Language of document : ECLI:EU:T:2007:275





Rettens dom (Anden Afdeling) af 12. september 2007 – Kommissionen mod Internet Commerce Network og Dane-Elec Memory

(sag T-184/06)

»Voldgiftsbestemmelse – kontrakt indgået i forbindelse med et særprogram om informationsteknologi (Crossmarc-projektet) – manglende opfyldelse af kontrakten – tilbagebetaling af forskud, der er udbetalt af Fællesskabet – bankgaranti for kontraktlige forpligtelser – udeblivelsesdom«

Retspleje – forelæggelse for Retten på grundlag af en voldgiftsbestemmelse (jf. præmis 25-29 og 31-36)

Angående

Sag anlagt i medfør af voldgiftsklausul med påstand om, at de sagsøgte dømmes til at tilbagebetale et af Fællesskabet udbetalt forskud med morarenter som følge af manglende opfyldelse af kontrakt nr. 2000-25366, indgået inden for rammerne af et særprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration af informationssamfundsteknologier (IST 1998-2002), og vedrørende gennemførelse af Crossmarc-projektet (Cross-lingual Multi Agent Retail Comparison-projektet).

Konklusion

1)      Dane-Elec Memory betaler Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber det som hovedstol skyldige beløb på 55 878 EUR, med tillæg af renter:

–        4,75% årligt fra den 16. marts 2004 indtil den 31. december 2005

–        5% årligt fra den 1. januar 2006 indtil den 31. december 2006

–        5,25% årligt fra den 1. januar 2007, og indtil hele gælden er betalt.

2)      Det er ufornødent at tage stilling til det mod Internet Commerce Network fremsatte krav.

3)      Dane-Elec Memory bærer sine egne omkostninger og betaler Kommissionens omkostninger.

4)      Internet Commerce Network bærer sine egne omkostninger.