Language of document : ECLI:EU:T:2015:898





Rettens dom (Femte Afdeling) af 26. november 2015 – Abertis Telecom og Retevisión I mod Kommissionen

(Sag T-541/13)

»Statsstøtte – digital-tv – støtte til implementering af jordsendt digital-tv i fjerntliggende og mindre urbaniserede områder i Spanien – afgørelse, der erklærer støtten delvis forenelig og delvis uforenelig med det indre marked – fordel – tjenesteydelse af almen økonomisk interesse – artikel 107, stk. 3, litra c), TEUF – ny støtte – begrundelsespligt«

1.                     Annullationssøgsmål – fysiske eller juridiske personer – retsakter, som berører dem umiddelbart og individuelt – individuelt berørt – kommissionsafgørelse, hvorved det fastslås, at en støtte er uforenelig med det indre marked – sag anlagt af støttemodtageren – formaliteten (art. 263, stk. 4, TEUF) (jf. præmis 40-43)

2.                     Annullationssøgsmål – betingelser for antagelse til realitetsbehandling – anlæggelse af et og samme søgsmål af to sagsøgere – formaliteten vedrørende den ene af sagsøgerne – nødvendigheden af at undersøge formaliteten vedrørende den anden sagsøger – foreligger ikke (art. 263 TEUF) (jf. præmis 44)

3.                     Statsstøtte – Kommissionens undersøgelse – flere på hinanden følgende statslige indgreb, som er indbyrdes uadskillelige – samlet analyse af de trufne foranstaltninger – lovlig (art. 107, stk. 3, TEUF og 108 TEUF) (jf. præmis 53 og 54)

4.                     Statsstøtte – Kommissionens undersøgelse – samlet gennemgang af en støtteordning – lovlig (art. 107, stk. 3, TEUF og 108 TEUF) (jf. præmis 54)

5.                     Institutionernes retsakter – begrundelse – forpligtelse – rækkevidde – kommissionsafgørelse vedrørende statsstøtte – begrundelse fremført af Kommissionen under sagen, men ikke angivet i den anfægtede afgørelse – ikke tilladt (art. 107 TEUF og 296 TEUF) (jf. præmis 61)

6.                     Annullationssøgsmål – formål – afgørelse, der støttes på flere begrundelser, som hver især udgør et tilstrækkeligt grundlag for konklusionen – afgørelse vedrørende statsstøtte – annullation af en sådan afgørelse – betingelser (art. 263 TEUF) (jf. præmis 64 og 112)

7.                     Statsstøtte – begreb – foranstaltninger med henblik på kompensation for udgifter til offentlig tjeneste, som en virksomhed har påtaget sig – den første betingelse, der er opstillet i Altmark-dommen – klart definerede public service-forpligtelser – der foreligger ikke en begunstiget virksomhed, som rent faktisk er pålagt at udføre public service-forpligtelser – omfattet af begrebet (art. 14 TEUF og 107, stk. 1, TEUF; protokol nr. 26, der er knyttet som bilag til TEU og TEUF) (jf. præmis 71, 78-81, 83-86, 88 og 91-93)

8.                     Konkurrence – virksomheder der har fået overdraget at udføre tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse – radio- og tv-sektoren – fastlæggelse af tjenesteydelser af almen økonomisk interesse – sondring mellem levering af en radio- og tv-spredningsydelse og drift af radio- og tv- spredningsnet – lovlig (art. 107, stk. 1, TEUF) (jf. præmis 97-101)

9.                     Statsstøtte – Kommissionens afgørelse – domstolsprøvelse – fri bedømmelse af de faktiske omstændigheder og beviserne (jf. præmis 102)

10.                     Konkurrence – virksomheder der har fået overdraget at udføre tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse – radio- og tv-sektoren – definition af drift af radio- og tv- spredningsnet som tjenesteydelse af almindelig økonomisk interesse – betingelse – overholdelse af princippet om teknologisk neutralitet (art. 107, stk. 1, TEUF og 108 TEUF) (jf. præmis 105, 106 og 110)

11.                     Retslig procedure – stævning – formkrav – kort fremstilling af søgsmålsgrundene – tilsvarende krav for argumenter, der fremføres til støtte for et anbringende [Rettens procesreglement (1991), art. 44, stk. 1, litra c)] (jf. præmis 116)

12.                     Statsstøtte – forbud – undtagelser – Kommissionens skøn – domstolsprøvelse – grænser (art. 107, stk. 3, TEUF) (jf. præmis 122, 123 og 131)

13.                     Statsstøtte – Kommissionens undersøgelse – meddelelse om digital overgang – retlig karakter – vejledende regler, som indebærer en selvpålagt begrænsning af Kommissionens skønsbeføjelse (art. 107, stk. 3, TEUF og 108 TEUF; Kommissionens meddelelse KOM (2003) 541 endelig) (jf. præmis 126)

14.                     Statsstøtte – forbud – undtagelser – støtte, der kan anses for forenelig med det indre marked – vurdering med hensyn til artikel 107, stk. 3, litra c), TEUF – hensyntagen til en tidligere praksis – udelukket [art. 107, stk. 3, litra c), TEUF] (jf. præmis 127 og 139)

15.                     Statsstøtte – forbud – undtagelser – vurdering på grundlag af den situation, der forelå på det tidspunkt, hvor foranstaltningen blev truffet (art. 107, stk. 3, TEUF) (jf. præmis 135, 136, 138 og 140)

16.                     Statsstøtte – administrativ procedure – støttens forenelighed med det indre marked – bevisbyrden påhviler den tildelende myndighed og den potentielle modtager af støtten (art. 4, stk. 3, TEU; art. 107, stk. 3, TEUF) (jf. præmis 143)

17.                     Statsstøtte – eksisterende og ny støtte – foranstaltning, der ændrer en eksisterende støtteordning – kvalificering som ny støtteordning [art. 108, stk. 1, TEUF; Rådets forordning nr. 659/1999, art. 1, litra c); Kommissionens forordning nr. 794/2004, art. 4, stk. 1] (jf. præmis 155-159)

Angående

Påstand om annullation af Kommissionens afgørelse 2014/489/EU af 19. juni 2013 om statsstøtte SA.28599 (C 23/2010 (ex NN 36/2010, ex CP 163/2009)) iværksat af Kongeriget Spanien til implementering af jordsendt digital-TV i fjerntliggende og mindre urbaniserede områder (uden for Castilla-La Mancha) (EUT L 217, s. 52).

Konklusion

1)

Europa-Kommissionen frifindes.

2)

Abertis Telecom, SA og Retevisión I, SA bærer deres egne omkostninger og betaler omkostningerne afholdt af Europa-Kommissionen og SES Astra.