge heraf er […] med føje, at Kommissionen har udelukket fællesskabsfinansiering af disse beløb«.

36      Fordi to af de fire af Kommissionen påberåbte mangler ikke var begrundede (dommen af 7. juli 2005, nævnt i præmis 10 ovenfor, præmis 44-53), og fordi den faste korrektion på 2% ifølge Domstolen derfor »ikke var tilstrækkeligt begrundet«, blev beslutning 2002/881 annulleret, i det omfang den udelukkede fællesskabsfinansiering af 2% af de udgifter, der var afholdt inden for sektoren for frugt og grøntsager (dommen af 7. juli 2005, nævnt i præmis 10 ovenfor, præmis 54 og 55).

37      I modsætning til det af Den Hellenske Republik anførte har Domstolen, som det fremgår af denne doms præmis 35, ikke ved dommen af 7. juli 2005, nævnt i præmis 10 ovenfor, truffet afgørelse om, at de to mangler, som blev fundet begrundede, ikke kunne give anledning til anvendelse af en finansiel korrektion.

38      Det bemærkes i den henseende, at da Kommissionen baserede beslutning 2002/881 på konstateringen af fire mangler, hvoraf to i dommen af 7. juli 2005, nævnt i præmis 10 ovenfor, af Domstolen blev bedømt til ikke at være begrundede, kunne Domstolen ikke træde i Kommissionens sted og beslutte, hvilke konsekvenser der burde drages af de to konstaterede mangler, som Domstolen fandt begrundede, med hensyn til den finansielle korrektion, som burde anvendes (jf. i denne retning Rettens dom af 30.9.2003, sag T-196/01, Aristoteleio Panepistimio Thessalonikis mod Kommissionen, Sml. II, s. 3987, præmis 224 og 225).

39      Denne konklusion berøres ikke af Rettens dom af 11. juni 2009, Grækenland mod Kommissionen (sag T-33/07, ikke trykt i Samling af Afgørelser), stadfæstet ved Domstolens dom af 7. april 2011, Grækenland mod Kommissionen (sag C-321/09 P, ikke trykt i Samling af Afgørelser), som Den Hellenske Republik har påberåbt sig under retsmødet. Retten fastslog således i den sag, der gav anledning til dommen af 11. juni 2009, Grækenland mod Kommissionen, at kun én af de fire mangler, som Kommissionen havde konstateret, ikke var begrundet, og at denne ikke udgjorde et »væsentligt element«, men et »mindre væsentligt element«, mens de andre mangler udgjorde »hovedmanglerne«, før den fastslog, at Kommissionens beslutning ikke skulle annulleres (dommen af 11.6.2009, Grækenland mod Kommissionen, præmis 211 og 212). I den foreliggende sag fremgår det til gengæld hverken af den sammenfattende rapport eller af Kommissionens endelige beslutning, at betaling med check er en mindre væsentlig mangel.

40      Det bemærkes i øvrigt, at EU-retten i modsætning til det af Den Hellenske Republik anførte, som den ikke har uddybet, ikke er til hinder for, at proceduren for regnskabsafslutning genoptages, hvis Kommissionens beslutning, der er truffet i henhold til denne procedure, er blevet annulleret. Artikel 5, stk. 2, litra c), femte afsnit, i forordning nr. 729/70, som ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 1287/95 af 22. maj 1995 (EFT L 125, s. 1), ifølge hvilken »[e]n afvisning af finansiering [ikke] kan vedrøre udgifter, der er afholdt mere end 24 måneder forud for den dato, hvor Kommissionen skriftligt meddelte den pågældende medlemsstat resultaterne af sin efterforskning«, kan ikke hindre genoptagelsen af proceduren for regnskabsafslutning, da den nye finansielle korrektion, der anvendes af Kommissionen, ligeledes vedrører udgifter betalt i løbet af de 24 måneder, som går forud for meddelelsen til Den Hellenske Republik af resultaterne af efterforskningen.

41      Med hensyn til Den Hellenske Republiks argument om, at den i artikel 5, stk. 2, litra c), i forordning nr. 729/70 foreskrevne frist på 24 måneder ikke begyndte at løbe at regne fra skrivelsen af 16. august 1999, henset til Domstolens annullation af hele proceduren for regnskabsafslutning, bemærkes det, at Domstolen i dommen af 7. juli 2005, nævnt i præmis 10 ovenfor, i modsætning til det af Den Hellenske Republik anførte ikke tog stilling til den procedure for regnskabsafslutning, i henhold til hvilken beslutning 2002/881 blev truffet.

42      Idet den procedure, som skal til for at erstatte en retsakt, der er blevet annulleret af Den Europæiske Unions retsinstanser, således kan genoptages netop på det punkt, hvor ulovligheden indtrådte (Domstolens dom af 3.10.2000, sag C-458/98 P, Industrie des poudres sphériques mod Rådet, Sml I, s. 8147, præmis 82, kendelsen i sagen Gorostiaga Atxalandabaso mod Parlamentet, nævnt i præmis 32 ovenfor, præmis 30, og Alitalia-dommen, nævnt præmis 32 ovenfor, præmis 99), påvirker annullation ikke alle tidligere dispositioner som led i proceduren. Når Kommissionen i det foreliggende tilfælde har genoptaget proceduren på trinnet ved en indkaldelse til et nyt bilateralt møde, som fandt sted den 11. maj 2006, er det, som Kommissionen selv har anført, for at give Den Hellenske Republik mulighed for at fremsætte sine bemærkninger efter annullationen af beslutning 2002/881 ved dommen af 7. juli 2005, nævnt i præmis 10 ovenfor.

43      Det fremgår således af det foregående, at Kommissionen ikke har tilsidesat artikel 233 EF eller retskraftprincippet ved i den anfægtede beslutning at fastholde betalingen med check som begrundelse for den finansielle korrektion, som blev anvendt på udgifter afholdt inden for området frugt og grøntsager for regnskabsårene 1998 og 1999.

44      Det første klagepunkt må således forkastes.

 Det andet klagepunkt, ifølge hvilket den i artikel 5 i forordning nr. 729/70 foreskrevne frist på 24 måneder ikke kan løbe fra skrivelsen af 16. august 1999 at regne, idet denne skrivelse ikke indeholdt nogen vurdering af udgifter, hvilket er en tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, første afsnit, i forordning nr. 1663/95

45      Ifølge Den Hellenske Republik kunne Kommissionen ikke fastholde datoen 16. august 1999 som starttidspunkt for den i artikel 5, stk. 2, litra c), i forordning nr. 729/70, som ændret ved forordning nr. 1287/95, foreskrevne frist på 24 måneder, idet skrivelsen af 16. august 1999 ikke indeholdt nogen »vurdering af […] udgifter«, hvilket er en tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, første punktum, i forordning nr. 1663/95.

46      Kommissionen har i sine skriftlige svar til Rettens spørgsmål samt under retsmødet fastholdt, at Den Hellenske Republik er afskåret fra at påberåbe sig dette klagepunkt under det foreliggende søgsmål, da spørgsmålet om indholdet i skrivelsen af 16. august 1999 blev endeligt afgjort af Domstolen under proceduren, der gav anledning til dommen af 7. juli 2005, nævnt i præmis 10 ovenfor.

47      Det er uomtvistet blandt parterne, at Den Hellenske Republik ikke fremførte dette klagepunkt under den procedure, der gav anledning til dommen af 7. juli 2005, nævnt i præmis 10 ovenfor. Kommissionen kan således ikke gøre gældende, at spørgsmålet om spørgsmålet om indholdet i skrivelsen af 16. august 1999 er blevet endeligt afgjort af Domstolen under den procedure, der gav anledning til dommen af 7. juli 2005, nævnt i præmis 10 ovenfor.

48      Under retsmødet anførte Den Hellenske Republik, at den under den procedure, der gav anledning til dommen af 7. juli 2005, nævnt i præmis 10 ovenfor, fremførte alle de anbringender, den anså for at være relevante. I den henseende har Den Hellenske Republik i den væsentlige gjort gældende, at spørgsmålet om, hvorvidt den meddelelse, der redegør for resultaterne af undersøgelserne, skal indeholde en vurdering af udgifter, ikke var relevant på tidspunktet for sagens anlæggelse ved Domstolen. Den Hellenske Republik har anført, at den kun kunne påberåbe sig det foreliggende klagepunkt efter dom af 24. februar, Grækenland mod Kommissionen (sag C-300/02, Sml. I, s. 1341, herefter »dommen af 24. februar 2005«), hvor Domstolen for første gang fastslog, at Kommissionens meddelelse af resultaterne af dens undersøgelser i henhold til artikel 8 i forordning nr. 1663/95 skal indeholde en vurdering af udgifterne.

49      Denne argumentation fra Den Hellenske Republiks side kan ikke tiltrædes. Den fortolkning, som Domstolen giver en EU-retlig regel, præciserer og klarlægger, i det omfang det er nødvendigt, denne regels betydning og rækkevidde, således som den skal eller skulle forstås og anvendes siden tidspunktet for sin ikrafttræden. Følgelig kan og skal den således fortolkede regel anvendes selv på retsforhold, der er stiftet før og består, før Domstolen afsiger dom (jf. i denne retning og analogt hvad angår den tidsmæssige virkning af de fortolkninger, som Domstolen foretager under udøvelsen af de beføjelser, der tilkommer den i henhold til artikel 234 EF, Domstolens dom af 27.3.1980, sag 61/79, Denkavit italiana, Sml. s. 1205, præmis 16, og af 11.8.1995, forenede sager C-367/93 – C-377/93, Roders m.fl., Sml. I, s. 2229, præmis 42). Den Hellenske Republik kan således ikke påberåbe sig den omstændighed, at dommen af 24. februar 2005, nævnt i præmis 48 ovenfor, blev afsagt efter indgivelsen af stævningen i den sag, der gav anledning til dommen af 7. juli 2005, nævnt i præmis 10 ovenfor, for at begrunde, at den ikke kunne have fremført det foreliggende klagepunkt i forbindelse med nævnte sag.

50      Den Hellenske Republik har derfor, idet den afstod fra at fremføre det foreliggende klagepunkt under den procedure, der gav anledning til dommen af 7. juli 2005, nævnt i præmis 10 ovenfor, selv om den havde mulighed derfor, afskåret sig fra enhver mulighed for senere at fremføre det, når fristen for at anlægge søgsmål til prøvelse af beslutning 2002/881 først er udløbet.

51      Som allerede anført i præmis 41 og 42 ovenfor har Domstolen ikke taget stilling til den procedure for regnskabsafslutning, i henhold til hvilken beslutning 2002/881 blev truffet, således at Kommissionen efter annullationen af denne beslutning kunne genoptage proceduren for regnskabsafslutning ved en indkaldelse til Den Hellenske Republik om deltagelse i en ny bilateral drøftelse, uden at de tidligere dispositioner som led i proceduren anfægtedes. Skrivelsen af 16. august 1999, hvorved Kommissionen meddelte resultatet af sine undersøgelser, blev således ikke berørt af annullationen af beslutning 2002/881.

52      Det følger heraf, at den anfægtede beslutning blev vedtaget efter en procedure, som delvist er den, efter hvilken beslutning 2002/881 blev truffet.

53      At tillade Den Hellenske Republik inden for rammerne af den foreliggende sag at fremføre et klagepunkt vedrørende en fase i proceduren, som ikke er påvirket af annullationen af beslutning 2002/881, selv om intet forhindrede Den Hellenske Republik i at påberåbe sig klagepunktet under den procedure, der gav anledning til dommen af 7. juli 2005, nævnt i præmis 10 ovenfor, ville svare til, at give Den Hellenske Republik tilladelse til at tilsidesætte fristen for at anlægge sag til prøvelse af beslutning 2002/881.

54      Det fremgår af fast retspraksis, at en streng overholdelse af EU-bestemmelserne vedrørende procesfrister er i overensstemmelse med hensynet til retssikkerheden og nødvendigheden af at undgå enhver forskelsbehandling eller vilkårlighed i retsplejen (jf. i denne retning Domstolens kendelse af 16.11.2010, sag C-73/10 P, Internationale Fruchtimport Gesellschaft Weichert mod Kommissionen, Sml. I, s. 11535, præmis 49).

55      Det andet klagepunkt må følgelig afvises fra realitetsbehandling.

 Det tredje klagepunkt, ifølge hvilket en fast korrektion på 2% ikke kan anvendes i tilfælde af en mangelfuldt gennemført sekundær kontrol

56      Den Hellenske Republik har anført, at en finansiel korrektion ikke kan anvendes, når en medlemsstat blot har gennemført en sekundær kontrol på en mangelfuld måde. Kun en fuldstændig udeladelse af en sådan kontrol ville kunne begrunde anvendelsen af en fast korrektion på 2%.

57      Hvis det antages, at kontrollen med fremgangsmåden ved udbetaling af støtte udgør en sekundær kontrol, må det bemærkes, at den ene omstændighed, at visse, men ikke alle, udbetalinger er sket ved check, ikke er tilstrækkeligt til at godtgøre, at Den Hellenske Republik udelukkende har gennemført en mangelfuld kontrol af fremgangsmåden ved udbetaling af støtte. Kommissionen har i den henseende anført, at Den Hellenske Republik »aldrig har undersøgt«, om fremgangsmåden ved udbetaling af støtte var korrekt, hvilket Den Hellenske Republik ikke har bestridt på udførlig vis, idet den har indskrænket sig til at anføre, at de gennemførte kontroller simpelthen havde svigtet, og at Kommissionens påstand er »åbenbart urigtig«.

58      Under disse omstændigheder må det tredje klagepunkt, og som konsekvens deraf også det første anbringende, forkastes.

 Det andet anbringende om en fejlagtig bedømmelse af de faktiske omstændigheder, utilstrækkelig begrundelse og tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet og af grænserne for den skønsmæssige beføjelse

59      Dette anbringende består af to led. Det første led vedrører en fejlagtig bedømmelse af de faktiske omstændigheder og en utilstrækkelig begrundelse. Det andet led vedrører en tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet og af grænserne for den skønsmæssige beføjelse.

 Første led om en fejlagtig bedømmelse af de faktiske omstændigheder og en utilstrækkelig begrundelse

60      Med hensyn til den anfægtede beslutnings begrundelse, som sagsøgeren har anfægtet ved dette led, bemærkes det, at en beslutnings begrundelse i den særlige sammenhæng, hvori beslutninger om EUGFL-regnskabsafslutning udarbejdes, ifølge fast retspraksis må anses for at være tilstrækkelig, når den medlemsstat, beslutningen er rettet til, har været snævert inddraget i beslutningens tilblivelse, og når den således kendte grundene til, at Kommissionen ikke fandt, at det omtvistede beløb skulle afholdes af EUGFL (jf. Domstolens dom af 21.3.2002, sag C-130/99, Spanien mod Kommissionen, Sml. I, s. 3005, præmis 126, og af 14.4.2005, sag C-335/03, Portugal mod Kommissionen, Sml. I, s. 2955, præmis 84 og den deri nævnte retspraksis, samt Rettens dom af 10.7.2009, sag T-373/05, Italien mod Kommissionen, ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 51).

61      Hvis det antages, at sagsøgeren bebrejder Kommissionen, at den ikke har anført begrundelserne for den anvendte korrektion, må det for det første konstateres, at punkt 4.3 i den sammenfattende rapport, som den anfægtede beslutning udtrykkeligt henviser til, angiver de forskellige faser i den administrative procedure ved Kommissionens tjenestegrene, som Den Hellenske Republik har været snævert inddraget i. Endvidere angiver den anfægtede beslutning klart som begrundelse for korrektionen, at »betalinger med checks hæmmer kvaliteten af den udførte kontrol«, og henviser til den sammenfattende rapport, hvor punkt 4.3.5, som gengiver Kommissionens endelige stillingtagen, klart angiver, at »[d]enne finansielle korrektion er begrundet ved svaghederne i kontrolsystemet, i henhold til hvilket de græske myndigheder har givet tilladelse til betaling med check«.

62      Under disse omstændigheder kan sagsøgeren ikke gøre gældende, at den anfægtede beslutnings begrundelse er »vag og utilstrækkelig«.

63      Hvad angår den angiveligt fejlagtige bedømmelse af de faktiske omstændigheder har Den Hellenske Republik anført, at den anfægtede beslutning er ulovlig, idet den bygger på en konstatering om, at praksis med betaling med check »ikke var sjælden«, selv om, for det første, kun visse medlemmer af producentorganisationerne blev betalt med check, for det andet, den nationale lovgivning på området var i overensstemmelse med fællesskabsreglerne, og for det tredje, støtten blev udbetalt til alle producentorganisationernes medlemmer for produktionsåret 1997/1998.

64      Det bemærkes i den foreliggende sag, at Kommissionen begrundede anvendelsen af en finansiel korrektion for produktionsåret 1997/1998 i sektoren »frugt og grønt – forarbejdning af citrusfrugter« med begrundelserne med overskrifterne »Kontrolmangler« og »Betalinger med checks hæmmer kvaliteten af den udførte kontrol«.

65      Som Kommissionen med rette har anført, at Domstolen allerede ved dommen af 7. juli 2005, nævnt i præmis 10 ovenfor, fastslået, at de omhandlede udgifter grundet betaling med check til visse producenter ikke er blevet afholdt i overensstemmelse med fællesskabsreglerne, og at Kommissionen derfor med rette udelukkede fællesskabsfinansiering af disse udgifter ved beslutning 2002/881.

66      Den Hellenske Republik har i øvrigt ikke anfægtet, at støtten er blevet betalt ved check til visse af producentorganisationernes medlemmer, men den hævder, at den nationale lovgivning på området var i overensstemmelse med fællesskabsreglerne, og at alle producentorganisationers medlemmer, på trods af at betaling fandt sted ved check i visse tilfælde, modtog støtten.

67      For det første kan påstanden om, at den nationale lovgivning var i overensstemmelse med fællesskabsreglerne, ikke rejse tvivl om konstateringen af, at betalingerne blev foretaget med check. For det andet må det fastslås, at Kommissionen i punkt 4.3.1.1 i den sammenfattende rapport har anført, at det første interministerielle cirkulære, som fastslår, at betalingerne skal ske ved overførsler, er efterfølgende i forhold til produktionsåret 1997/1998, og at Kommissionen har draget den konsekvens deraf, at det i løbet af dette produktionsår ikke var usædvanligt, at støtten blev udbetalt på andre måder end ved bank- eller girooverførsel, uden at det er lykkedes Den Hellenske Republik i sin stævning eller replik at godtgøre, at denne konstatering fra Kommissionens side er urigtig.

68      Med hensyn til Den Hellenske Republiks argument om, at det formål, som artikel 15, stk. 2, i Kommissionens forordning (EF) nr. 1169/97 af 26. juni 1997 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 2202/96 om en støtteordning for producenter af visse citrusfrugter (EFT L 169, s. 15) forfølger, nemlig at producenterne modtog støtten inden for de fastsatte frister, blev opnået, selv om støtten blev betalt via check, må det fastslås, at det er irrelevant, fordi betalingerne skal foretages i overensstemmelse med fællesskabsreglerne for at kunne finansieres af EUGFL (jf. i denne retning Rettens dom af 9.4.2008, Grækenland mod Kommissionen, sag T-364/04, ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 69).

69      Den Hellenske Republik kan således ikke gøre gældende, at Kommissionen har begået en fejl ved bedømmelsen af de faktiske omstændigheder i den foreliggende sag.

70      Følgelig skal det første led forkastes som ugrundet.

 Andet led om tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet og grænserne for skønsbeføjelsen

71      Ifølge Den Hellenske Republik har Kommissionen anvendt en åbenbart uforholdsmæssig korrektion, henset til de af EUGFL angiveligt lidte tab grundet betalingen af støtte til visse medlemmer af producentorganisationerne med check.

72      Det bemærkes, at Kommissionen for så vidt angår størrelsen af den finansielle korrektion kan gå så vidt som at afslå at lade EUGFL finansiere samtlige de afholdte udgifter, hvis den konstaterer, at der ikke findes tilstrækkelige kontrolmekanismer (Domstolens dom af 20.9.2001, sag C-263/98, Belgien mod Kommissionen, Sml. I, s. 6063, præmis 125, og Rettens dom af 11.6.2009, Grækenland mod Kommissionen, nævnt i præmis 39 ovenfor, præmis 140). Kommissionen skal imidlertid overholde proportionalitetsprincippet, som kræver, at institutionernes retsakter ikke går ud over, hvad der er egnet til og nødvendigt for at opfylde det tilsigtede mål (Domstolens dom af 17.5.1984, sag 15/83, Denkavit Nederland, Sml. s. 2171, præmis 25). Hvis Kommissionen som et led i løsningen af sin opgave med afslutning af regnskaberne i stedet for at afslå finansiering af samtlige udgifter udfolder bestræbelser på at opstille regler, hvorved der kan opnås en differentiering på grundlag af den risikograd, som forskellige grader af utilstrækkelig kontrol repræsenterer for EUGFL, skal medlemsstaten godtgøre, at de kriterier, som Kommissionen i den forbindelse benytter, er vilkårlige og urimelige (Domstolens dom af 4.7.1996, C-50/94, Grækenland mod Kommissionen, Sml. I, s. 3331, præmis 28, og dommen af 11.6.2009, Grækenland mod Kommissionen, nævnt i præmis 39 ovenfor, præmis 140).

73      For så vidt angår den i den foreliggende sag anvendte korrektionstype skal det påpeges, at det i lyset Kommissionens dokument nr. VI/5330/97 af 23. december 1997 med titlen »Retningslinjer for beregning af de finansielle følger ved udarbejdelsen af beslutningen om regnskabsafslutning for EUGFL, Garantisektionen« (herefter »dokument nr. VI/5330/97«) er muligt for Kommissionen at anvende en fast korrektion, når det ikke er muligt præcist at fastslå det af De Europæiske Fællesskaber lidte tab (jf. i denne retning Domstolens dom af 18.9.2003, sag C-346/00, Det Forenede Kongerige mod Kommissionen, Sml. I, s. 9293, præmis 53, og Rettens dom af 30.4.2009, sag T-281/06, Spanien mod Kommissionen, ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 66).

74      I henhold til dokument nr. VI/5330/97 gælder det nærmere, at når en medlemsstat har foretaget hovedkontrollerne på passende vis, men helt har undladt en eller flere støttekontroller, er en korrektion på 2% berettiget i betragtning af den ringe risiko for tab for EUGFL og overtrædelsens ringe omfang. Der bør derimod anvendes en korrektion på 5%, når en medlemsstat har foretaget alle hovedkontrollerne, men ikke i det antal og med den hyppighed og den grundighed, der er krævet i forordningerne, for så vidt som det med rimelighed kan konkluderes, at disse kontroller ikke giver tilstrækkelig sikkerhed for ansøgningernes retmæssighed, og at risikoen for tab for EUGFL var betydelig.

75      I den foreliggende sag fremgår det af undersøgelsen af andet anbringendes første led (jf. denne doms præmiss 63-69), at Kommissionen med rette konkluderede, at de omhandlede udgifter grundet betaling af visse støtteudbetaling ved check ikke er afholdt i overensstemmelse med fællesskabsreglerne.

76      I dommen af 7. juli 2005, nævnt i præmis 10 ovenfor, har Domstolen allerede fastslået, at Kommissionens konstateringer bør stadfæstes, for så vidt angår risikoen for finansielle tab for EUGFL (jf. præmiss 41 og 42).

77      Det må således anføres, at Kommissionen uden at tilsidesætte dokument nr. VI/5330/97 med rimelighed kunne pålægge en fast korrektion på 2%, som var den laveste af de anvendelige satser (jf. i denne retning Domstolens dom i sagen Det Forenede Kongerige mod Kommissionen, nævnt i præmis 73 ovenfor, præmis 56, og af 24.4.2008, sag C-418/06 P, Belgien mod Kommissionen, Sml. I, s. 3047, præmis 137).

78      I øvrigt bemærkes, at selv om kontrollen med betalingsmåden udgør en hovedkontrol, var Kommissionen i henhold til dokument nr. VI/5330/97, som Kommissionen har anført under retsmødet, bemyndiget til at anvende en korrektion på 5% for så vidt angår mangler ved hovedkontrollerne. Ikke desto mindre har Kommissionen anført, at den reducerede satsen for den finansielle korrektion til 2% for at tage den ringe risiko for tab for EUGFL i betragtning.

79      Under disse omstændigheder kan Den Hellenske Republik ikke gøre gældende mod Kommissionen, at den har anvendt en uforholdsmæssig finansiel korrektion over for sagsøgeren.

80      Det følger af det foregående, at det andet anbringende må forkastes som ubegrundet.

2.     Den finansielle korrektion, der blev anvendt på udgifter inden for området for ledsageforanstaltninger vedrørende landdistriktsudviklingen for regnskabsårene 2003 og 2004

81      Den Hellenske Republik har påberåbt sig tre anbringender vedrørende den finansielle korrektion, der blev anvendt på udgifter inden for området for ledsageforanstaltninger vedrørende landdistriktsudviklingen for regnskabsårene 2003 og 2004. Det første anbringende vedrører en tilsidesættelse af væsentlige proceduremæssige formforskrifter eller subsidiært Kommissionens inkompetence i tidsmæssig henseende. Det andet anbringende vedrører manglende begrundelse. Det tredje anbringende vedrører en tilsidesættelse af lovgivningen, faktuelle fejl, utilstrækkelig begrundelse og en tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet og af grænserne for den skønsmæssige beføjelse.

 Det første anbringende om en tilsidesættelse af væsentlige proceduremæssige formforskrifter eller subsidiært Kommissionens manglende kompetence i tidsmæssig henseende

82      Dette anbringende omfatter to led. Det første led vedrører en tilsidesættelse af væsentlige formforskrifter. Det andet, som er subsidiært i forhold til det første, vedrører Kommissionens manglende kompetence i tidsmæssig henseende.

 Første led om en tilsidesættelse af væsentlige proceduremæssige formforskrifter

83      Den Hellenske Republik har anført to klagepunkter i forbindelse med det første led. For det første har den anført, at Kommissionen under forløbet af den bilaterale drøftelse, som skal finde sted mellem Kommissionens og den berørte medlemsstats repræsentanter i henhold til artikel 7, stk. 4, i forordning nr. 1258/1999 og artikel 8 i forordning nr. 1663/95, skulle have fremlagt den foreløbige vurdering af de foreslåede finansielle korrektioner. For det andet kritiserer den Kommissionen for ikke i løbet af denne bilaterale drøftelse at have fremlagt sin stillingtagen med hensyn til vurderingen af overtrædelsens grovhed og den finansielle skade for Fællesskabet, som fulgte deraf.

–       Det første klagepunkt om den manglende diskussion af vurderingen af de påtænkte korrektioner

84      I henhold til artikel 7, stk. 4, andet led, i forordning nr. 1258/1999 skal de resultater, som Kommissionen er nået frem til ved sin efterprøvning, samt den pågældende medlemsstats svar foreligge i form af skriftlige meddelelser, hvorefter de to parter forsøger at blive enige om, hvilke konsekvenser der skal drages.

85      Artikel 8, stk. 1, i forordning nr. 1663/95, som ændret ved forordning (EF) nr. 2245/1999, fastsætter fremgangsmåden for denne procedure. Ved afslutningen af en undersøgelse meddeler Kommissionen den pågældende medlemsstat resultaterne af sin undersøgelse og de korrigerende foranstaltninger, der skal træffes. Medlemsstaten svarer inden for en frist på to måneder. Efter svarfristens udløb indkalder Kommissionen parterne til en bilateral drøftelse, og parterne søger at nå frem til en aftale om de foranstaltninger, der skal træffes, og til en vurdering af, hvor alvorlig overtrædelsen er, og af den finansielle skade, den har påført Fællesskabet. Derefter meddeler Kommissionen officielt medlemsstaten sine konklusioner, idet den angiver en vurdering af, hvilke udgifter der skal udelukkes.

86      I den affatning, der var gældende før ændringen ved forordning nr. 2245/1999, foreskrev artikel 8, stk. 1, første afsnit, i forordning nr. 1663/95, at meddelelsen til medlemsstaten vedrørende resultaterne af undersøgelsen skulle angive de korrigerende foranstaltninger, der skulle træffes for at sikre, at reglerne fremtidigt ville blive overholdt, samt en vurdering af udgifterne. I henhold til ændringen af forordning nr. 1663/95 ved forordning nr. 2245/1999 skal Kommissionens første skrivelse fremover indeholde resultaterne af dens undersøgelse, men ikke en vurdering af de udgifter, som den påtænker at udelukke (Rettens dom af 14.2.2008, sag T-266/04, Spanien mod Kommissionen, ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 199, og af 26.11.2008, sag T-263/06, Grækenland mod Kommissionen, ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 65). Derudover er Kommissionen, som den med rette har anført, ikke forpligtet til at angive et beløb, der skal udelukkes, eller at fremlægge noget forslag derom under drøftelserne med medlemsstaten (dommen af 26.11.2008, Grækenland mod Kommissionen, præmis 67). Ifølge tredje betragtning til forordning nr. 2245/1999 er det hverken hensigtsmæssigt eller rimeligt, at det anføres, hvilke udgifter Kommissionen forventes at udelukke efter sine konstateringer af, om udgifterne er afholdt efter fællesskabsbestemmelserne, før medlemsstaten har haft lejlighed til at fremsætte sit svar. Forløbet af proceduren giver bl.a. Kommissionen mulighed for at indhente oplysninger fra medlemsstaten vedrørende de konstaterede uregelmæssigheder og eventuelt tage disse forklaringer i betragtning ved fastsættelsen af de udgifter, den påtænker at udelukke (Domstolens dom af 11.10.2007, sag C-332/06 P, Grækenland mod Kommissionen, ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 47).

87      Vurderingen af, hvilke udgifter Kommissionen påtænker at udelukke, skal imidlertid være indeholdt i den skrivelse, der sendes efter den bilaterale drøftelse i henhold til artikel 8, stk. 1, tredje afsnit, i forordning nr. 1663/95, som ændret (jf. i denne retning Rettens dom af 20.6.2006, sag T-251/04, Grækenland mod Kommissionen, ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 181, og dommen af 11.6.2009, Grækenland mod Kommissionen, nævnt i præmis 39 ovenfor, præmis 81).

88      I den foreliggende sag har Den Hellenske Republik anfægtet, at Kommissionen ikke under den bilaterale drøftelse har fremlagt en foreløbig vurdering af de eventuelle finansielle korrektioner. Som beskrevet i præmis 86 ovenfor var Kommissionen ikke forpligtet til at angive over for Den Hellenske Republik, hvilket beløb den påtænkte at udelukke, hverken før eller under den bilaterale drøftelse. Dette beløb blev formelt meddelt til Den Hellenske Republik ved skrivelse af 3. oktober 2006, hvilket er i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 8, stk. 1, tredje afsnit, i forordning nr. 1663/95, som ændret.

89      Denne konklusion ændres ikke af Den Hellenske Republiks argument, som den har fremført i replikken, og ifølge hvilket den manglende bilaterale drøftelse af vurderingen af de påtænkte korrektioner havde til følge, at den berørte medlemsstat troede, at Kommissionen havde afstået fra at fastslå, at den havde begået overtrædelser. I den foreliggende sag fremgår det således, som Kommissionen med rette har anført, utvetydigt af indkaldelsen til den bilaterale drøftelse, at Kommissionens tjenestegrene »påtænkte at udelukke visse udgifter fra fællesskabsfinansiering«, selv om der ikke var fastsat nogen diskussion af selve beløbet for disse korrektioner, således at Den Hellenske Republik ikke kan gøre gældende, at den er blevet vildledt.

90      Det første klagepunkt må således forkastes.

–       Det andet klagepunkt om fraværet af en diskussion vedrørende overtrædelsens art og grovhed samt den økonomiske skade

91      I henhold til artikel 7, stk. 4, fjerde afsnit, i forordning nr. 1258/1999 skal den bilaterale drøftelse vedrøre overtrædelsens art og grovhed samt den økonomiske skade, der er påført Fællesskabet.

92      Artikel 8, stk. 1, tredje afsnit, første punktum, i forordning nr. 1663/95, som ændret ved forordning nr. 2245/1999, bestemmer, at »Kommissionen [indkalder] til en bilateral drøftelse, og de to parter søger at nå frem til en aftale om de foranstaltninger, der skal træffes, og til en vurdering af, hvor alvorlig overtrædelsen er, og af den finansielle skade, den har påført [Fællesskabet]«.

93      I det foreliggende tilfælde fremgår det af indkaldelsen til den bilaterale drøftelse af 19. januar 2006, at de elementer, der blev gjort til genstand for den bilaterale drøftelse, var beskrevet i bilaget til indkaldelsen. Det er anført i dette bilags punkt 1.1, at de landbrugsparceller, for hvilke der var blevet ansøgt om støtte, ikke var blevet individuelt identificeret som krævet i henhold til fællesskabslovgivningen. Det anføres i bilagets punkt 2.2, at der ikke foreligger krydskontroller med databasen fra det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem (herefter »IFKS«). Det omhandlede bilags punkt 3.2 vedrørte den utilstrækkelige karakter af de foretagne kontroller vedrørende alle støttemodtagernes tilsagn og forpligtelser. Bilagets punkt 3.3 vedrører kontrolrapporternes ikke tilstrækkeligt detaljerede indhold. Bilagets punkt 4 omhandler god landbrugsskik og særlig kontrollen dermed.

94      Det fremgår derudover af referatet fra det bilaterale møde, som blev tilsendt Den Hellenske Republik den 28. marts 2006, at mødet »fokuserede på de spørgsmål, der var nævnt i bilaget til indkaldelsen til det bilaterale møde«. Det blev ligeledes præciseret, at »de følgende punkter blev diskuteret under mødet i den rækkefølge, som de fremtræder i indkaldelsesskrivelsen til det bilaterale møde«, nemlig bl.a. den individuelle identifikation af parcellerne og krydskontrollen med IFKS (punkt 1.1), kontrolrapporternes indhold (punkt 3.3) og kontrollen med god landbrugsskik (punkt 4.3).

95      Den Hellenske Republik kan således ikke anføre, at den bilaterale drøftelse ikke vedrørte karakteren og grovheden af de af Kommissionen konstaterede mangler.

96      Det bemærkes med hensyn til den angiveligt manglende diskussion under det bilaterale møde af den økonomiske skade, der er påført Fællesskabet, at referatet af det bilaterale møde, i modsætning til hvad Den Hellenske Republik har anført, henviser til indkaldelsen til den bilaterale drøftelse, som nævner dokument nr. VI/5330/97, der omhandler manglerne ved hovedkontrollerne. De retningslinjer, der er indeholdt i dette dokument vedrører bl.a. risikoen for tab for EUGFL, når mangler ved hovedkontrollerne er blevet fastslået (jf. i denne retning dommen af 26.11.2008, Grækenland mod Kommissionen, nævnt i præmis 86 ovenfor, præmis 76 og 77).

97      Det andet klagepunkt og således også det første led af dette anbringende må derfor forkastes.

 Andet led om Kommissionens manglende tidsmæssige kompetence

98      Den Hellenske Republik har fastholdt, at hvis Retten ikke giver medhold i anbringendet om tilsidesættelse af væsentlige formforskrifter, skal den anfægtede beslutning ikke desto mindre annulleres, fordi Kommissionen var inkompetent i tidsmæssig henseende (ratione temporis). Ifølge Den Hellenske Republik var Kommissionens skrivelse af 3. oktober 2006 den første kommunikation fra Kommissionen, der indeholdt en vurdering af beløbet for den finansielle korrektion. Som følge deraf er udgifter afholdt før den 3. oktober 2004 i henhold til den i artikel 7, stk. 4, i forordning nr. 1258/1999 omhandlede 24-måneders-regel ikke omfattet af Kommissionens kompetence i tidsmæssig henseende.

99      Artikel 7, stk. 4, femte afsnit, litra a), i forordning nr. 1258/1999 foreskriver, at en afvisning af finansiering kan ikke vedrøre udgifter, der er afholdt »mere end 24 måneder forud for den dato, hvor Kommissionen skriftligt meddeler den pågældende medlemsstat resultaterne af sin efterprøvning«.

100    I henhold til retspraksis er den kommunikation, fra hvilken at regne 24-måneders perioden løber, og som begrænser en afvisning af finansiering af udgifter afholdt under denne periode, den skriftlige meddelelse til den berørte medlemsstat af de blotte resultater af Kommissionens undersøgelser (jf. i denne retning dommen af 11.10.2007, Grækenland mod Kommissionen, nævnt i præmis 86 ovenfor, præmis 48, og Rettens dom af 31.3.2011, Grækenland mod Kommissionen, sag T-214/07, ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 39).

101    Som Kommissionen imidlertid med rette har fastholdt, og i modsætning til det af Den Hellenske Republik anførte, beregnes 24-måneders perioden ikke med udgangspunkt i Kommissionens skrivelse af 3. oktober 2006, som indeholder en vurdering af udgifterne, men med udgangspunkt i Kommissionens skrivelse af 4. juli 2005, hvorved resultaterne af Kommissionens undersøgelser blev meddelt Den Hellenske Republik. Det må i øvrigt fremhæves, at denne skrivelse udtrykkeligt angiver, at udelukkelsen af udgifter fra fællesskabsfinansiering »kun omfatter udgifter afholdt højst 24 måneder før fremsendelsen af denne meddelelse på græsk«.

102    På baggrund af ovenstående overvejelser må det andet led og dermed dette anbringende forkastes.

 Andet anbringende om en utilstrækkelig begrundelse

103    Den Hellenske Republik har i den væsentlig anført, at den anfægtede beslutnings begrundelse ikke er klar, idet den nævner en samlet tilsidesættelse vedrørende en mangelfuld anvendelse af en hovedkontrol med disse ord »krydskontrollen er ikke helt tilfredsstillende«, selv om det fremgår af Kommissionens skrivelse af 3. oktober 2006 og af den sammenfattende rapport, at Kommissionen oprindeligt havde påberåbt sig fem mangler vedrørende hovedkontrollerne for så vidt angår foranstaltningen vedrørende »landbrugsmiljøet« og to mangler vedrørende hovedkontrollerne for så vidt angår foranstaltningen vedrørende »skovrejsning på landbrugsjord« mod sagsøgeren.

104    Som det allerede er fastslået i præmis 60 ovenfor, må en beslutnings begrundelse i den særlige sammenhæng, hvori beslutninger om EUGFL-regnskabsafslutning udarbejdes, anses for at være tilstrækkelig, når den medlemsstat, beslutningen er rettet til, har været snævert inddraget i beslutningens tilblivelse, og når den således kendte grundene til, at Kommissionen ikke fandt, at det omtvistede beløb skulle afholdes af EUGFL.

105    I den foreliggende sag bemærkes det for det første, at den sammenfattende rapport, som den anfægtede beslutning på udtrykkelig vis henviser til, klart anfører de forskellige faser i den administrative procedure ved Kommissionens tjenestegrene, som Den Hellenske Republik har været snævert inddraget i. Det bemærkes i den henseende, som Kommissionen har fremhævet, at den anfægtede beslutning i fjerde betragtning klart henviser til de konklusioner, der er blevet draget af »de gennemførte undersøgelser, de bilaterale drøftelser og forligsprocedurerne«.

106    Det bemærkes endvidere, at Den Hellenske Republik under denne procedure var blevet informeret om de forskellige klagepunkter, som blev rettet imod den. Derom vidner Kommissionens skrivelse af 4. juli 2005, som gav Den Hellenske Republik meddelelse om de gennemførte undersøgelsers resultater, Kommissionens skrivelse af 3. oktober 2006, indkaldelsesskrivelsen til den bilaterale drøftelse samt referatet af denne drøftelse.

107    Hvad særlig angår Kommissionens skrivelse af 3. oktober 2006, som Den Hellenske Republik selv har citeret, bemærkes det, at denne skrivelse bl.a. opregner fem svagheder ved hovedkontrollerne for så vidt angår foranstaltningen vedrørende »landbrugsmiljø« og to svagheder ved hovedkontrollerne for så vidt angår foranstaltningen vedrørende »skovrejsning på landbrugsjord«. Disse mangler, som er beskrevet i denne skrivelse, er dem, som Kommissionen har fastholdt ved afslutningen af sit kontrolbesøg, ved meddelelsen vedrørende undersøgelserne, ved analysen af Den Hellenske Republiks svar efter meddelelsen om de af Kommissionen gennemførte undersøgelser og den bilaterale drøftelse. Denne konstatering fremgår klart af punkt 1 i bilaget til skrivelsen. I modsætning til det af Den Hellenske Republik anførte er de fem mangler ved hovedkontrollerne for så vidt angår foranstaltningen vedrørende »landbrugsmiljø« og de to mangler vedrørende hovedkontrollerne for så vidt angår foranstaltningen vedrørende »skovrejsning på landbrugsjord« ikke blot mangler, som Kommissionen har konstateret på den administrative procedures indledende stadie.

108    Det er korrekt, som Den Hellenske Republik har anført, at punkt 16.3.5 i den sammenfattende rapport, som fremlægger Kommissionens endelige stillingtagen, ikke på udtrykkelig vis gentager opregningen af de fem mangler ved hovedkontrollerne for så vidt angår foranstaltningen vedrørende »landbrugsmiljø« og de to mangler ved hovedkontrollerne for så vidt angår foranstaltningen vedrørende »skovrejsning på landbrugsjord«. Det anføres der alene i generelle vendinger, at »Kommissionens tjenestegrene vurderer, at kontrollen på stedet ikke, selv om den er blevet foretaget ved 100% af støttemodtagerne ved skovrejsningsprogrammet, kompenserer for fraværet af elektroniske krydskontroller med IFKS-systemet, den ukorrekte identifikation af parcellerne og de andre mangler ved IFKS-systemet, der er blevet godtgjort af Kommissionens tjenestegrene for den periode, der er omfattet af kontrollen«.

109    Det må fastslås, at det, som Kommissionen med rette har anført, fremgår af konklusionen i Kommissionens endelige standpunkt, gengivet i punkt 16.3.5 i den sammenfattende rapport, at »Kommissionens tjenestegrene fastholder det standpunkt, som de har meddelt de græske myndigheder i [Kommissionens skrivelse] af 3. oktober 2006«, hvori de fem mangler ved hovedkontrollerne for så vidt angår foranstaltningerne vedrørende »landbrugsmiljø« og de to mangler ved hovedkontrollerne for så vidt angår foranstaltningerne vedrørende »skovrejsning på landbrugsjord« udtrykkeligt nævnes, som det fremgår af præmis 107 ovenfor.

110    De grunde, der førte Kommissionen til at anvende en korrektion på 5% af de af Den Hellenske Republik afholdte udgifter inden for området for ledsageforanstaltninger vedrørende landdistriktsudviklingen for regnskabsårene 2003 og 2004, fremgår derfor, i modsætning til hvad Den Hellenske Republik har anført, klart af den anfægtede beslutning.

111    Som følge deraf må anbringendet om manglende begrundelse af den anfægtede beslutning forkastes som ugrundet.

 Det tredje anbringende om en tilsidesættelse af lovgivningen, faktiske fejl, utilstrækkelig begrundelse og tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet og grænserne for skønsbeføjelsen

112    Dette anbringende omfatter to led. Det første led omhandler retlige og faktiske fejl og utilstrækkelig begrundelse. Det andet led omhandler en tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet og en overskridelse af grænserne for skønsbeføjelsen.

 Første led om retlige og faktiske fejl og utilstrækkelig begrundelse

113    Indledningsvis bemærkes, at EUGFL kun finansierer interventioner, der foretages efter Fællesskabets regler inden for rammerne af de fælles markedsordninger for landbruget (jf. i denne retning dommen af 24. februar 2005, nævnt i præmis 48 ovenfor, præmis 32).

114    Det følger af bestemmelserne vedrørende EUGFL, at medlemsstaterne er forpligtet til at indføre et system med administrativ kontrol og kontrol på stedet, der gør det muligt at sikre en korrekt overholdelse af de materielle og formelle betingelser for tildeling af støtte. Såfremt der ikke eksisterer et sådant kontrolsystem, eller såfremt det af en medlemsstat indførte system udviser sådanne mangler, at der består en tvivl med hensyn til opfyldelsen af disse betingelser, er Kommissionen berettiget til ikke at anerkende bestemte udgifter, som vedkommende medlemsstat har afholdt (Domstolens dom af 14.4.2005, sag C-468/02, Spanien mod Kommissionen, ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 36, og Rettens dom af 30.9.2009, sag T-183/06, Portugal mod Kommissionen, ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 31).

115    Det følger af fast retspraksis, at Kommissionen for at bevise en tilsidesættelse af reglerne om de fælles markedsordninger for landbruget ikke udtømmende skal godtgøre, at de nationale administrationers kontrolforanstaltninger er utilstrækkelige, eller at de tal, som de har meddelt, er urigtige, men skal fremlægge bevis for, at den nærer en begrundet og rimelig tvivl med hensyn til disse kontrolforanstaltninger eller disse tal. Denne lempelse af beviskravet til Kommissionen skyldes, at medlemsstaten har bedre adgang til at indsamle og kontrollere de oplysninger, der er nødvendige for afslutningen af EUGFL-regnskaberne, og at medlemsstaten følgelig skal føre det mere detaljerede og fuldstændige bevis for, at kontrollen faktisk er foretaget, eller at dens tal er rigtige, og efter omstændighederne for, at Kommissionens påstande er urigtige (Domstolens dom af 11.1.2001, sag C-247/98, Grækenland mod Kommissionen, Sml. I, s. 1, præmis 7-9, og dommen af 31.3.2011, Grækenland mod Kommissionen, nævnt i præmis 100 ovenfor, præmis 51).

116    Det er i lyset af disse overvejelser, at det skal undersøges, om Kommissionen, som sagsøgeren har anført, har begået fejl ved for det første at fastslå, at identifikationen af de landbrugsparceller, der havde modtaget støtte, var ufuldstændig og tilsidesatte artikel 58 i Kommissionens forordning (EF) nr. 445/2002 af 26. februar 2002 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1257/1999 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra EUGFL (EFT L 74, s. 1), for det andet, at krydskontrollerne med IFKS’ database under tilsidesættelse af artikel 60 i forordning nr. 445/2002 ikke var blevet gennemført, for det tredje, at kontrollerne på stedet under tilsidesættelse af artikel 61 i forordning nr. 445/2002 ikke havde været udtømmende, for det fjerde, at kontrolrapporterne under tilsidesættelse af artikel 20 i Kommissionens forordning (EF) nr. 2419/2001 af 11. december 2001 om gennemførelsesbestemmelser for det integrerede system for forvaltning og kontrol af visse EF-støtteordninger, der indførtes ved Rådets forordning (EØF) nr. 3508/92 (EFT L 327, s. 11), ikke var detaljerede, og for det femte, at kontrollerne under tilsidesættelse af artikel 61 i forordning nr. 445/2002 var utilstrækkelige for så vidt angår støttemodtagernes samlede tilsagn og forpligtelser.

–       Identifikationen af landbrugsparcellerne

117    Den Hellenske Republik har i det væsentlige anført, at den under regnskabsafslutningsproceduren har godtgjort, at landbrugsparcellerne siden 2003 har været omfattet af en entydig identifikation i overensstemmelse med artikel 58 i forordning nr. 445/2002, og at udbetalingen af støtten fandt sted uden risiko for EUGFL.

118    Ifølge artikel 58, stk. 2, i forordning nr. 445/2002 gælder det, at hvis en støtteforanstaltning til udvikling af landdistrikterne vedrører arealer, skal de enkelte jordlodder identificeres individuelt i ansøgningen. I samme artikels stykke 4 præciseres det, at arealer skal identificeres i henhold til artikel 4 i Rådets forordning (EØF) nr. 3508/92 af 27. november 1992 om et integreret system for forvaltning og kontrol af visse EF-støtteordninger (EFT L 355, s. 1).

119    Forordning nr. 3508/92, som ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 1593/2000 af 17. juli 2000 (EFT L 182, s. 4), foreskriver i artikel 1, stk. 1, at hver medlemsstat skal oprette et IFKS.

120    Artikel 2 i forordning nr. 3508/92, som ændret ved forordning nr. 1593/2000, foreskriver, at et IFKS bl.a. skal omfatte et system til identifikation af marker (herefter et »SIM«).

121    I henhold til artikel 4 i forordning nr. 3508/92, som ændret ved forordning nr. 1593/2000, oprettes SIM’et på grundlag af kort eller matrikeldokumenter eller andre kortreferencer. Der benyttes datamatiseret geografisk informationssystemteknik, herunder helst ortofotos taget fra luften eller rummet, med en homogen standard, som garanterer en nøjagtighed, der mindst svarer til kort i en målestok på 1:10 000. Alle landbrugsparcellerne skal således identificeres i henhold til dette system (dommen af 31.3.2011, Grækenland mod Kommissionen, nævnt i præmis 100 ovenfor, præmis 54).

122    Derudover må vigtigheden af oprettelsen af IFKS, som Kommissionen med rette har bemærket, bringes i erindring. Identifikationen af landbrugsparcellerne udgør således et nøgleelement i den korrekte anvendelse af en ordning, der er knyttet til arealet. Fraværet af et pålideligt identifikationssystem for parcellerne indebærer i sig selv en forhøjet risiko for tab for fællesskabsbudgettet (jf. i denne retning Domstolens dom af 17.3.2005, sag C-285/03, Grækenland mod Kommissionen, ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 62, samt Rettens dom af 12.9.2007, sag T-243/05, Grækenland mod Kommissionen, Sml. II, s. 3475, præmis 61, og dommen af 31.3.2011, Grækenland mod Kommissionen, nævnt i præmis 100 ovenfor, præmis 57).

123    Som det allerede er nævnt i præmis 109 ovenfor, henviser Kommissionen i sin endelige stillingtagen, der er nævnt i punkt 16.3.5 i den sammenfattende rapport, til sin skrivelse af 3. oktober 2006.

124    Kommissionen anførte i sin skrivelse af 3. oktober 2006, at »identifikationen af de parceller, der har modtaget støtte, [ikke har] fundet sted i alle tilfælde, hvilket har gjort, at det ikke var muligt præcist at fastslå arealerne og gennemføre effektive krydskontroller, hvilket er en tilsidesættelse af artikel 58 i forordning nr. 445/2002«. Den har ligeledes henvist til punkt 1.1 i sin skrivelse af 4. juli 2005, hvori den har præciseret, at »parcellerne ikke var blevet identificeret på entydig vis« som foreskrevet i forordning nr. 445/2002. Den har tilføjet, at »identifikationen først og fremmest var baseret på opmålingen af landbrugsparcellerne og det omhandlede areal målt i stremmes (1 stremme = 1/10 hektar) [og at] det ikke før 2004 var påkrævet systematisk at indgive IFKS erklæringen og/eller uddrag […] af systemet til identifikation af parceller, [hvilket] i de fleste tilfælde [gjorde det] umuligt at foretage en individuel identifikation og derfor at foretage ikke-automatiserede krydskontroller indtil [slutningen af] 2003«.

125    I henhold til den i præmis 115 ovenfor nævnte retspraksis må det undersøges, om Den Hellenske Republik har godtgjort, at Kommissionens bedømmelser var urigtige.

126    Den Hellenske Republik har anført, at den under udvekslingen af skrivelser med Kommissionen såvel som under den bilaterale drøftelse har ført bevis for, at parcellerne siden 2003 har været omfattet af en entydig identifikation i overensstemmelse med artikel 58 i forordning nr. 445/2002. Sagsøgeren har i den henseende citeret sin skrivelse af 5. september 2005 (punkt 1.1). Derudover har sagsøgeren påberåbt sig eksistensen af flere ministerielle dekreter vedrørende fremgangsmåden ved identifikation af parceller og forpligtelsen til at gengive den nøjagtige kode for parcellerne i de ansøgninger, der er indgivet i forbindelse med IFKS.

127    Det må for det første anføres, at Den Hellenske Republik har påstået, at den har ført bevis for identifikationen af parcellerne, uden imidlertid at angive, hvilke beviselementer der er tale om. Ganske vist fremgår det af referatet af det bilaterale møde, at Den Hellenske Republik under disse drøftelser har indgivet flere dokumenter med henblik på at føre bevis for identifikationen af parcellerne. Sagsøgeren har imidlertid i sine skriftlige indlæg ikke anført, i hvilket omfang disse dokumenter godtgør, at landbrugsparcellerne var blevet identificeret siden 2003 i overensstemmelse med forordning nr. 445/2002.

128    Endelig har Den Hellenske Republik til støtte for sin påstand om, at landbrugsparcellerne var omfattet af en entydig identifikation siden 2003, påberåbt sig sin skrivelse af 5. september 2005, hvori det i punkt 1.1 godtgøres, at de græske producenter siden 2003 har foretaget en sådan identifikation. Det må imidlertid fastslås, at indholdet af denne skrivelse ikke kan anfægte Kommissionens konstatering. Det fremgår således ikke af denne skrivelse, at den kontrol med parcellerne, som er påkrævet i henhold til forordning nr. 445/2002, faktisk havde fundet sted i Grækenland siden 2003. Den Hellenske Republik har indskrænket sig til at opregne samtlige de tekster, som i Grækenland fastsætter forpligtelser for landbrugerne til at foretage en entydig identifikation af parcellerne i de ansøgninger, de indgiver i forbindelse med IFKS, samtidig med at den understreger, at »et lille antal af landbrugere grundet uvidenhed har undladt at indgive ansøgningen«.

129    Det bemærkes derudover, at Den Hellenske Republiks citat af tekster, som gør det obligatorisk at foretage en entydig identifikation af parcellerne, ikke er tilstrækkelig til at godtgøre, at den faktisk har foretaget en sådan identifikation.

130    Endelig har Den Hellenske Republik i stævningen medgivet, at visse producenter ikke i overensstemmelse med kravene i forordning nr. 3508/1992 udfyldte elektroniske angivelser, men skriftlige, for året 2003. I henhold til forordningens artikel 6 skal hver landbruger for hvert år indgive en ansøgning om støtte, hvori skal anføres de landbrugsparceller, hvis identifikationsmåde er præciseret i forordningens artikel 4. Under disse omstændigheder kan Den Hellenske Republik ikke fastholde, at landbrugsparcellerne siden 2003 er blevet identificeret i overensstemmelse med denne forordning.

131    Det følger heraf, at den argumentation, som Den Hellenske Republik har fremført vedrørende landbrugsparcellerne må forkastes.

–       Krydskontrollerne

132    Den Hellenske Republik har i det væsentlige anført, at krydskontrollerne i overensstemmelse med artikel 60 i forordning nr. 445/2002 blev foretaget med IFKS’ elektroniske database.

133    I henhold til artikel 16 i forordning nr. 2419/2001 skal den administrative kontrol som omhandlet i artikel 8, stk. 1, i forordning nr. 3508/92 bl.a. omfatte krydskontrol af de anmeldte landbrugsparceller og dyr for at undgå, at en og samme støtte uberettiget ydes flere gange for samme kalenderår eller produktionsår, og for at undgå ubehørig kumulering af støtte under EF-støtteordninger, der er knyttet til arealanmeldelser samt krydskontrol ved hjælp af den elektroniske database til efterprøvning af retten til støtte (jf. i denne retning Rettens dom af 31.3.2011, Grækenland mod Kommissionen, nævnt i præmis 100 ovenfor, præmis 63).

134    Artikel 60 i forordning nr. 445/2002 bestemmer:

»Den administrative kontrol skal være udtømmende og omfatte krydskontrol, bl.a. med data fra IFKS, hvor dette er relevant. Kontrollen skal vedrøre arealer […], der er omfattet af en støtteforanstaltning, så der undgås uberettigede støtteudbetalinger […]«

135    I punkt 16.3.5 i den sammenfattende rapport har Kommissionen anført, at Den Hellenske Republik ikke har foretaget elektroniske krydskontroller med IFKS’ database. Kommissionen har ligeledes henvist til sin stillingtagen i sin skrivelse af 3. oktober 2006, hvoraf det fremgår, at IFKS ikke var fuldt ud operationelt i Grækenland i den periode, der er omfattet af Kommissionens undersøgelse.

136    Som det fremgår af præmis 115 ovenfor, må det undersøges, om Den Hellenske Republik har godtgjort, at Kommissionens bedømmelse var urigtig.

137    Den Hellenske Republik har anført, at IFKS i løbet af den omhandlede periode fungerede fuldt ud på det operationelle plan. Den har ligeledes påberåbt sig flere dokumenter, som den har indgivet under den bilaterale drøftelse, som godtgør, at den har foretaget elektroniske krydskontroller. Derudover har den citeret Opekepes (det græske organ for udbetaling af og kontrol med udviklingsstøtte og garantistøtte) skrivelse af 9. marts 2007, hvori det forklares, hvorledes de elektroniske krydskontroller er blevet foretaget.

138    Det bemærkes for det første, at SIM, som det allerede er nævnt i præmis 126-131 ovenfor, i den omhandlede periode ikke fuldt ud var i overensstemmelse med artikel 4 i forordning nr. 3508/92, som ændret ved forordning nr. 1593/2000. Det må derudover fastslås, at det fremgår af artikel 2 i forordning nr. 3508/92, som ændret ved forordning nr. 1593/2000, at SIM er en del af IFKS. Henset til de mangler, der er konstateret ved identifikationen af landbrugsparceller, kan Den Hellenske Republik ikke gøre gældende, at IFKS var fuldt ud operationelt i 2003.

139    I mangel af sådanne effektive og fuldt ud operationelle systemer, som er foreskrevet i EU-retten, og som udgør grundlæggende elementer i de foreskrevne kontroller, kan krydskontrollerne som omhandlet i artikel 60 i forordning nr. 445/2002 ikke være blevet gennemført korrekt (jf. i denne retning dommen af 26.11.2008, Grækenland mod Kommissionen, nævnt i præmis 86 ovenfor, præmis 108, og af 31.3.2011, Grækenland mod Kommissionen, nævnt i præmis 100 ovenfor, præmis 65).

140    Det tilføjes, at Den Hellenske Republik, som Kommissionen med rette har anført, på trods af sine forsøg på at godtgøre, at den, i modsætning til hvad Kommissionen fastslog, havde foretaget elektroniske krydskontroller, selv i sine skriftlige indlæg har medgivet, at visse producenter ikke for 2003 havde indgivet elektroniske erklæringer, men havde indgivet skriftlige erklæringer, hvilket den ligeledes efter et spørgsmål fra Retten har bekræftet under retsmødet.

141    Det bemærkes i den henseende, at Den Hellenske Republik ikke har godtgjort, at de beviser, den fremlagde under den bilaterale drøftelse, eller Opekepes skrivelse af 9. marts 2007 havde en sådan karakter, at de kunne ophæve manglen på elektroniske erklæringer i henhold til forordning nr. 3508/92 fra visse producenter.

142    Ganske vist har Den Hellenske Republik anført, at fraværet af elektroniske erklæringer i overensstemmelse med forordning nr. 3508/92 for 2003 ikke indebærer, at de elektroniske krydskontroller ikke har fundet sted, og den har tilføjet, at de skriftlige erklæringer, som Kommissionens tjenestegrene fandt for 2003, er blevet bekræftet i systemet, og at det er på grundlag af dem, at de elektroniske krydskontroller er blevet foretaget.

143    Den Hellenske Republik har imidlertid ikke understøttet sine påstande. Den har bl.a. ikke bevist, at de elektroniske kontroller er blevet gennemført i 2003 for de omhandlede producenter. Selv hvis det antages, at krydskontrollerne har fundet sted på grundlag af de skriftlige erklæringer, som Kommissionen fandt for 2003, kan dette ikke anfægte Kommissionens bedømmelse, som er begrundet med den manglende oprettelse af SIM som foreskrevet i fællesskabsreglerne.

144    Henset til de foregående overvejelser og den i præmis 60 ovenfor nævnte retspraksis kan Kommissionens konstatering af, at dens tjenestegrene ikke ved kontrollerne fandt noget bevis, som godtgjorde, at krydskontrollerne havde fundet sted, ikke anses for en »mangelfuld« begrundelse, som sagsøgeren har anført.

145    Som følge heraf må de argumenter, Den Hellenske Republik har fremført vedrørende krydskontrollerne, forkastes.

–       Kontrollerne på stedet

146    Den Hellenske Republik har anført to hovedklagepunkter. For det første har den anført, at den har godtgjort, at kontrollerne på stedet for så vidt angår opmålingen af parcellerne var tilstrækkelige og pålidelige, og at de opfyldte kriterierne i artikel 61 i forordning nr. 445/2002. For det andet har den anført, at den har foretaget kontrol på stedet af god landbrugspraksis.

147    I henhold til artikel 61 i forordning nr. 445/2002 »[skal der] foretages kontrol på stedet i henhold til afsnit III i forordning […] nr. 2419/2001«. I henhold til sidstnævnte forordnings artikel 15 skal administrativ kontrol og kontrol på stedet foretages på en sådan måde, at der sikres en effektiv efterprøvning af, om betingelserne for at opnå støtte er opfyldt.

148    For så vidt netop angår kontrollen med god landbrugspraksis fremgår det af artikel 61, stk. 3, i forordning nr. 445/2002, at den tilsvarende kontrol omfatter alle de af støttemodtagerens tilsagn og forpligtelser, som det er muligt at kontrollere på tidspunktet for kontrolbesøget. Artikel 22, stk. 2, i forordning nr. 2419/2001 foreskriver, at god landbrugspraksis ligeledes er et forhold, der skal tages i betragtning ved fastlæggelsen af arealer (jf. i denne retning dommen af 26.11.2008, Grækenland mod Kommissionen, nævnt i præmis 86 ovenfor, præmis 119).

149    Det fremgår af Kommissionens skrivelse af 3. oktober 2006, som er nævnt i punkt 16.3.5 i den sammenfattende rapport vedrørende Kommissionens endelige stillingtagen, at kontrollen på stedet ikke var udtømmende som omhandlet i artikel 61 i forordning nr. 445/2002, dels fordi den ikke omfattede opmåling af landbrugsparcellerne i overensstemmelse med forordning nr. 3508/92, dels fordi der ikke fandtes noget bevis for, at kontrollerne på stedet var blevet foretaget for så vidt angår anvendelsen af god landbrugspraksis.

150    Den Hellenske Republik har med henblik på at anfægte Kommissionens bedømmelse vedrørende kontrollerne på stedet af opmålingen af landbrugsparcellerne stillet sig tilfreds med at anføre, at disse parceller var blevet »kontrolleret og opmålt af de nationale kontrollører«, hvilket Kommissionens tjenestegrene ikke har kunnet kontrollere, fordi de ikke selv har foretaget opmålinger af disse parceller. Disse påstande, som ikke på nogen måde er understøttede, har ikke en sådan karakter, at de kan afkræfte det af Kommissionen fastslåede.

151    Det må i den henseende bemærkes, at det fremgår af Kommissionens skrivelse af 4. juli 2005, som nævnes i Kommissionens skrivelse af 3. oktober 2006, at »[der f]or så vidt angår opmålingen af landbrugsparcellerne [ikke] foreligger […] tilstrækkelige beviser til at fastslå, om en parcel faktisk har været omfattet af en ny opmåling, eller om der blot har været en simpel visuel inspektion af parcellen«. Denne konstatering er ikke blevet anfægtet af Den Hellenske Republik.

152    Den Hellenske Republiks argument om, at de kontrolrapporter, som blev fremlagt under den bilaterale drøftelse, nævnte kontrollerne på stedet af parcellernes opmåling og god landbrugsskik, kan heller ikke tiltrædes. Disse kontrolrapporter vedrører kun Nomós Magnisia, hvilket Den Hellenske Republik i øvrigt ikke har anfægtet. Selv hvis det antages, at disse rapporter godtgør, at kontrollerne om anvendelsen af god landbrugsskik blev gennemført, må det, som Kommissionen med rette har anført, fastslås, at dette ikke i sig selv godtgør, at Kommissionens konstateringer, som vedrører et område, hvis areal er større end denne ene egn, er urigtige. Medlemsstaten skal således konkret bevise, at kontrolsystemerne i de ikke-kontrollerede regioner ikke var behæftet med de samme mangler som dem, Kommissionen havde konstateret i de kontrollerede regioner (jf. i denne retning Domstolens dom af 4.3.2004, sag C-344/01, Tyskland mod Kommissionen, Sml. I, s. 2081, præmis 64 og 65).

153    Endelig, med hensyn til Den Hellenske Republiks argument om, at et ministerielt dekret vedtaget i 2000 foreskriver en forpligtelse til at overholde god landbrugspraksis, er dette ikke tilstrækkeligt til at godtgøre, at Den Hellenske Republik faktisk har foretaget en kontrol på stedet af god landbrugspraksis (jf. i denne retning dommen af 26.11.2008, Grækenland mod Kommissionen, nævnt i præmis 86 ovenfor, præmis 120).

154    Den Hellenske Republiks argumentation vedrørende kontrollerne på stedet må således forkastes.

–       Kontrolrapporterne

155    Den Hellenske Republik har i det væsentlige anført, at den manglende angivelse af forskellene mellem de erklærede arealer eller dyr og de målte eller talte ditto i kontrolrapporterne vedrørende Nomós Larissa og fraværet af konkrete bemærkninger fra kontrollørerne ikke udgør en tilsidesættelse af EU-retten og ikke kan begrunde pålæggelsen af en finansiel korrektion.

156    I henhold til artikel 20, stk. 1, litra c), i forordning nr. 2419/2001, som artikel 61, stk. 1, første punktum, i forordning nr. 445/2002 henviser til, skal der for hver kontrol på stedet udfærdiges en kontrolrapport, som gør det muligt at efterprøve de nærmere enkeltheder vedrørende den foretagne kontrol, herunder »de kontrollerede marker, de opmålte marker, opmålingsresultaterne for hver opmålt mark og de anvendte opmålingsmetoder«.

157    I henhold til Kommissionens skrivelse af 3. oktober 2006, som der henvises til i punkt 16.3.5 i den sammenfattende rapport, som gengiver Kommissionens endelige stillingtagen, »var [kontrolrapporterne] ikke detaljerede«, som det kræves i artikel 20 i forordning nr. 2419/2001, der som nævnt ovenfor kræver, at opmålingsresultaterne for landbrugsparcellerne skal nævnes.

158    Kommissionens skrivelse af 3. oktober 2006 henviser derudover til punkt 3.3 i Kommissionens skrivelse af 4. juli 2005, som har følgende ordlyd:

»[…] De rapporter, som er blevet undersøgt, var utilstrækkeligt underbyggede og godtgjorde ikke klart, hvilken type kontrol der faktisk havde fundet sted ved kontrollen på stedet. Rapporterne nævnte aldrig nogen uoverensstemmelser mellem det erklærede areal og det fastslåede areal eller antallet af optalte dyr ved kontrollen. Dette har rejst tvivl om præcisionen og sandhedsværdien af de erklæringer, der er omfattede af rapporterne.

For så vidt angår opmålingen af landbrugsparcellerne foreligger der ikke tilstrækkelige beviser til at fastslå, i hvilket omfang en parcel faktisk har været genstand for en ny opmåling, eller om der er foretaget en simpel visuel inspektion af parcellen. Som det særligt er blevet bemærket vedrørende de kontrollerede dokumenter, er den sektion i kontrolrapporterne, hvor beviserne vedrørende den anvendte opmålingsmetode eller antallet af målte parceller skulle anføres, ikke blevet udfyldt på en systematisk måde. I øvrigt omfattede kontrolrapporterne mere generelt ikke nogen konkrete bemærkninger fra kontrollørerne under kontrollen […]«

159    Den Hellenske Republik har imidlertid ikke fremført noget bevis, der kan afkræfte nøjagtigheden af det af Kommissionen konstaterede.

160    Den Hellenske Republiks argument om, at de kontrolrapporter, som er blevet fremlagt under den bilaterale drøftelse, nævner opmålingen af parcellerne, må forkastes. Som det allerede er fastslået i præmis 152 ovenfor, og som Kommissionen med rette har anført, kan disse kontrolrapporter, der udelukkende vedrører Nomós Magnisia, ikke afkræfte Kommissionens konstatering af mere generel rækkevidde.

161    Det bemærkes i øvrigt, at det i modsætning til det af Den Hellenske Republik anførte ikke fremgår af sagsakterne, at Kommissionens tjenestegrene har medgivet, at indholdet af kontrolrapporterne for Nomós Larissa var et isoleret tilfælde. I punkt 3.3 i referatet fra den bilaterale drøftelse anføres det blot, at Kommissionens tjenestegrene »fastholder deres stillingtagen med hensyn til den utilstrækkelige kvalitet af de kontrolrapporter, der blev undersøgt under kontrolbesøget for Larissa«.

162    Det bemærkes endelig, at de ministerielle dekreter og direktiver, som Den Hellenske Republik har påberåbt sig, ikke som sådan er tilstrækkelige til at godtgøre, at kontrolrapporterne faktisk blev udarbejdet i overensstemmelse med artikel 20 i forordning nr. 2419/2001 (jf. i denne retning dommen af 26.11.2008, Grækenland/Kommissionen, nævnt i præmis 86 ovenfor, præmis 120).

163    Det følger heraf, at Den Hellenske Republiks argumentation vedrørende kontrolrapporterne må forkastes.

–       Kontrollen af alle støttemodtagernes tilsagn og forpligtelser

164    Den Hellenske Republik har for det første anført, at den omstændighed, at den ikke i alle tilfælde har gennemført en kontrol på stedet af alle støttemodtagernes tilsagn og forpligtelser, ikke er i strid med EU-retten. Den har endvidere anført, at den finansielle korrektion, som Kommissionen har pålagt, er baseret på én eneste sag om en støttemodtager, hvor alle støttemodtagerens tilsagn og forpligtelser ikke var blevet kontrolleret.

165    I henhold til artikel 61, stk. 3, i forordning nr. 445/2002, »[omfatter kontrollen] alle de af støttemodtagerens tilsagn og forpligtelser, som det er muligt at kontrollere på tidspunktet for kontrolbesøget«.

166    Det anføres i Kommissionens skrivelse af 3. oktober 2006, som der henvises til i punkt 16.3.5 i den sammenfattende rapport, som gengiver Kommissionens endelige stillingtagen, at »for så vidt angår alle støttemodtagernes tilsagn (vedrørende foranstaltninger til udvikling af »landbrugsmiljø«), som det er muligt at kontrollere under kontrolbesøget som foreskrevet i artikel 61 i forordning nr. 445/2002, har kontrollerne været utilstrækkelige«.

167    Kommissionens skrivelse af 3. oktober 2006 henviser derudover til punkt 3.2 i Kommissionens skrivelse af 4. juli 2005, som har følgende ordlyd:

»Som det fremgår af artikel 69, stk. 3, i forordning (EF) nr. 817/2004, omfatter kontrollen på stedet alle de af støttemodtagerens tilsagn og forpligtelser, som det er muligt at kontrollere på tidspunktet for kontrolbesøget. Vedrørende dette punkt kan medlemsstaterne foreskrive, at når en støttemodtager er blevet udvalgt i forbindelse med en foranstaltning til udvikling af landdistrikterne, skal støttemodtageren kontrolleres med hensyn til denne foranstaltning og alle andre foranstaltninger, for hvis kontrol en tilsvarende ekspertise er påkrævet.

Da kontrollen af sagsakterne fandt sted, blev der fundet et tilfælde, hvor støttemodtageren, som havde været omfattet af to forskellige underforanstaltninger vedrørende »landbrugsmiljø«, var blevet udvalgt til en kontrol på stedet af en af disse foranstaltninger, men ikke for den anden under kontrolbesøget.

Da de blev udspurgt vedrørende dette, medgav de græske myndigheder, at kontrollerne på stedet kun havde omfattet tilsagnene for den underforanstaltning, som støttemodtageren var blevet udvalgt for, uden at de var blevet udstrakt til andre mulige transaktioner inden for den samme foranstaltning til udvikling af landdistrikterne, som landbrugeren havde været omfattet af.«

168    Den Hellenske Republik har med henblik på at anfægte Kommissionens bedømmelse, som er gengivet i punkt 3.2 i Kommissionens skrivelse af 4. juli 2005, stillet sig tilfreds med at anføre, at den anvendte finansielle korrektion var baseret på én eneste sag om en støttemodtager, hvor alle støttemodtagerens tilsagn og forpligtelser ikke var blevet kontrolleret. Den Hellenske Republik har imidlertid ikke anfægtet Kommissionens konstateringer vedrørende denne støttemodtager.

169    Det fremgår imidlertid af fast retspraksis, at såfremt en medlemsstat ikke fører bevis for, at Kommissionens konstateringer er urigtige, udgør disse forhold, der kan give anledning til alvorlig tvivl med hensyn til indførelsen af et passende og effektivt system af foranstaltninger til overvågning og kontrol (Domstolens dom af 28.10.1999, sag C-253/97, Italien mod Kommissionen, Sml. I, s. 7529, præmis 7, og dommen af 24. februar 2005, nævnt i præmis 48 ovenfor, præmis 35). Som følge deraf kan Kommissionen, når først en fejl er fastslået under stikprøvekontrollerne, henset til den nævnte retspraksis, ikke udelukke, at denne uregelmæssighed kan have et mere generelt omfang.

170    Hvad angår Den Hellenske Republiks argument om, at Kommissionen ikke har anført, at det for så vidt angår den omhandlede støttemodtager var muligt at foretage samtidig kontrol af alle vedkommendes tilsagn og forpligtelser, bemærkes det, at det i henhold til den i præmis 115 ovenfor nævnte retspraksis påhviler den berørte medlemsstat at føre et sådant bevis. Den Hellenske Republik har imidlertid ikke godtgjort, at en sådan kontrol var umulig. Den har indskrænket sig til uden støtte i noget bevis at hævde, at det den 15. april 2003, som er den dato, hvor kontrollen på stedet med hensyn til overholdelsen af forpligtelserne vedrørende foranstaltningen om »økologisk landbrug« for »hvede« fandt sted, ikke var muligt for den at fastslå, om alle forpligtelser og tilsagn forbundet med foranstaltningen vedrørende »forurening med nitrater« for »bomuld« var overholdt, fordi det var under såningsperioden for bomuld. Denne argumentation fra Den Hellenske Republiks side er i øvrigt forskellig fra den, som den fremførte under retsmødet, hvorefter det ville have været nødvendigt for gennemførelsen af sådanne kontroller at fremskaffe et hold af eksperter med speciale i bomuld, vandforurening og landbrugsmiljøprogrammer.

171    Som følge deraf må Den Hellenske Republiks argumentation vedrørende kontrollen af alle støttemodtagernes tilsagn og forpligtelser og dermed første led af dette anbringende forkastes.

 Andet led om en tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet og grænserne for skønsbeføjelsen

172    Den Hellenske Republik har anført, at den anfægtede beslutning bør annulleres, for så vidt som den tilsidesætter proportionalitetsprincippet. I mangel deraf bør korrektionen kun tage tilfældet vedrørende Nomós Larissa, foranstaltningen vedrørende »landbrugsmiljø« og udgifter afholdt efter den 3. oktober 2004 i betragtning.

173    Det fremgår af fast retspraksis, nævnt i præmis 72 ovenfor, at hvis Kommissionen i stedet for at afslå finansiering af samtlige udgifter udfolder bestræbelser på at opstille regler, hvorved der kan opnås en differentiering på grundlag af den risikograd, som forskellige grader af utilstrækkelig kontrol repræsenterer for EUGFL, skal medlemsstaten godtgøre, at de kriterier, som Kommissionen i den forbindelse benytter, er vilkårlige og urimelige.

174    Det fremgår af dokument nr. VI/5330/97 dels, at »[når] en eller flere hovedkontroller ikke foretages eller foretages så dårligt eller så sjældent, at de er ineffektive med hensyn til at fastslå en ansøgnings retmæssighed eller forebygge uregelmæssigheder, er en korrektion på 10% berettiget, da det med rimelighed kan konkluderes, at der var en høj risiko for udbredt tab for EUGFL«, dels, at »[n]år alle hovedkontroller foretages, men ikke i det antal og med den hyppighed og den grundighed, der er krævet i forordningerne, er en korrektion på 5% berettiget«.

175    Kommissionen har begrundet de finansielle korrektioner på 5% for regnskabsårene 2003 og 2004 vedrørende sektoren for ledsageforanstaltninger i forbindelse med landdistriktsudvikling ved de fastslåede mangler ved gennemførelsen af hovedkontrollerne, som er opregnet i præmis 116 ovenfor.

176    Det fremgår af undersøgelsen af det tredje anbringendes første led vedrørende den finansielle korrektion, der er blevet anvendt på udgifter afholdt inden for sektoren for ledsageforanstaltninger i forbindelse med landdistriktsudvikling for regnskabsårene 2003 og 2004 (jr. præmis 117-171 ovenfor), at Den Hellenske Republik ikke har været i stand til at bevise, at Kommissionens konstateringer var urigtige. Henset til de i præmis 173-175 ovenfor anførte betragtninger kan Kommissionens beslutning om at anvende en korrektion på 5% derfor ikke anses for at være i strid med proportionalitetsprincippet. Det bemærkes i øvrigt i den henseende, at Unionens retsinstanser allerede har fastslået, at anvendelsen af en korrektionssats på 5% er forholdsmæssig i fraværet af et pålideligt identifikationssystem for landbrugsparceller (jf. i denne retning dommen af 24. februar 2005, nævnt i præmis 48 ovenfor, præmis 100, af 17.3.2005, Grækenland mod Kommissionen, nævnt i præmis 122 ovenfor, præmis 64, og af 12.9.2007, Grækenland mod Kommissionen, nævnt i præmis 122 ovenfor, præmis 78).

177    Det bemærkes derudover, at Den Hellenske Republik ikke har fremført noget forhold, som giver grundlag for at finde, at Kommissionen ikke kunne fastslå, at der forelå en betydelig risiko for tab for EUGFL. Den har indskrænket sig til at anføre, at i tilfælde af, at den finansielle korrektion ikke skulle blive anset for uforholdsmæssig, bør den kun tage tilfældet vedrørende Nomós Larissa, foranstaltningen vedrørende »landbrugsmiljø« og udgifter afholdt efter 3. oktober 2004 i betragtning.

178    Som det imidlertid fremgår af præmis 160 og 161 ovenfor, udelukker manglerne ved de kontroller, der er blevet foretaget i Nomós Larissa, ikke, at der foreligger mangler vedrørende andre nomí. Det fremgår derudover af Kommissionens skrivelse af 3. oktober 2006, som der henvises til i punkt 16.3.5 i den sammenfattende rapport, at manglerne vedrørende identificeringen af landbrugsparcellerne og krydskontrollerne med IFKS ikke kun vedrørte foranstaltningen om »landbrugsmiljø«, men ligeledes foranstaltningen om »skovrejsning på landbrugsjord«. Det fremgår imidlertid af præmis 117-145 ovenfor, at Kommissionen ikke har begået fejl med hensyn til de faktiske omstændigheder ved at fastslå disse mangler. Endelig beregnes perioden på 24 måneder, som det er fastslået i præmis 99-101 ovenfor, ikke ved at tage Kommissionens skrivelse af 3. oktober 2006, som indeholder vurderingen af udgifterne, som udgangspunkt, men med udgangspunkt i Kommissionens skrivelse af 4. juli 2005, hvorved resultaterne af de gennemførte undersøgelser blev meddelt Den Hellenske Republik. Den Hellenske Republik kan derfor ikke gøre gældende, at den finansielle korrektion på 5% kun bør vedrøre de mangler, der er konstateret vedrørende Nomós Larissa, kun den foranstaltning, der vedrører »landbrugsmiljø«, og kun de udgifter, der er afholdt efter den 3. oktober 2004.

179    Det følger heraf, at det andet led og dermed dette anbringende må forkastes.

3.     Den finansielle korrektion, der er anvendt for finansrevisionen for produktionsåret 2004

180    Den Hellenske Republik har påberåbt sig et enkelt anbringende om tilsidesættelse af lovgivningen og af retningslinjerne i dokument nr. VI/5330/97, faktiske fejl, manglende begrundelse samt tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet og af grænserne for skønsbeføjelsen.

181    Med dette anbringende har Den Hellenske Republik i det væsentlige anført, at forsinkelserne med betalingerne var begrundede og udelukkende tjente til at beskytte Fællesskabets økonomiske interesser. Den har påstået, at den anvendte korrektion klart overskrider den skade, som EUGFL angiveligt skulle have lidt.

182    Artikel 4, stk. 2, i Kommissionens forordning (EF) nr. 296/96 af 16. februar 1996 om de oplysninger, som medlemsstaterne skal fremsende, og om månedlig bogføring af de udgifter, der finansieres gennem Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget, Garantisektionen (EUGFL) (EFT L 39, s. 5), som ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1577/2001 af 1. august 2001 (EFT L 209, s. 12), bestemmer:

»Enhver udgift, der betales efter udløbet af de foreskrevne terminer eller frister, vil blive bogført i nedsat omfang i forbindelse med forskuddene efter følgende regler:

a)      For indtil 4% af det beløb, der er betalt inden for terminerne og fristerne, foretages der ingen nedsættelse, idet antallet af måneder, forsinkelsen andrager, ikke har nogen indflydelse.

b)      Efter udnyttelsen af marginen på 4% nedsættes enhver supplerende udgift, der betales med en forsinkelse på:

–        indtil en måned, med 10%

–        indtil to måneder, med 25%

–        indtil tre måneder, med 45%

–        indtil fire måneder, med 70%

–        fem måneder og derover, med 100%.

Hvis der er særlige forvaltningsbetingelser for visse foranstaltninger, kan Kommissionen dog midlertidigt fastsætte lempeligere betingelser.

De i denne artikel omhandlede nedsættelser skal ske under overholdelse af reglerne i artikel 14 i forordning (EF) nr. 2040/2000.«

183    I henhold til retspraksis er artikel 4, stk. 2, andet afsnit, i forordning nr. 296/96 en bestemmelse, der indfører en undtagelse, og som derfor skal fortolkes indskrænkende (dommen af 12.9.2007, Grækenland mod Kommissionen, nævnt i præmis 122 ovenfor, præmis 115).

184    De finansieringsudgifter, der skal afholdes af EUGFL, skal i øvrigt beregnes ud fra en formodning om, at fristerne i den gældende landbrugslovgivning er overholdt. Når de nationale myndigheder udbetaler støtten efter fristens udløb, belaster de følgelig, som det fremgår af fjerde betragtning til forordning nr. 296/96, EUGFL med uregelmæssige og dermed ikke-støtteberettigede udgifter (jf. i denne retning dommen af 28.10.1999, Italien mod Kommissionen, nævnt i præmis 169 ovenfor, præmis 126). Medlemsstaten skal derfor tilrettelægge sin kontrolordning under hensyntagen til den frist, der er fastlagt for udbetaling af støtte (jf. i denne retning dommen af 12.9.2007, Grækenland mod Kommissionen, nævnt i præmis 122 ovenfor, præmis 116).

185    I henhold til punkt 17.1.5 i den sammenfattende rapport, som gengiver Kommissionens endelige stillingtagen, er finansielle korrektioner på grund af forsinkelser med betalingen blevet anvendt med et beløb på 5 279 881,28 EUR.

186    Det påhviler Den Hellenske Republik at godtgøre, at betingelserne i artikel 4, stk. 2, andet afsnit, i forordning nr. 296/96 er opfyldt, dvs. at bevise, at der er særlige forvaltningsbetingelser for visse foranstaltninger, eller at fremlægge dokumenterede begrundelser. Den Hellenske Republik skal bl.a. bevise, at forsinkelserne ikke overskrider rimelige grænser (jf. i denne retning Domstolens dom af 18.9.2003, sag C-331/00, Grækenland mod Kommissionen, Sml. I, s. 9085, præmis 117, og dommen af 11.6.2009, Grækenland mod Kommissionen, nævnt i præmis 39 ovenfor, præmis 372).

187    Det bemærkes for det første, at Den Hellenske Republik ikke har anfægtet, at der foreligger forsinkelse med betalingerne. Den har til gengæld kritiseret den anvendte finansielle korrektion med den begrundelse, at forsinkelserne med betalingerne skyldtes, at det var nødvendigt at rette visse fejl, som var opstået ved producenternes ansøgninger, i givet fald under foretagelse af supplerende kontroller.

188    Som Kommissionen har anført, må det for det første fastslås, at Den Hellenske Republik ikke har påberåbt sig, at nogen »særlige forvaltningsbetingelser« lå til grund for forsinkelserne med betalingerne.

189    Artikel 4, stk. 2, i forordning nr. 296/96 nævner ud over særlige forvaltningsbetingelser, at »medlemsstaterne fremlægger dokumenterede begrundelser«.

190    Det må imidlertid fastslås – uden at det er fornødent at undersøge, om nødvendigheden af at rette de fejl, som producenterne begik i deres ansøgninger, udgør en »dokumenteret begrundelse« for forsinkelserne med betalingerne som omhandlet i artikel 4, stk. 2, i forordning nr. 296/96 – at Den Hellenske Republik ikke har ført bevis for, at de fejl, som vedrørte producenternes oplysninger, faktisk blev begået i deres ansøgninger. I den henseende må det fastslås, at Kommissionen i referatet af den bilaterale drøftelse, der fandt sted den 12. januar 2006, opfordrede de græske myndigheder til at »føre bevis for rigtigheden af grundene« for forsinkelsen. Selv om Den Hellenske Republik i sin skrivelse af 2. maj 2006 uddybede sine påstande, må det bemærkes, at den ikke fremførte beviser, der kunne bekræfte rigtigheden af de angivelige grunde til forsinkelsen af betalingerne.

191    Under alle omstændigheder har Den Hellenske Republik, selv hvis det antages, at de fejl, der blev begået af producenterne i deres ansøgninger, var reelle, ikke godtgjort, at det var nødvendigt at foretage supplerende kontroller, hvis varighed begrundede forsinkelserne af betalingen (jf. i denne retning dommen af 11.6.2009, nævnt i præmis 39 ovenfor, præmis 375). Det bemærkes i den henseende, at den margin på 4%, som er foreskrevet i artikel 4, stk. 2, i forordning nr. 296/96, netop tjener til at give medlemsstaterne mulighed for at gennemføre supplerende kontroller, uden at antallet af måneders forsinkelse påvirker de betalinger, der ikke overskrider denne tærskel (dommen af 12.9.2007, Grækenland mod Kommissionen, nævnt i præmis 122 ovenfor, præmis 116).

192    Den Hellenske Republiks klagepunkt om, at den anfægtede beslutning manglede begrundelse, idet Kommissionen ikke forklarede, af hvilken grund de begrundelser, der blev påberåbt for at begrunde forsinkelserne med betalingen, ikke var blevet taget i betragtning, skal i øvrigt forkastes.

193    Det må således fastslås, at Opekepe, efter at Kommissionen havde opfordret de græske myndigheder til at føre bevis for rigtigheden af de begrundelser, der var blevet anført for at begrunde forsinkelserne med betalingen, ved skrivelse af 2. maj 2006 anførte grundene til forsinkelserne med betalingen og i tabelform præciserede, hvilke fejl producenterne havde begået i deres ansøgninger for årene 2002 og 2003, uden imidlertid at føre bevis for disse fejl ved håndgribelige faktiske forhold. Kommissionen anførte i sin skrivelse af 20. august 2007, at de græske myndigheders argumenter ikke kunne antages, idet der »ikke forelå nogen ekstraordinære forvaltningsbetingelser, og idet [Den Hellenske Republik] ikke har fremført nogen gyldige grunde«, og at de administrative vanskeligheder var blevet håndteret ved den i artikel 4, stk. 2, i forordning nr. 296/96 foreskrevne margin på 4%.

194    I henhold til den i præmis 60 ovenfor nævnte retspraksis kan Den Hellenske Republik derfor ikke under påberåbelse af en tilsidesættelse af begrundelsespligten gøre gældende, at den ikke var blevet tilstrækkeligt oplyst om grundene til, at Kommissionen ikke tog de beviser i betragtning, som den indgav i sin skrivelse af 2. maj 2006 til støtte for de begrundelser, den havde påberåbt sig lå til grund for forsinkelserne med betalingen. Det bemærkes derudover, at sagsøgeren har kunnet gøre sine rettigheder gældende, idet den netop i sin stævning anfægter udtrykket »administrative vanskeligheder«, som Kommissionen anvendte til at karakterisere grundene til forsinkelserne med betalingen.

195    Med hensyn til Den Hellenske Republiks klagepunkt om, at den anvendte korrektion klart overskred den af EUGFL angiveligt lidte skade, bemærkes det, at det er uomtvistet, at betalinger er blevet foretaget for sent.

196    Det følger af retspraksis, at mens det påhviler Kommissionen at bevise, at der foreligger en tilsidesættelse af fællesskabsbestemmelser, påhviler det i givet fald medlemsstaten, når denne tilsidesættelse er fastslået, at godtgøre, at Kommissionen har begået en fejl med hensyn til de økonomiske virkninger af tilsidesættelsen (Domstolens dom af 7.10.2004, sag C-153/01, Spanien mod Kommissionen, Sml. I, s. 9009, præmis 67).

197    I den foreliggende sag har Den Hellenske Republik indskrænket sig til at begrunde betalingsforsinkelserne uden imidlertid at anfægte de af Kommissionen fastslåede økonomiske konsekvenser, særlig med hensyn til bestemmelserne i artikel 4, stk. 2, i forordning nr. 296/96, nævnt i præmis 182 ovenfor. Den kan derfor ikke påberåbe sig, at den finansielle korrektion er uforholdsmæssig.

198    Det bemærkes endelig, at Den Hellenske Republik i sine skriftlige indlæg såvel som under retsmødet har anført, at Kommissionen bør tilbagebetale Den Hellenske Republik et beløb på 20 006,27 EUR, svarende til forskellen mellem de fradrag, der allerede er blevet foretaget i forbindelse med udbetalingerne, som er bedømt til 5 299 887,55 EUR, og det samlede beløb for den korrektion, som Kommissionen har anvendt, nemlig 5 279 881,28 EUR. Det bemærkes imidlertid, at den anfægtede beslutning tager hensyn til denne forskel, som er anført i kolonnen med overskriften »Finanseffekt« i tabellen i bilaget til den anfægtede beslutning.

199    Som følge heraf må dette anbringende forkastes, og Kommissionen frifindes i det hele.

 Sagens omkostninger

200    Ifølge procesreglementets artikel 87, stk. 2, pålægges det den tabende part at betale sagens omkostninger, hvis der er nedlagt påstand herom. Da Den Hellenske Republik har tabt sagen, bør det pålægges denne at betale sagens omkostninger i overensstemmelse med Kommissionens påstand herom.

På grundlag af disse præmisser

udtaler og bestemmer

RETTEN (Ottende Afdeling):

1)      Europa-Kommissionen frifindes.

2)      Den Hellenske Republik betaler sagens omkostninger.

Truchot Martins Ribeiro Kanninen

Afsagt i offentligt retsmøde i Luxembourg den 5. juli 2012.

Underskrifter

* Processprog: græsk.