Sag anlagt den 28. oktober 2010 - Uspaskich mod Parlamentet

(Sag T-507/10)

Processprog: litauisk

Parter

Sagsøger: Viktor Uspaskich (Kèdainiai, Litauen) (ved advokat Vytautas Sviderskis, og bistået af juridisk konsulent Stanislovas Tomas)

Sagsøgt: Europa-Parlamentet

Sagsøgerens påstande

Europa-Parlamentets afgørelse af 7. september 2010, nr. p7_TA(2010)0296 vedrørende anmodningen om ophævelse af Viktor Uspaskichs immunitet, annulleres.

Europa-Parlamentet tilpligtes at betale 10 000 EUR i erstatning for den lidte ikke-økonomiske skade.

Europa-Parlamentet tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren har fremsat fire anbringender til støtte for sine påstande.

Sagsøgeren gør for det første gældende, at sagsøgte tilsidesatte hans ret til forsvar og princippet om god forvaltningsskik i procedure 2009/2147 (IMM). Europa-Parlamentet afviste at høre sagsøgeren under proceduren om ophævelse af hans immunitet både i Retsudvalget og under plenarmødet. Det tog ikke hensyn til de fleste af sagsøgerens argumenter og tog ikke stilling til nogen af dem.

For det andet vedtog Europa-Parlamentet den anfægtede afgørelse på et ukorrekt lovgrundlag og tilsidesatte artikel 1, litra a), i protokollen vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter, da det anlagde en åbenbart urigtig fortolkning af artikel 62, stk. 1, og 2, i den litauiske forfatning. Sagsøgeren henviser til Rettens dom af 19. marts 2010 i sag T-42/06, Gollnisch mod Parlamentet, hvori Retten fastslog, at Europa-parlamentet havde foretaget en tilsvarende tilsidesættelse.

For det tredje undlod sagsøgte at anvende fumus persecutionis-princippet og anlagde et åbenbart urigtigt fejlskøn i forbindelse med denne vurdering. Sagsøgte tog overhovedet ikke hensyn til sine tidligere afgørelser om fumus persecutionis. Europa-Parlamentet tog desuden ikke hensyn til den omstændighed, at en politisk leder ikke var ansvarlig for lovovertrædelser vedrørende forvaltning, på det tidspunkt, hvor det blev besluttet at rejse en straffesag, og heller ikke til at materiale fra den indledende efterforskning var blevet offentliggjort.

For det fjerde tilsidesatte sagsøgte sagsøgerens ret til at fremsætte en anmodning om beskyttelse af hans immunitet i henhold til artikel 6, stk. 3, i Parlamentets forretningsorden. Det afviste at behandle sagsøgerens anmodning herom under henvisning til, at den foranstaltning, der er truffet om, at han skal stille en sikkerhed på 436 000 EUR, ikke står i et rimeligt forhold til den maksimale bøde, han kan idømmes for den lovovertrædelse, som han er tiltalt for.

____________