RETTENS DOM (Ottende Afdeling)
16. september 2013 (*)
»Voldgiftsbestemmelse – kontrakter om finansiel bistand indgået inden for rammerne af femte og sjette rammeprogram om fællesskabsaktiviteter inden for forskning og teknologisk udvikling og inden for rammerne af eTEN-programmet – projekterne Highway, J WeB, Care Paths, Cocoon, Secure-Justice, Qualeg, Lensis, E-Pharm Up, Liric, Grace, Clinic og E2SP – opsigelse af kontrakter – tilbagebetaling af udbetalte beløb – debetnotaer – modkrav – repræsentation af sagsøgeren«
I sag T-435/09,
GL2006 Europe Ltd, Birmingham (Det Forenede Kongerige), ved advokaterne M. Gardenal og E. Bélinguier-Raiz,
sagsøger,
mod
Europa-Kommissionen, først ved S. Delaude og N. Bambara, derefter ved S. Delaude, som befuldmægtigede, bistået af advokat R Van der Hout,
sagsøgt,
angående dels en sag anlagt af selskabet GL2006 Europe i henhold til artikel 238 EF på grundlag af voldgiftsklausuler, hvorved sagsøgeren anfægter OLAF’s kontrolundersøgelser i sine lokaler i december måned 2008, den afgørelse, som er indeholdt i skrivelse af 10. juli 2009, ved hvilken Kommissionen bragte sin deltagelse i to projekter om forskning og teknologisk udvikling til ophør, samt 12 debetnotaer udsendt af Kommissionen den 12. august 2009 med henblik på tilbagebetalingen af de beløb, som denne havde udbetalt til sagsøgeren i forbindelse med sin deltagelse i 12 projekter om forskning og udvikling, dels et modkrav om tilbagebetaling af de nævnte beløb,
har
RETTEN (Ottende Afdeling)
sammensat af afdelingsformanden, L. Truchot (refererende dommer), og dommerne M.E. Martins Ribeiro og A. Popescu,
justitssekretær: fuldmægtig S. Spyropoulos,
på grundlag af den skriftlige forhandling og efter retsmødet den 13. december 2012,
afsagt følgende
Dom (1)
Sagens baggrund
[udelades]
2 Mellem 2000 og 2006 indgik Det Europæiske Fællesskab repræsenteret ved Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber 12 kontrakter med sagsøgeren angående dennes deltagelse i forsknings- og udviklingsprojekter til gengæld for en økonomisk støtte bestemt til Kommissionens overtagelse af visse udgifter, der blev afholdt i forbindelse med gennemførelsen af de pågældende kontrakter.
[udelades]
7 I november 2007 anmodede Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) om afholdelse af et møde med Kommissionens Generaldirektoratet (GD) for »Informationssamfundet og Medier« efter mistanker om sagsøgerens svig ved gennemførelsen af de pågældende kontrakter. På grundlag af et notat fra OLAF af 3. december 2007 vedrørende dette møde besluttede Kommissionen at suspendere vurderingen af udkastet til en revisionsrapport med henblik på at foretage supplerende kontroller.
[udelades]
16 Den 10. juli 2009 sendte Kommissionen en skrivelse til sagsøgerens advokater, hvori den informerede dem om, dels at den endeligt opsagde sagsøgerens deltagelse i projekterne Qualeg og Cocoon, som stadig var i gennemførelsesfasen, dels at den ville geninddrive de beløb, som var blevet udbetalt til sagsøgeren som led i dennes deltagelse i deres gennemførelse. Sagsøgeren anfægtede denne afgørelse ved skrivelse af 14. juli 2009.
17 Den 7. august 2009 sendte Kommissionen 12 debetnotaer til sagsøgeren angående tilbagebetaling af de beløb, som den havde udbetalt til denne i forbindelse med de 12 med denne indgåede kontrakter, med et samlet beløb på 2 258 456,31 EUR.
Retsforhandlinger og parternes påstande
18 Ved stævning indleveret til Rettens Justitskontor den 22. oktober 2009 har sagsøgeren anlagt nærværende søgsmål.
19 Ved særskilt processkrift indleveret til Rettens Justitskontor den 3. november 2009 har sagsøgeren begæret udsættelse af den afgørelse, som er indeholdt i Kommissionens skrivelse af 10. juli 2009, og af de 12 debetnotaer, som blev udstedt den 7. august 2009. Idet betingelsen vedrørende uopsættelighed ikke er opfyldt, blev denne begæring afslået ved kendelse afsagt af Rettens præsident den 15. marts 2010, og afgørelsen om sagens omkostninger blev udsat.
20 I svarskriftet, som blev indleveret til Rettens Justitskontor den 26. januar 2010, har Kommissionen nedlagt modkrav om, at sagsøgeren tilpligtes at betale denne de beløb, der nævnes i debetnotaerne.
21 Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:
– Sagen antages til realitetsbehandling.
– Det fastslås, at OLAF’s kontrol på stedet den 8.-12. december 2008, udkastet til revisionsrapport og den efterfølgende endelige revisionsrapport, afgørelsen, som var indeholdt i skrivelsen af 10. juli 2009, om opsigelse af de kontrakter, hvorved sagsøgeren deltog i projekterne Qualeg og Cocoon, samt debetnotaerne af 7. august 2009 er behæftet med mangler, og følgelig fastslås det, at de er ulovlige og ugyldige.
– Det fastslås, at alle kontrakter, der er indgået mellem sagsøgeren og Kommissionen, er gyldige.
– Det fastslås desuden, at Kommissionens påstande ikke er berettigede.
– Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.
22 Kommissionen har nedlagt følgende påstande:
– Sagen afvises.
– Det fastslås, at afgørelsen om opsigelse af de kontrakter, hvorved sagsøgeren deltog i projekterne Qualeg og Cocoon, som var indeholdt i skrivelsen af 10. juli 2009, samt debetnotaerne af 7. august 2009 er i overensstemmelse med de pågældende kontrakter.
– Som modkrav tilpligtes sagsøgeren at tilbagebetale Kommissionen et beløb på 2 258 456,31 EUR, svarende til det beløb, der optræder i debetnotaerne, med tillæg af renter fra den forfaldsdag, der er fastsat i de nævnte notaer.
– Sagsøgeren tilpligtes at betale sagens omkostninger.
23 I replikken gentager sagsøgeren i det væsentlige de påstande, som forefindes i stævningen, og tilføjer en påstand om frifindelse for Kommissionens påstande.
Retlige bemærkninger
I – Søgsmålet
24 I henhold til procesreglementets artikel 113 kan Retten til enhver tid af egen drift efter høring af parterne afgøre, om sagen skal afvises, fordi ufravigelige procesforudsætninger ikke er opfyldt, eller fastslå, at det er ufornødent at træffe afgørelse.
25 Artikel 19 i statutten for Domstolen, som i medfør af statuttens artikel 53 finder anvendelse på rettergangsmåden ved Retten, fastsætter, at andre parter end medlemsstaterne, de stater, som er parter i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), EFTA-Tilsynsmyndigheden og EU-institutionerne skal repræsenteres af en advokat, der har beskikkelse i en medlemsstat eller i en anden stat, som er part i EØS-aftalen.
26 Ved skrivelse af 6. marts 2012 informerede de advokater, der var bekikket til at repræsentere sagsøgeren, Retten om, at de ikke længere ønskede at repræsentere sagsøgeren med den begrundelse, at de ikke længere var i stand til at komme i kontakt med denne, at virksomheden ikke længere var registreret i selskabsregisteret, og at den ikke havde opfyldt sine økonomiske forpligtelser over for dem.
27 Ved skrivelse af 26. marts 2012 informerede Rettens Justitskontor de nævnte advokater om, at indtil sagsøgeren havde udpeget nye repræsentanter, ville al korrespondance vedrørende den foreliggende sag fortsat blive stilet til dem.
28 Ved foranstaltning med henblik på sagens tilrettelæggelse af 13. juni 2012 anmodede Retten de nævnte advokater om:
– at tilvejebringe et bevis for, at de havde meddelt sagsøgeren deres beslutning om ikke længere at repræsentere denne i forbindelse med den foreliggende sag
– med anbefalet brev med kvittering for modtagelsen
– at anmode sagsøgeren om senest den 2. juli 2012 at udpege nye repræsentanter
– i mangel af en sådan udpegelse inden for den fastsatte frist at informere denne om, at Retten påtænker af egen drift at fastslå, at sagen var blevet uden genstand
– at tilvejebringe et bevis for det ovenfor omhandlede brev.
29 De nævnte advokater har imødekommet Rettens anmodning ved skrivelse af 20. juni 2012.
30 Den for sagsøgeren fastsatte frist til at udpege nye repræsentanter udløb den 2. juli 2012 ved midnat, uden at denne har informeret Retten om en sådan udpegelse.
31 Ved foranstaltning med henblik på sagens tilrettelæggelse af 10. juli 2012 anmodede Retten parterne om at fremsætte deres bemærkninger vedrørende muligheden for af egen drift at fastslå, at sagen er blevet uden genstand, og at det er ufornødent at træffe afgørelse i sagen, eftersom sagsøgeren, idet denne ikke har udpeget en ny repræsentant inden for den frist, som domstolen har fastsat for denne, ikke længere var repræsenteret af en advokat.
32 Kommissionen har fremsat sine bemærkninger ved skrivelse af 25. juli 2012. Sagsøgeren har ikke fremsat bemærkninger.
33 Henset til den af sagsøgeren udviste tavshed efter foranstaltningen med henblik på sagens tilrettelæggelse af 13. juni 2012, omhandlet i præmis 28 ovenfor, skal det af egen drift i overensstemmelse med procesreglementets artikel 113 fastslås, at sagen er blevet uden genstand, og at det er ufornødent at træffe afgørelse (jf. i denne retning Rettens kendelse af 20.6.2008, sag T-299/06, Leclercq mod Kommissionen, ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 15, af 2.9.2010, sag T-123/08, Spitzer mod KHIM – Homeland Housewares (Magic Butler), ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 8, og af 16.5.2012, sag T-444/09, La City mod KHIM – Bücheler og Ewert (citydogs), Sml., EU:T:2012:239, præmis 12).
34 Følgelig er det ufornødent at træffe afgørelse vedrørende Kommissionens påstand om, at sagen afvises.
II – Det af Kommissionen fremsatte modkrav
35 Ved skrivelse af 2. og 25. juli 2012 anmodede Kommissionen Retten om at træffe afgørelse om dens modkrav selv i det tilfælde, at den måtte fastslå, at det er ufornødent at træffe afgørelse i den af sagsøgeren anlagte sag. Kommissionen har med sit modkrav nedlagt påstand om, at sagsøgeren tilpligtes at tilbagebetale Kommissionen et beløb på 2 258 456,31 EUR, svarende til alle de beløb, der blev udbetalt til denne i forbindelse med gennemførelsen af de 12 kontrakter, der var indgået med denne, med tillæg af renter fra den forfaldsdag, der er fastsat i debetnotaerne, der blev udstedt den 7. august 2009.
A – Indledende bemærkninger
36 Før det undersøges, om den foreliggende beslutning om ikke at træffe afgørelse i den sag, som sagsøgeren har anlagt, er til hinder for, at Retten træffer afgørelse om Kommissionens modkrav, skal det afgøres, om Retten har kompetence til at træffe afgørelse i den foreliggende tvist.
37 Ifølge artikel 238 EF har Unionens retsinstanser kompetence til at træffe afgørelse i henhold til en voldgiftsbestemmelse, som indeholdes i en af Unionen eller i en på dens vegne indgået offentligretlig eller privatretlig aftale.
38 Rettens kompetence til i henhold til en voldgiftsbestemmelse at pådømme en tvist vedrørende en kontrakt hviler ifølge retspraksis på denne bestemmelse og på selve voldgiftsklausulen (Domstolens dom af 8.4.1992, sag C-209/90, Kommissionen mod Feilhauer, Sml. I, s. 2613, præmis 13, og Rettens dom af 9.2.2010, sag T-340/07, Evropaïki Dynamiki mod Kommissionen, ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 76). Denne kompetence udgør en undtagelse fra de almindelige retsregler og skal derfor fortolkes snævert (Domstolens dom af 18.12.1986, sag 426/85, Kommissionen mod Zoubek, Sml. s. 4057, præmis 11, og Rettens dom af 16.12.2010, sag T-259/09, Kommissionen mod Arci Nuova associazione comitato di Cagliari og Gessa, ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 39). Retten kan således dels kun tage stilling til en kontraktretlig tvist, såfremt parterne har samtykket i, at Retten kan udøve kompetence i denne henseende (dommen i sagen Kommissionen mod Arci Nuova associazione comitato di Cagliari og Gessa, præmis 39), dels alene påkende de påstande, der hviler på den kontrakt, der indeholder voldgiftsklausulen, eller som står i direkte forbindelse med de forpligtelser, der følger af denne kontrakt (dommen i sagen Kommissionen mod Zoubek, præmis 11).
39 I det foreliggende tilfælde er det ubestridt, at hver af de 12 kontrakter, der er indgået mellem sagsøgeren og Kommissionen, indeholder en voldgiftsklausul, der tillægger Retten kompetence til at træffe afgørelse i tvister vedrørende gyldighed, anvendelse og fortolkning af de nævnte kontrakter. En sådan klausul er indeholdt i artikel 13 i de kontrakter, der er indgået i henhold til sjette rammeprogram, og i artikel 5 i de kontrakter, der er indgået i henhold til femte rammeprogram og til eTEN-programmet.
40 Endvidere bemærkes, at Kommissionen i sit svarskrift har nævnt de kontraktvilkår, som denne baserer sit modkrav på, nemlig artikel 26, stk. 3, i de almindelige betingelser, der finder anvendelse på de kontrakter, der er indgået i henhold til femte rammeprogram, punkt II.29, stk. 1, og punkt II.31, stk. 1, i de almindelige betingelser, der finder anvendelse på de kontrakter, der er indgået i henhold til sjette rammeprogram, og artikel 17, stk. 4, i de almindelige betingelser, der finder anvendelse på de kontrakter, der er indgået i henhold til eTEN-programmet. Disse vilkår berettiger Kommissionen til at kræve, at modtagerne tilbagebetaler de beløb, der er modtaget uberettiget.
41 Modkravet er derfor baseret på de pågældende kontrakter og de rettigheder og pligter, der følger deraf, som omhandlet i den retspraksis, der er nævnt i præmis 38 ovenfor.
42 I øvrigt medfører kompetencen til at træffe afgørelse i en hovedsag i Fællesskabets retsmiddelsystem, at der er kompetence til at træffe afgørelse om ethvert modkrav, der er indgivet under samme procedure, og som udspringer fra den samme retsakt eller den samme faktiske omstændighed, som er genstand for stævningen. Denne kompetence er baseret på procesøkonomiske grunde og på den prioriterede stilling for den ret, ved hvilken sagen først er anlagt, betragtninger, som ligeledes er almindeligt anerkendt i medlemsstaternes retsplejesystemer (jf. Domstolens kendelse af 27.5.2004, sag C-517/03, Kommissionen mod IAMA Consulting, ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 17 og den deri nævnte retspraksis).
43 Det følger heraf, at Retten principielt har kompetence til at træffe afgørelse om det af Kommissionen fremsatte modkrav.
44 Det skal i øvrigt fastslås, at for så vidt som denne tilsigter, at sagsøgeren dømmes til at betale de i debetnotaerne af 7. august 2009 nævnte beløb, har Kommissionens modkrav et formål, der adskiller sig fra blot at frifindes for sagsøgerens påstande, som navnlig tilsigter en annullation af debetnotaerne.
45 Den omstændighed, at det er ufornødent at træffe afgørelse om det af sagsøgeren anlagte søgsmål, er imidlertid ikke af en sådan art, at Kommissionen får medhold, eftersom den ikke indebærer, at sagsøgeren dømmes til at betale de i debetnotaerne nævnte beløb.
46 Det følger heraf, dels at der fortsat er en genstand for Kommissionens modkrav til trods for den omstændighed, at sagsøgerens søgsmål er uden genstand, dels at Kommissionen fortsat har en interesse i, at den får medhold i sit modkrav.
47 Endvidere bemærkes, at det at træffe afgørelse om Kommissionens modkrav fritager sidstnævnte fra pligten til at anlægge et nyt søgsmål, idet parterne, som Kommissionen har gjort gældende i sin skrivelse af 25. juli 2012, allerede har været i stand til at fremføre alle de argumenter, som de agtede at påberåbe sig i forbindelse med den foreliggende sag. En sådan løsning er derfor begrundet i procesbesparende hensyn.
48 Desuden er det at træffe afgørelse om modkravet, som Kommissionen med rette gør gældende i den ovenfor omhandlede skrivelse, ikke til skade for sagsøgerens ret til forsvar. På det tidspunkt, hvor grunden til ikke at træffe afgørelse i søgsmålet opstod, dvs. den manglende udpegelse af nye repræsentanter inden for den fastsatte frist, var den skriftlige procedure nemlig afsluttet. Sagsøgeren var således i stand til at fremføre argumenter i replikken som svar på Kommissionens modkrav, hvilket denne gjorde. Endvidere blev sagsøgeren ved hjælp af sine repræsentanter underrettet om indledningen af den mundtlige forhandling og om, at der den 13. december 2012 ville blive afholdt et retsmøde.
49 Det følger af det ovenstående, at der skal træffes afgørelse om det af Kommissionen fremsatte modkrav.
B – Modkravets berettigelse
50 Kommissionens modkrav har til formål, at sagsøgeren tilpligtes dels at tilbagebetale Kommissionen de fulde beløb, som var udbetalt uretmæssigt til sagsøgeren i forbindelse med gennemførelsen af de 12 kontrakter, der var indgået med denne, dels at betale Kommissionen de morarenter, som er påløbet disse beløb fra den forfaldsdag, der er fastsat i debetnotaerne af 7. august 2009.
51 Specificering af de i debetnotaerne nævnte beløb vedrørende hvert af de pågældende projekter er som følger:
– Lensis: 257 598,49 EUR
– E-Pharm Up: 153 227,00 EUR
– Liric: 36 694,12 EUR
– Grace: 493 735,91 EUR
– Cocoon: 201 387,39 EUR
– Secure-Justice: 217 564,26 EUR
– Qualeg: 291 371,53 EUR
– Care Paths: 144 352,41 EUR
– Highway: 76 000,00 EUR
– J WeB: 70 807,45 EUR
– E2SP: 120 717,75 EUR
– Clinic: 195 000,00 EUR
1. Tilbagebetaling af uretmæssigt udbetalte beløb
[udelades]
148 Det må derfor anses for at være i overensstemmelse med de kontrakter, som er indgået med sagsøgeren, at Kommissionen ved de 12 debetnotaer, som blev sendt til sagsøgeren den 7. august 2009, har anmodet om tilbagebetaling af et beløb på 2 258 456,31 EUR, svarende til summen af de til sagsøgeren udbetalte beløb i henhold til disse kontrakter.
149 Idet sagsøgeren i øvrigt ikke anfægter de i debetnotaerne nævnte beløb, skal der gives Kommissionen medhold i dennes påstand om, at sagsøgeren tilpligtes at tilbagebetale denne et beløb på 2 258 456,31 EUR, som virksomheden har modtaget uberettiget.
2. Morarenterne
150 Kommissionen har nedlagt påstand om, at sagsøgeren tilpligtes at betale denne de morarenter, som er påløbet de i debetnotaerne af 7. august nævnte beløb fra den forfaldsdag, der er fastsat i de nævnte debetnotaer.
[udelades]
155 Sagsøgeren skal derfor pålægges at betale de renter, der i henhold til de pågældende kontrakter er fastsat i de bestemmelser, der er nævnt i præmis 152, 153 og 154 ovenfor, fra de i de tilsvarende debetnotaer fastlagte forfaldsdatoer.
[udelades]
På grundlag af disse præmisser
udtaler og bestemmer
RETTEN (Ottende Afdeling):
1) Det er ufornødent at træffe afgørelse i den af GL2006 Europe Ltd anlagte sag.
2) GL2006 Europe betaler Europa-Kommissionen et beløb på 2 258 456,31 EUR med tillæg af renter fra de i debetnotaerne af 7. august 2009 fastsatte forfaldsdatoer.
3) GL2006 Europe betaler sagens omkostninger.
Truchot | Martins Ribeiro | Popescu |
Afsagt i offentligt retsmøde i Luxembourg den 16. september 2013.
Underskrifter