Language of document : ECLI:EU:T:2010:556





Kendelse afsagt af Rettens præsident den 17. december 2010 – Uspaskich mod Parlamentet

(Sag T-507/10 R)

»Særlige rettergangsformer – ophævelse af et europaparlamentsmedlems immunitet – begæring om udsættelse af gennemførelsen«

1.                     Særlige rettergangsformer – udsættelse af gennemførelse – foreløbige forholdsregler – betingelser – fumus boni juris – alvorlig og uoprettelig skade – kumulativ karakter – skønsbeføjelse for dommeren i sager om foreløbige forholdsregler (art. 256, stk. 1, TEUF samt art. 278 TEUF og 279 TEUF; Rettens procesreglement, art. 104, stk. 2) (jf. præmis 13-15)

2.                     Særlige rettergangsformer – udsættelse af gennemførelse – foreløbige forholdsregler – betingelser – alvorlig og uoprettelig skade – bevisbyrde – Europa-Parlamentets beslutning om ophævelse af et medlems immunitet – ingen hindring for retten til frit at udøve det parlamentariske mandat og for Parlamentets virksomhed – ingen uopsættelighed (art. 278 TEUF og 279 TEUF; Rettens procesreglement, art. 104, stk. 2) (jf. præmis 19, 26, 27, 31 og 32)

3.                     Annullationssøgsmål – akter, der kan være genstand for søgsmål – retsakter fra Parlamentet, som tilsigter retsvirkninger i forhold til tredjemand – beslutning om ophævelse af et medlems immunitet – omfattet (art. 230, stk. 1, EF; protokollen vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter) (jf. præmis 24)

Angående

Begæring om udsættelse af gennemførelsen af Europa-Parlamentets afgørelse af 7. september 2010 om ophævelse af sagsøgerens immunitet.

Konklusion

1)

Begæringen om foreløbige forholdsregler tages ikke til følge.

2)

Afgørelsen om sagens omkostninger udsættes.