PERSONALERETTENS DOM (Tredje Afdeling)
15. december 2010
Sag F66/09
Roberta Saracco
mod
Den Europæiske Centralbank
»Personalesag — ansatte ved ECB — tjenestefrihed af personlige årsager — maksimal varighed — afgørelse om ikke at forlænge«
Angående: Søgsmål anlagt i henhold til artikel 36.2 i protokollen for statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank, knyttet som bilag til EF-traktaten, hvorved Roberta Saracco i det væsentligste har nedlagt påstand om annullation af ECB’s afgørelse af 14. oktober 2008 om ikke at forlænge hendes tjenestefrihed af personlige årsager indtil den 31. oktober 2009.
Udfald: Den Europæiske Centralbank frifindes. Sagsøgeren betaler alle sagens omkostninger.
Sammendrag
1. Tjenestemænd — ansatte ved Den Europæiske Centralbank — søgsmål — formål
(Ansættelsesvilkårene for ansatte ved Den Europæiske Centralbank, art. 42)
2. Tjenestemænd — ansatte ved Den Europæiske Centralbank — tjenestefrihed af personlige årsager — maksimal varighed
(Den Europæiske Centralbanks forretningsorden, art. 11.2; ansættelsesvilkårene for ansatte ved Den Europæiske Centralbank, art. 30; administrative bestemmelser for personalet ved Den Europæiske Centralbank)
3. Institutionernes retsakter — tidsmæssig anvendelse
4. Tjenestemænd — ansatte ved Den Europæiske Centralbank — almindelige vilkår om mobilitet — anvendelsesområde — ansatte, der har tjenestefrihed af personlige årsager — omfattet
(Ansættelsesvilkårene for ansatte ved Den Europæiske Centralbank, art. 30; administrative bestemmelser for personalet ved Den Europæiske Centralbank, art. 5.12)
5. Tjenestemænd — ansatte ved Den Europæiske Centralbank — tjenestefrihed af personlige årsager — maksimal varighed — vurdering — hensyntagen til perioden inden ikrafttrædelsen af de almindelige vilkår om mobilitet — lovlig
6. Tjenestemænd — administrationens omsorgspligt — rækkevidde — Den Europæiske Centralbanks overholdelse heraf
1. Det påhviler ikke Unionens retsinstanser at afgive juridiske responsa inden for rammerne af den legalitetskontrol, som disse retsinstanser udøver på grundlag af artikel 42 i ansættelsesvilkårene for ansatte ved Den Europæiske Centralbank.
(jf. præmis 39)
2. I henhold til artikel 11.2 i Den Europæiske Centralbanks forretningsorden har direktionen kompetence til at vedtage organisatoriske bestemmelser, der skal gælde for ECB’s personale, herunder organisatoriske bestemmelser vedrørende ansættelsesforholdet mellem ECB og dens personale.
Dertil kommer, at ansættelsesvilkårene og de administrative bestemmelser for ECB’s personale ikke indeholder bestemmelser, der er til hinder for, at der indføres en grænse for varigheden af den tjenestefrihed af personlige årsager, der er fastsat i de nævnte ansættelsesvilkårs artikel 30. ECB’s direktion kan derfor lovligt vedtage bestemmelser, der begrænser varigheden af ulønnet tjenestefrihed til tre år i den situation, hvor tjenestefriheden indrømmes en ansat, der ønsker at arbejde ved en anden organisation, selv om en sådan bestemmelse kan indebære en begrænsning af varigheden af den tjenestefrihed af personlige årsager, som de ansatte kan opnå i henhold til ansættelsesvilkårenes artikel 30.
(jf. præmis 62, 65, 66 og 82)
3. De materielle bestemmelser skal fortolkes således, at de kun omfatter forhold, som ligger forud for ikrafttrædelsen, såfremt det af ordlyden, bestemmelsernes formål eller opbygning klart fremgår, at dette har været meningen.
En ny retsforskrift finder imidlertid i princippet, navnlig når der er tale om en materiel bestemmelse, øjeblikkelig anvendelse på endnu ikke indtrådte virkninger af en situation, der allerede forelå, da bestemmelsen trådte i kraft.
Da der i denne henseende er tale om en retsakt, der fastsætter den maksimale varighed for ulønnet tjenestefrihed, finder retsaktens bestemmelser som følge af, at nye retsforskrifter finder øjeblikkelig anvendelse, og at der ikke nævnes en dato, før hvilken perioder med tjenestefrihed ikke skal tages i betragtning, øjeblikkelig anvendelse, og det gælder tillige for de fremtidige virkninger af en situation, som allerede forelå, da bestemmelsen trådte i kraft. Dette er tilfældet for så vidt angår de perioder med ulønnet tjenestefrihed, der er afholdt inden de nævnte bestemmelser trådte i kraft.
(jf. præmis 75-77)
Henvisning til:
Domstolen: 29. januar 2002, sag C162/00, Pokrzeptowicz-Meyer, Sml. I, s. 1049, præmis 49 og 50
4. De almindelige vilkår for mobilitet inden for Den Europæiske Centralbank er bestemmende for, hvilke retsforskrifter der finder anvendelse på de af ECB’s ansatte, der er omfattet af en afgørelse om »ekstern mobilitet«. Det fremgår af disse betingelser, at denne situation bl.a. omfatter de personer, der er blevet bevilget tjenestefrihed med henblik på at arbejde ved en anden organisation.
Den omstændighed, at den ulønnede tjenestefrihed er omfattet af artikel 30 i ansættelsesvilkårene for de ansatte ved ECB og artikel 5.12 i de administrative bestemmelser for ECB’s personale, og at den således udgør tjenestefrihed af personlige årsager, indebærer ikke i sig selv, at den person, der er bevilget tjenestefrihed, ikke længere er omfattet af anvendelsesområdet for de almindelige vilkår for mobilitet ved ECB.
(jf. præmis 79 og 81)
5. Den omstændighed, at Den Europæiske Centralbank anser den periode med tjenestefrihed af personlige årsager, som en ansat har afholdt inden de almindelige vilkår for mobilitet ved ECB trådte i kraft, i forbindelse med vurderingen af, om den maksimale varighed for ulønnet tjenestefrihed af personlige årsager er nået, påvirker ikke en allerede foreliggende situation eller erhvervet rettighed. For det første har den berørte kunnet afholde den tjenestefrihed af personlige årsager, som han er blevet bevilget, for det andet indebærer de nævnte almindelige vilkår ikke fra deres ikrafttrædelsestidspunkt en ret for de ansatte til ulønnet tjenestefrihed i tre år, men fastsætter alene en maksimal varighed for denne tjenestefrihed, der i mangel af præciseringer må forstås således, at vilkårene ikke kun finder anvendelse på de ansøgninger om ulønnet tjenestefrihed, der indgives efter at de nævnte almindelige vilkår trådte i kraft, for det tredje har den berørte ikke inden ikrafttrædelsen af de nævnte almindelige vilkår på grundlag af en retsforskrift eller en afgørelse fra administrationen haft ret til ulønnet tjenestefrihed i mere end tre år, og for det fjerde er det hverken godtgjort eller hævdet, at der er sket en begrænsning af en erhvervet rettighed, der adskiller sig fra retten til tjenestefrihed.
(jf. præmis 89-91, 93 og 95)
6. Administrationens omsorgspligt afspejler den balance mellem gensidige rettigheder og pligter, som vedtægten har skabt i forholdet mellem den offentlige myndighed og de offentligt ansatte. Denne balance indebærer navnlig, at administrationen, når den træffer afgørelse om forhold vedrørende en tjenestemand, skal tage samtlige omstændigheder i betragtning, der kan være bestemmende for dens afgørelse, og at den herved skal tage hensyn til ikke blot tjenestens, men tillige til den pågældende tjenestemands interesse.
Den omsorgspligt, som institutionerne skal opfylde, når de vedtager en retsakt, som går en af deres tjenestemænd imod, gælder tillige for Den Europæiske Centralbank, når den vedtager en sådan retsakt vedrørende en af dens ansatte.
(jf. præmis 106 og 107)
Henvisning til:
Domstolen: 28. maj 1980, forenede sager 33/79 og 75/79, Kuhner mod Kommissionen, Sml. s. 1677, præmis 22; 29. juni 1994, sag C298/93 P, Klinke mod Domstolen, Sml. I, s. 3009, præmis 38