Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunale Amministrativo Regionale per il Lazio (Italien) den 8. august 2023 – Caronte & Tourist SpA mod Autorità Garante della Concorrenza e del Mercato
(Sag C-511/23, Caronte & Tourist)
Processprog: italiensk
Den forelæggende ret
Tribunale Amministrativo Regionale per il Lazio
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Caronte & Tourist SpA
Sagsøgt: Autorità Garante della Concorrenza e del Mercato
Præjudicielt spørgsmål
Skal artikel 102 TEUF, sammenholdt med princippet om beskyttelsen af konkurrencen og princippet om god forvaltningsskik, fortolkes således, at den er til hinder for en national lovgivning som den, der følger af anvendelsen af artikel 14 i lov nr. 689 af 24. november 1981 – som fortolket i retspraksis – ifølge hvilken Autorità Garante della Concorrenza e del Mercato har pligt til at indlede en håndhævelsessag med henblik på at fastlægge, om der foreligger misbrug af dominerende stilling, inden for en frist på 90 dage, der løber fra det tidspunkt, hvor konkurrencemyndigheden har fået kendskab til overtrædelsens væsentligste elementer, idet disse alene kan udgøres af de elementer, som er indeholdt i den første klage over overtrædelsen?
____________