Meddelelse til EU-tidende

 

Sag anlagt den 29. marts 2004 af Outokumpu OYJ og Outokumpu Copper Products OY mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

(Sag T-122/04)

(Processprog: engelsk)

Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 29. marts 2004 anlagt sag mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber af Outokumpu OYJ og Outokumpu Copper Products OY, Espoo (Finland), ved barrister J. Ratliff og lawyers F. Distefano og J. Louostarinen, og med valgt adresse i Luxembourg.

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

Artikel 2 i Kommissionens beslutning af 16. december 2003 om en procedure i henhold til artikel 81 EF (sag COMP/E-1/38.240 - industrirør) annulleres, for så vidt som sagsøgeren herved pålægges en bøde på 18,13 mio. EUR.

Den bøde, sagsøgeren er blevet pålagt i henhold til beslutningen, nedsættes i medfør af den prøvelsesret, Domstolen har i henhold til artikel 17 i Rådets forordning nr. 17/62 og artikel 230 EF.

Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført, at Kommissionen har gjort sig skyldig i en urigtig retsanvendelse ved at forhøje den bøde, sagsøgeren blev pålagt, som følge af gentagne overtrædelser, jf. Kommissionens beslutning af 18. juli 1990 om koldvalsede flade produkter af rustfrit stål ¹. Sagsøgeren har påberåbt sig, at der er sket tilsidesættelse af artikel 15, stk. 2, i forordning nr. 17/62 ², af meddelelsen af 1998 om retningslinjer for beregningen af bøder ³, af proportionalitetsprincippet, ligebehandlingsprincippet og begrundelsespligten. Sagsøgeren har ligeledes anført, at Kommissionen har anlagt et åbenbart fejlskøn.

Sagsøgeren har tilføjet, at Kommissionen har gjort sig skyldig i en urigtig retsanvendelse ved at forhøje bøden, for at den skulle have afskrækkende virkning. Ifølge det sagsøgende selskab er det kun blevet større end de øvrige involverede selskaber ved slutningen af eller efter overtrædelsen, og det havde derfor ikke på det pågældende tidspunkt de forøgede ressourcer eller den større økonomiske magt, som Kommissionen mener. Sagsøgeren har ligeledes påberåbt sig, at der er tale om tilsidesættelse af de grundlæggende principper, der begrænser Kommissionens skøn, derved, at Kommissionen kun lagde omsætningen til grund, da den vurderede den afskrækkende virkning. Endelig har sagsøgeren påpeget, at Kommissionen har gjort sig skyldig i en urigtig retsanvendelse derved, at den har taget den fulde pris i betragtning, herunder prisen for metallet, dvs. ikke alene producenternes fortjenstmargen ved forarbejdningen af kobber til industrirør, men også den underliggende omsætning af kobber, som ikke indgik i det ulovlige samarbejde.

____________

¹ - 90/417/EKSF: Kommissionens beslutning af 18.7.1990 om en procedure i henhold til EKSF-traktatens artikel 65 vedrørende en aftale og samordnet praksis mellem europæiske producenter af koldvalsede flade produkter af rustfrit stål (EFT L 220, s. 28).

² - EØF Raadet: forordning nr. 17: Første forordning om anvendelse af bestemmelserne i traktatens artikler 85 og 86 (EFT 1959-1962, s. 81).

³ - Retningslinjer for beregningen af bøder i henhold til artikel 15, skt. 2, i forordning nr. 17 og artikel 65, stk. 5, i EKSF-traktaten (EFT C 9, s. 3).